Stepdads Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Merle skal flytte - og det er bestemt ikke første gang. Men denne gang er alligevel noget anderledes, for hun skal flytte helt til England, væk fra alle de vante rammer i København, og hendes fantastiske veninde, Johanne. Hun glæder sig bestemt ikke, men hvad sker der når hendes nye papbror viser sig at være en mystik og yderst charmerende dreng. Men ikke bare hvilken som helst dreng, nemlig Harry. Harry Styles.! Det skal lige siges at handlingen foregår i år 2010, og drengene er ikke kendte - endnu! :)

47Likes
44Kommentarer
16419Visninger
AA

9. Nervøsitet

 

Merles synsvinkel:

“Isn’t she lovely, isn’t she wonderful, isn’t she…” Harrys smukke stemme vækkede mig, jeg kiggede på mit vækkeur, klokken var kun seks..? Han måtte virkelig være nervøs, det lignede ham ellers ikke. Jeg listede ned af gangen til hans øvelokale, døren stod på klem, og jeg tog mig selv i et stå og stirre på ham igennem døråbningen. “But isn’t she lovely made from loove…” sangen tonede ud, og jeg klappede, så han forskrækket vendte sig om, og kiggede genert på mig.

 

“Hey, du skal ikke være nervøs Hazza, det skal nok gå. Er du klar over hvor godt det lyder, jeg er sikker på du nok skal gå videre” storsmilede jeg til ham, inden jeg tog hans hånd. “Nu har du vidst øvet nok, nu skal du vidst have styr på nerverne.” “Merls, jeg skal øve, jeg skal være klar til i eftermiddag.” Jeg nikkede til ham, “Du er mere end klar, kom nu bare med.” Han rullede med øjnene, men valgte dog at følge efter mig.

 

Solen stråler ramte min bare hud, selvom om klokken max var halv syv, varmede solen allerede dejligt. Jeg smilede til Harry, og kiggede over på det store springvand der var midt i parken. Han kiggede nervøst tilbage. “Harry, nu holder du simpelthen op, du er SÅ god til at synge, så hvorfor skulle du ikke gå videre?” “Jeg er bare så nervøs for at jeg kommer til at synge forkert, og ham Simon er jo også ret skrap” “Argh så har du ikke mødt Blachman, fra os danskers x-factor, han er skrap… og nedladende…” grinede jeg. “Kom vi går hen til bageren, og får noget morgenmad, også kan jeg vise dig et klip med ham, han er yderst rædselfuld” fnisede jeg.

 

Ding dong, lød klokken ved bageren, da vi gik ind. “Bestiller du?” Harry nikkede, “Bare det sædvanelige, eller hvad? Jeg grinede, “Ja tak” Jeg fandt et ledigt bord, og der gik mindre end to minutter, før Harry satte to lune chokoladeboller, og en kop varm kakao, foran mig. Harry havde selv bestilt to boller, et stykke chokoladekage, en müslistang, og en kæmpe kop kakao. Hvordan kan den dreng indtage så meget mad, og hvordan kan han spise kage til morgenmad? Jeg skubbede tanken væk, og hev min iPhone op af lommen, for at finde nogle sjove klip af Blachman, så jeg måske kunne gøre Harry i lidt bedre humør.

 

“Hahah, hold kæft hvor er han dum at hører på..” grinede Harry. Jeg smilede af ham, jeg var glad for at jeg kunne få ham til at tænke på noget andet. “Nå hvad så Harry, skal du ikke til at komme af sted, x-factor venter hvaa?” en dyb mandestemme blandede sig i mig og Harrys samtale. Jeg kiggede op og så det var Harrys chef, Jon. Harry smilede, “Jo det skal jeg vil, jeg skulle bare lige nyde min morgenmad, og hvor er bedre end der hvor man selv arbejder” storsmilede Harry. “Årh det er godt med dig, Harry, men du skal vide at vi alle stemmer på dig” Harry takkede smilende. Jon vendte om på hælen for at gå, men vendte sig hurtigt om, “Men Harry?” “Ja?” “Husk nu at komme på arbejder i morgen, så jeg kan hører om du er gået videre” smilede Jon. “Lover jeg”

 

“Nå, skal vi gå?” Jeg nikkede, og tog min jakke. Selvom vi var i juni måned var det stadig lidt koldt. Ding dong, døren til bageren åbnede lige inden vi skulle til at gå ud, og ind kom de tre mørkhårede drenge, automatisk kiggede jeg ned i jorden, i håbet om at de ikke fik øje på mig og Harry. Men selvfølgelig gjorde de det, vi stod jo lige foran dem. Jack lyste op i et skummelt smil da han så os. Jeg væmmes ved ham, hans ansigt, hans stemme, alt ved ham, bare ham!

