Stepdads Son

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2016
  • Opdateret: 30 sep. 2016
  • Status: Igang
Merle skal flytte - og det er bestemt ikke første gang. Men denne gang er alligevel noget anderledes, for hun skal flytte helt til England, væk fra alle de vante rammer i København, og hendes fantastiske veninde, Johanne. Hun glæder sig bestemt ikke, men hvad sker der når hendes nye papbror viser sig at være en mystik og yderst charmerende dreng. Men ikke bare hvilken som helst dreng, nemlig Harry. Harry Styles.! Det skal lige siges at handlingen foregår i år 2010, og drengene er ikke kendte - endnu! :)

47Likes
44Kommentarer
16526Visninger
AA

4. Flyveturen

 

Merle's synsvinkel:

 

Jeg kiggede ned på min flybillet, række 1, plads nummer 5, fedt jeg skulle sidde ved vinduet, kan i mærke ironien..? Jeg satte mig hurtigt ned i sædet, og rullede hurtigt det lille gardin for vinduet ned, og lukkede øjnene. Jeg mærkede en person satte sig ved siden af mig. Jeg åbnede langsomt mit venstre øje, og kunne lige ane en ung fyr ved siden af mig. Jeg åbnede mit andet øje, og vendte mit hovede en smule imod drengen, så jeg bedre kunne se hans ansigt. Wow han var faktisk ret pæn, han havde mørkt tykt hår, et smalt ansigt, og en flot krop. Jeg havde måske kigget lidt for længe på ham, for han vendte sit ansigt hen mod mig, og smilede. Jeg kiggede hurtigt væk, stemningen blev hurtigt ret akavet, inden han brød stilheden og sagde et forsigtigt “Hej”, jeg skyndte mig hurtigt at svarer, “Hej” mumlede jeg, imens jeg ud af øjenkrogen kunne se min mor og min lillebror, Christian, skulle sidde ovre i den anden side af flyveren, to rækker bag den række jeg på. Jeg fattede virkelig ikke at min mor ikke bare kunne bestille tre billetter ved siden af hinanden, så vi alle kunne sidde sammen, men det kunne hun åbenbart ikke, og det var selvfølgelig altid mig der skulle sidde ved siden af en helt fremmede.

Jeg var åbenbart faldet ind i mine egne tanker, for drengen der sad ved siden af mig blev ved med at prikke mig på skulderen, det var fordi en af stewardesserene spurgte hvad jeg ville have at drikke. “Cola” svarede jeg hurtigt, og kunne mærke mit ansigt blive mere og mere rødt. Det var godt nok pinligt, hun havde vist stået der i noget tid. “Nå, nu ved jeg at du nemt kommer til at stirre, og at du hurtigt falder ind i dine egne tanker, hvad skal jeg ellers vide om dig?” spurgte drengen der sad ved siden af mig. Jeg kunne mærke at mit ansigt nu hurtigere og hurtigere kom til at ligne en tomat. Han begyndte at le en smule, da jeg ikke svarede lige med det samme. “Jeg hedder Merle, og jeg er 15 år” svarede jeg og prøvede at lyde så selvsikker som overhovedet muligt, når man lige havde gjort sig selv til grin overfor en rimelig lækker dreng. “Jeg hedder Oliver, og jeg er 17 år.”

Det var starten på en lang samtale, Oliver og jeg snakkede næsten hele tiden i de to timer det to at flyve til London. Han virkede virkelig sød, og helt nede på jorden. Han var fra Odense, og skulle over og besøge nogle af hans venner som var flyttet til London. Jeg havde fortalt ham at jeg også skulle bo i London, sammen med min mor og lillebror, og min mors nye mand og to børn. “Så er vi landet i London, vi håber at I har haft en god tur, på gensyn” lød det i højtalerne, og pludselig blev hele flyveren fyldt med larm, fordi alle skulle have deres håndbagage ned, og skynde sig ud af flyveren. Oliver og jeg var de sidste der kom ud af flyveren. Da vi kom ud af flyveren kunne jeg se min mor og lillebror stå og vente på mig, min mor gjorde tegn til at jeg skulle skynde mig. Jeg kiggede på Oliver, “Nå men farvel så”, han trak mig ind i et kram. “Farvel Merle, vi ses nok igen en dag”. Jeg smilede hurtigt til ham inden jeg skyndte mig hen til min mor og min lillebror. Min mor løftede drillende øjenbrynene, og hviskede “uuhhh”. Jeg smilede og rullede med øjnene. Hvor var hun dog bare åndssvag!

 

Vi fandt den taxa, som vi skulle med. London var stort, meget større end København. Vi kørte forbi London eye, den var så smuk, der skulle jeg bare op en dag. Men nu skulle jeg jo også bo herovre så det fik jeg nok meget tid til. “Hvornår er vi der moaaar” lød Christian’s stemme, “Lige om lidt skat” svarede min mor. Christian var kun 9 år, også havde han meget lidt tålmodighed. Christian havde spurgt min mor om en masse spørgsmål, som hvordan ser vores nye papfar ud? Bor han pænt? Har han nogle søde børn? Min mor havde besøgt Des som vores papfar nu hedder i mange ferier, både i juleferien, vinterferien, og påskeferien, men det var først nu at de havde besluttet at flytte sammen, og det var også først nu vi måtte komme over og se Des og hans børn. Min mor havde svaret Christian med sætninger som “Han ligner en helt normal mand, nok lidt ældre end jeg er”, og “Han bor da meget pænt, meget normalt tror jeg”, eller “Han har nogle rigtig søde børn, men de er ikke på alder med dig, det har vi snakket om ikke også?” Christian havde været ked af at ingen af Des’ børn var på alder med ham. De var nemlig 16 og 20 år.

Nu er vi vist ved at være der hørte jeg taxa chaufføren sige. Yes tænkte jeg, jeg var nok lidt af et utålmodigt menneske, og hvis der var noget jeg hadede så var det og sidde i en bil i flere timer! Taxa´en stoppede brat, og først der fandt jeg ud af at bilen var holdt udenfor et fantastisk flot hus. Man kunne hurtigt se huset var arkitekttegnet, og det var lidt specielt. Men jeg elskede det - allerede! Huset lå i et lille villakvarter, alle husene i kvarteret var forskellige, ikke et eneste hus lignede et andet. Jeg var vild med det. Jeg steg ud af bilen og hentede min taske i bagagerummet. Resten af vores bagage ville komme med flyttevognen, men det ville først komme i morgen da det tog meget længere tid at kører til England, end det gjorde at flyve. Min mor, Christian, og jeg gik op til døren og bankede på, der gik nogle sekunder inden døren blev blev åbnet af en høj dreng, med store flotte mørke krøller, “Velkommen” sagde han inden jeg forsvandt ind i hans alt for flotte grønne øjne…

 

                                                                                                                                                                                        

Så er nummer to kapitel ude, håber I kan lide kapitlerne. Ved godt at det måske ikke er det mest spændende en til videre, men det skal nok komme..! Jeg synes bare lige at movellaen skal have en ordentlig start, så man også finder ud af hvordan personerne er osv..

Loove

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...