Stepdads Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Merle skal flytte - og det er bestemt ikke første gang. Men denne gang er alligevel noget anderledes, for hun skal flytte helt til England, væk fra alle de vante rammer i København, og hendes fantastiske veninde, Johanne. Hun glæder sig bestemt ikke, men hvad sker der når hendes nye papbror viser sig at være en mystik og yderst charmerende dreng. Men ikke bare hvilken som helst dreng, nemlig Harry. Harry Styles.! Det skal lige siges at handlingen foregår i år 2010, og drengene er ikke kendte - endnu! :)

47Likes
44Kommentarer
16425Visninger
AA

6. Highschool part 1

 

Merle’s synsvinkel

Jeg vågnede ved noget pelset rørte ved mit ben. Jeg satte mig hurtigt op, og så en lille grå kat ligge nede ved foden, “Miauww”. Nurhh den var nuttet, jeg vidste slet ikke de havde en lille kattekilling. Jeg kælede lidt med den, inden jeg skyndte mig ud i badet.

 

Det var dejligt med et afslappende bad, inden jeg skulle starte på en helt ny stor skole, Highschool. Harry havde lovet mig at følge mig derhen, og vise mig lidt rundt på skolen. Det skulle eftersigende være en ret stor skole. Jeg var virkelig bange for at jeg ikke ville få nogle venner, som I nok ved var jeg ikke så god til det der. Jeg er rimelig generet ,når jeg skal snakke med nogle jeg ikke kender så godt, eller slet ikke kender. Jeg blev revet ud af mine tanker da jeg fandt ud af at jeg havde glemt mit undertøj inde på værelset, pis altså! Jeg viklede et stort håndklæde rundt om mig, og bad til at jeg ikke mødte nogle, indtil jeg var i sikkerhed inde på mit værelse. Jeg åbnede døren, og til min store forskrækkelse stod Harry lige ude foran. “Øh øhm, undskyld jeg skulle lige til at banke på” sagde en halvflov Harry. På de ti sekunder jeg havde stået foran Harry, kun med et håndklæde viklet rundt om mig, var jeg allerede blevet helt tomatrød i hovedet. Jeg småløb hurtigt ind på mit værelse, med mine tomatrøde kinder vendt ned mod gulvet af flovhed. Hvorfor skulle sådan noget altid ske for mig?

 

Jeg skyndte mig at tage tøj på, lægge en let makeup, jeg vil gerne virke afslappet og naturlig, og ikke allerede blive stemplet som en dulle på min første skoledag. Jeg skyndte mig ud, for at få noget morgenmad - det er jo det vigtigste måltid på dagen! Min mor og Des sad allerede i køkkenet, og spiste. Min mor så utrolig glad ud - selvom jeg kun har kendt Des i sådan 24 timer, tror jeg at han er den helt rette for min mor, jeg har i hvert fald aldrig set hende så glad! Når hun var glad, var jeg glad.

 

Jeg lavede to spejlæg, og smurte et stykke franskbrød med nutella. Det passede nok ikke så godt sammen, men det smagte jo mega godt! “Ej, hvor er du sød, at lave morgenmad til mig” hørte jeg Harry’s morgenhæse stemme sige bag mig. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og et syn af Harry, der lige havde været i bad mødte mig. Det var bestemt ikke et dårligt syn, jeg ved godt at han er min papbror, men enhver pige ville synes, han var virkelig lækker. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer ham, så jeg besluttede mig for at lave lidt sjov med den flove jeg-har-kun-et-håndklæde-på-foran-min-nye-papbror scene, derfor sagde jeg en smule kækt “Jeg er ikke sød ved folk, som kigger ind igennem nøglehullet, når jeg er i bad”. “Hey, jeg kiggede ikke ind igennem nøglehullet, hvad tror du om mig? Jeg skulle bare i bad” svarede han med det største smil på læben, imens han prøvede at lyde bebrejdende. “Jaja, det godt med dig Harry” svarede jeg, inden han begyndte at grine, også kunne jeg heller ikke lagde vær med at grine med.

 

“Er du klar til første dag, i highschool?” spurgte Harry mig. Jeg kunne ikke andet end at nikke, jeg var simpelthen så nervøs. Harry og jeg var gået lidt før tid, så Harry kunne nå at vise mig lidt af skolen. Jeg var bare så nervøs, og det kunne Harry åbenbart godt mærke for han begyndte at sige beroligende ord, såsom “Det hele skal nok gå” eller “Der sker ikke noget”. Det hjalp faktisk ret meget, og jeg vidste at jeg altid kunne gå hen til Harry hvis der var noget.