 

“Hold da op, er det selveste Harry, der lige var her? Og hvem er dog det, nårh ja, Merle, ikke? HA!” fnyste han. Harry kiggede bare med lynende øjne over på ham. Så Jack fortsatte, “Når du nu skal til x-factor, og blive rigtig fame…” sagde han og ironien boblede ud af ham. “…Så er det altså ikke særlig godt at starte med at have et rygte om, at man dater sin egen lillesøster..!” fnyste han. Jeg kunne se Harry var ved at boble over af vrede., “Pap, paplillesøster, hun er min paplillesøster smartass.” snerrede Harry igen. “Og bare fordi der er ingen af dine familiemedlemmer, der gider være sammen med dig, hvilket egentlig også er forståeligt nok, betyder det ikke at det er sådan i andre familie” hvæsede Harry. Hvad havde de to gjort hinanden? “Kom Merle, vi skal ud herfra!” Harry skubbede Jack i siden, og puffede mig ud af døren efterfulgt ham selv.

 

Vi var kun noget to skridt væk fra butikken, da Jack råbte, “Der bliver i hvert fald ikke nogle stemmer herfra” råbte han. Harry rullede med øjnene, han lignede en der, hvornår som helst, kunne vende om på hælen og banke Jacks hovede ned i jorden af bare vrede. “Harry hvem er de fyre?” Harry skulede til mig, “Ikke nogle okay, bare lad dem være!” Jeg turde ikke at spørge om mere, så jeg lod mig takke med det sure svar, som jeg allerede havde fået en gang.

 

“Hvor har I været” hørte jeg min mors stemme råbe med det samme vi kom ind af gårdspladsen. “Åhh vi var bare nede ved bageren, vi glemte vist og ligge en seddel” prøvede jeg. Min mor godtog den selvom hun så rimelig bekymret ud. “Nå, men skynd jer ind i bilen, vi skal kører nu” Jeg skyndte mig hen til bilen, Christian sad inde i bilen, sammen med Nick, og Will fra Harrys band. Jeg satte mig ind på forsædet og tændte for radioen, og Ariana Grandes stemme ramte mine ører. Ovre i Des’ bil sad Gemma, Hayden, Jacob, Harry, og Noah sad i bagagerummet. I Des’ bil kunne man slå et ekstra sæde op i bagagerummet, hvilket egentlig var ret praktisk. Så kunne vi alle være her.

 

Selvom jeg glædede mig til at skulle med til Harrys audition, kunne jeg kunne lagde være med at blive trist over at se Harrys sure ansigt. Allerede herfra kunne man se han var sur, og bag den sure maske kunne jeg fornemme, at han var rigtig trist. Det var jo ikke sådan det skulle være! Jeg havde jo lige gjort ham i godt humør. Jeg måtte vise ham nogle flere Blachman videoer inden han skulle ind på scenen, så jeg måske kunne få løftet hans humør lidt. Også skulle jeg virkelig finde ud af hvorfor de drenge var så meget på nakken af Harry. Men nu skulle vi til x-factor, og jeg glædede mig helt vildt. Selvom jeg absolut ikke havde nogen form for musikalsk talent. Men jeg glædede mig til at se Harry, som forhåbentligt blomstrede på scenen, og jeg så frem til at se ham gå videre. Jeg han skulle bare gå videre. Det gør han også, jeg vil i hvert fald krydse fingre for ham.

 

                                                                                                                                                                                 

Så kom der et kapitel mere, jeg håber I kan lide det. Undskyld at jeg ikke har opdateret i et stykke tid... :( Men håber I kan lide dette kapitel! :)

Loove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...