Stepdads Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Merle skal flytte - og det er bestemt ikke første gang. Men denne gang er alligevel noget anderledes, for hun skal flytte helt til England, væk fra alle de vante rammer i København, og hendes fantastiske veninde, Johanne. Hun glæder sig bestemt ikke, men hvad sker der når hendes nye papbror viser sig at være en mystik og yderst charmerende dreng. Men ikke bare hvilken som helst dreng, nemlig Harry. Harry Styles.! Det skal lige siges at handlingen foregår i år 2010, og drengene er ikke kendte - endnu! :)

47Likes
44Kommentarer
16415Visninger
AA

7. Highschool part 2

 

Merle’s synsvinkel:

Det her er så Merle Christiansen, hun er ny her på skolen, så tag godt i mod hende!” Jeg stod og kiggede ud over en klasse fyldt med morgentrætte teenagere, som alle havde øjnene klistret på hende den nye pige - nemlig mig! “Og det er min papsøster!” nærmest råbte Harry ud i klassen. Folk begyndte at smågrine, og selvom jeg godt vidste at de grinede af Harry, og ikke mig blev jeg alligevel rimelig pinlig berørt. Læreren opdagede det vist for hun viste mig hen til et bord ved siden af en mørkhåret pige.

 

Den mørkhårede pige smilede til mig, og præsenterede sig selv. Hun hed Anastasia, og hun var faktisk rigtig køn. Hendes lange hår lagde sig pænt ned af hendes slanke krop, og indrammede hendes fine ansigt perfekt. Hendes store mørke øjenbryn gjorde hendes ansigt mere specielt, og hendes markerede kindben, gjorde hun lignede lidt Angelina Jolie!

 

Timen startede, vi skulle lave gruppearbejde, og analysere en tekst som var skrevet af en gammel engelsk forfatter. Jeg blev sat i gruppe med Anastasia, Harry, og en af Harry’s venner Jacob. Selvom det var gabende kedeligt, var jeg i en virkelig god gruppe, som gjorde det en smule mere spændende. Jeg fandt ud af at Anastasia var en virkelig sød pige, og jeg klikkede rigtigt godt med hende, lige fra starten af! Jakob var lidt ligesom Harry, en der lavede sjov med det meste, og ikke blev flov hvis folk grinte af ham. Det var nok også derfor ham og Harry var så gode venner!

 

Riiiiiing!!! Jeg kiggede op på klokken, var det virkelig allerede spisefrikvarter? Tiden var bare fløjet af sted, selvom jeg var i skole havde jeg faktisk hygget mig? Jeg følte endelig at jeg passede ind, og folk rent faktisk kunne lide mig? Efter de to timers engelsk havde jeg samfundsfag, heldigvis for mig havde Anastasia også samfundsfag, så vi fulgtes. Efter samfundsfag skulle jeg have biologi, og der mødtes jeg så med Harry igen. Og ja nu er jeg her, og prøver uden nytte at finde kantinen.

 

“Leder du efter kantinen, lillesøster?” hørte jeg en nærmest syngende Harry sige. “Hey, du skal ikke kalde mig lillesøster” sagde jeg og prøvede at lyde sur, hvilket ikke gik så godt. Harry trak på skuldrene; “Så du har altså ikke hørt efter under min famøse rundtur?” jokede Harry, inden han tog fat i min arm, og viste mig - endnu engang - vejen hen til kantinen.

 

Larmen fra utallige teenagere ramte mine ører, allerede inden vi stod i den propfyldte kantine. Jeg fyldte min bakke med pomfritter, frugt, en sandwich, og en flaske vand. Jeg skulede over til Harry, som havde overfyldt sin bakke med pomfritter, burgere, og cola’er. Jeg kunne ikke lade være med at smile over ham, det lagde han åbenbart hurtigt mærke til, da han udbrød “Hvad? Jeg er mega sulten!?” Jeg grinede af ham, og fortalte hvor lækker og delikat frokost han havde valgt i dagens anledning. “Tja, det skal vel fejres at du starter på den her skole” svarede han, inden han trak mig ind i et lidt akavet kram, fordi vi havde vores bakker imellem os.