 

“Det her er så det sidste klasselokale” jeg nikkede tænkende til Harry. Han var i fuld gang med sin rundvisning på skolen. Han jokede selv med at han var den bedste til at vise skolen fra dens bedste side, da han selv var en mønsterelev. Jeg kunne ikke andet end at grine af ham - han var simpelthen så dum at hører på nogle gange. Selvom jeg kun havde kendt Harry i sådan to dage, følte jeg allerede at jeg kunne være helt mig selv, når jeg var sammen med ham. Det var egentlig underligt, for sådan havde jeg aldrig rigtig følt før overfor en jeg kun lige havde mødt. “Er rundturen så færdig hr. rundviser?” spurgte jeg Harry. “Arghh ikke helt frk. jeg mangler lige det bedste lokale på hele skolen. Han tog fat i min arm, og hev mig med op af en masse trapper, indtil vi tilsidst stod foran en lidt klam brunlig dør, på den aller øverste etage på hele skolen. Harry åbnede døren, og det første jeg så var en masse mikrofoner, og guitarer. Det måtte være musiklokalet. Der var faktisk ret fedt. Der var en mega fed indretning, og der hang en masse guitarer på væggene. Der var fire mikrofoner stillet op foran en tavle, der var overskrevet med noter, og små bidder af sangtekster. Mit blik vandrede rundt i lokalet, inden jeg fik øje på en plakat der hang på den ene væg. Jeg gik hen for at se hvem der var på, der gik mindre en to sekunder inden jeg udbrød “Du er jo herpå, Harryyyy, du er på den her plakat!” Harry fnisede af mig. “Det ved jeg da godt, det er da mit band” “Dit BAND!? Hvorfor har du ikke sagt du har et band?” Harry kunne ikke lagde vær med at grine over mit store udbrud. “Jeg har kendt dig i mindre end to døgn, så jeg undskylder mange gange for at du ikke ved alt om mig lillesøster” smågrinede han. Jeg fnyste af ham - lillesøster? Jeg mindede ham om at jeg altså kun var et år yngre end ham, men jeg kunne heller ikke selv lagde være med at grine, så jeg spurgte hvad bandet hed. Harry forklarede at det hed ‘White Eskimo’. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over navnet, inden jeg pegede på en af drengene for bandet “Hvad hedder han” spurgte jeg. “Haydn Morris, ham der hedder Nick Clough, og det der er Will Sweeny. Vi spiller sammen næsten hver dag. Jeg nikkede og kiggede så på det store ur i lokalet. “Holy, Harry der er fem minutter til timen begynder, og jeg skal nå ned på kontoret, og hente mit skema”. “SÅ må vi vist hellere skynde os ned og hente dit skema!” smilede Harry ironisk.

 

“Er du Merle Christiansen?” sekretærens skingre stemme skar sig igennem stilheden. Jeg nikkede til hende. “Okay, her er dit skema, god dag” svarede hun mig og prøvede at fremtvinge et smil. “Må jeg se, må jeg se skemaet, Meeerle” nærmest råbte Harry, så den halv sure sekretær tyssede på ham, og fortalte ham at hun faktisk havde noget arbejde, der skulle laves. Harry nikkede undskyldende til hende, imens jeg rakte ham mit skema. Harry studerede skemaet nøje, inden han udbrød “Merle, vi skal både have engelsk, matematik, og biologi sammen” Jeg nåede lige at smile til ham, inden sekretæren surt sagde “Så er det ud Harry, når du ikke kan lade vær med at råbe” Da Harry ikke reagerede lige med det samme, blev hun endnu skrappere “HARRY STYLES SÅ ER DET UD!” Det gibbede lidt i Harry, men denne gang skyndte han sig ud af døren. Døren nåede kun lige at blive lukket i, inden Harry flækkede af grin. “Jeg kan se hvad du mener med at du er en mønsterelev” grinede jeg af ham. Han trak grinende på skulderne, “I det mindste skal vi have engelsk nu, så kan vi følges” Jeg grinede af ham, han var faktisk ret mærkelig - dog på den gode måde, men han kunne ikke gøre andet end at gøre andre i godt humør - måske lige med undtagelse af sekretæren. Det kunne kun blive en god dag nu, tænke jeg smilende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...