Vores kram blev dog afbrudt af en høj dreng, med helt afblegede hvidt hår. “Øhm hej Harry” Både Harry og jeg kiggede på den hvidhårede dreng, jeg synes at der var noget bekendt over ham? Harrys ansigt lyste dog hurtigt op i et smil. “Hva’ så Nick, skal vi spille i dag?” Nårrh det var der jeg kendte ham fra, det var ham der var med i Harrys band ‘White Eskimo’. “Det her er min ‘nye’ papsøster, Merle” hørte jeg Harrys sige. Jeg præsenterede mig hurtigt for ham og det samme gjorde han.

 

Uden jeg viste af det stod jeg i en rundkreds af Harrys venner. Hayden, og Will fra Harrys band tilsluttede sig også hurtigt vores lille gruppe. Senere kom Jacob, og anden dreng som jeg ikke havde set før, ved navn Noah. Harrys venner var virkelig søde, og jeg talte rigtig godt med dem alle. Noah fortalte at han skulle have geografi bagefter, og da jeg sagde at det skulle jeg også, lovede han at vi skulle følges. Jeg var bare så glad for at jeg endelig følte at jeg passede så godt ind, sådan havde det aldrig været før.

 

“Hva’ så tabere!” vores hyggelige samtale blev hurtigt afbrudt af tre mørkhårede drenge, alle iført læderjakker, sorte hullede bukser, og en af dem havde hans hænder overtatoveret med dødningehoveder, og kors. Hans tatoveringer forsatte nok også op af hans arme, men det kunne man dog ikke se for hans store sorte læderjakke. De lignede virkelige ikke nogle særlig søde mennesker. “Nåå, Harry hvad er det jeg ser, har du fået en pige med i slænget?” sagde den højeste af de tre drenge, automatisk gik jeg et skridt baglæns. “Du rør hende ikke, Jack!” hørte jeg Harrys stemme sige, hans ansigt havde med et forandret sig fra smilende til nervøst og anstrengt. Den såkaldte, Jack, fnyste af ham. Jeg havde lyst til at sige noget, men jeg kunne ikke, det var som om ordene sad fast i halsen på mig. “Tænk hun overhovedet gider hænge ud med jer, tabere” sagde ham med tatoveringerne. Denne gang var det Jacobs tur til at forsvare gruppen “Gå nu bare væk med jer, hvad er jeres problem?” “Ja, hvad er det nu vores problem er Harry? fnyste Jack af ham. Hvad talte han om? Jeg kiggede over på Harry, vores øjne mødtes hurtigt inden han hurtigt kiggede ned i jorden. Hvad var det her? De tre drenge grinte hånligt, inden de vendte om på hælen og gik.

 

Jeg var rimelig forvirrede, og alle de andre stod bare og kiggede lidt akavet ned i jorden. Det var Noah der brød stilheden “Kom skal vi ikke gå ned til vores bord?” Automatisk gik vi bare ned til “deres” bord. “Hvem var det” hviskede jeg til Harry. “Ikke nogle, bare hold dig fra dem, okay?” Jeg nikkede til ham.

 

Skoledagen var slut, og jeg gik ned af den lille sti, for at komme hjem. Harry var blevet på skolen sammen med Hayden, Will, og Nick for at øve. Resten af dagen var gået godt, uden at vi løb ind i de tre mørkhårede fyre. Men alligevel kunne jeg ikke få dem ud af hovedet. Hvorfor var de sådan overfor Harry, og hans venner, mine venner? Hvorfor var de sådan overfor Harry? Harry og hans venner virkede, da ellers til at være sådan nogle alle kunne lide, og der var da mange der gerne ville være sammen med dem? Hvorfor var de tre drenge så sådan overfor dem? Så nedladenede? Som om de havde gjort dem noget!? Tankerne blev ved med at kører rundt i mit hovede i lang tid… 

 

                                                                                                                                                                                         

Så kom der et kapitel mere! Håber I kan lide det, hvem tror I de tre drenge er? Og hvorfor er de sådan overfor Harry og de andre?

Loove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...