Flystyrt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2016
  • Opdateret: 6 jun. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
73Visninger

1. Hjælp

Landing

 

Klokken er ved at blive 12:05, og planen er at vi lander i Thailand om ca seks timer.

Jeg sidder, og kigger ud på alle de folk, som hører musik og spiser og hygger sig med sin familie. Jeg er helt alene, og der er ingen at snakke med. Jeg ved at det altid bliver hyggeligt, når min mor og jeg går ned af stranden og spiser lækker mad på stranden om aftenen. Jeg sidder og kigger, ud på den ene vinge som ser ud til at være stiv fråssen. Jeg syntes det er noget af det flotteste at flyve, men det er alligevel ikke så rat, ikke at kunne gøre noget hvis flyet er ved at styrte. Jeg tænder fjernsynet og leder efter mine hørertelefoner, men jeg kan ikke finde dem. Jeg bukker mig ned for at se om de kan været faldet ned under sædet, men ide jeg sætter mig op begyndte flyet at ryste. Alle lysende i flyveren, begynder at blinke og der går panik i folk. Der kommer en høj lyd i mikrofonen, og piloten begynder at tale.

”Vi er på vej ind i et stort storm vejr, og jeg vil beder jer tage jeres siler på og forholde jer roligt”

Jeg har prøvet turbulens i en flyver, men dette virker ikke som turbulens. Flyet ryster dobbelt så meget, og vingerne ryster. Jeg kan se ud af vinduet, at der er store sorte skyer rundt om, os og der slår lyn ned ved siden af os.

Folk skriger og holder fat om deres børn. Jeg er ret nervøs, men ved alligevel at piloterne ved hvad de gør. Jeg læner mig tilbage, lukker øjnene og venter på det er over.

Jeg kan hører stewardesser gå rundt og hører om folk har brug for noget. Jeg ved at jeg godt kan klare dette. Jeg har ikke tænkt mig at give op på grund af et uvejr.

Kort tid efter begynder piloten at tale igen.

”Vi kan se at vi ikke kan nå igennem dette vejr i god behold, så vi bliver nød til at nødlande på havet”

Folk kan ikke forholde sig roligt, og der er en dame der går op til kokpitet, for at hører om der ikke er andre måder at kommer igennem vejrer på.

Jeg tænker meget på min mor og far og siger til mig selv, jeg nok skal klare den. Jeg ser at døren åbner til kokpitet og der kommer en pilot ud og står helt stille. Der bliver helt stille, og folk kigger på ham, med et håb om at de ikke skal nødlande. Han siger ”dette er ikke godt. Vi kan se, at der er kæmpe bølger under os, og vis vi lander drukner vi nok alle samme”

Jeg ser på to børn som sidder og holder om deres mor og græder. Det er et mareridt, og jeg tænker det er slut.

Piloten forsvinder igen ind i kokpitet. Jeg kigger ud af vinduet og kan nu se havet. Det er helt mørkt, og under os og bølgerne er 10 meter høje. Jeg kan mærke sveden padle ned af mine arme og hører mit hjerte slå hurtigt. Det går op får mig hvor alvorligt det er. Jeg ser hen på en af stewardesserne og tilkalder hende. Jeg spørg, om hun vil hente et glas vandt til mig.

”ja selvfølgelig” siger hun.

Efter et minut kommer stewardessen igen med et koldt glas vand i hånden. Jeg tager imod glasset og kigger ud på vingen mens jeg drikker, men lige pludselig slår der et lyn ned i vingen, og vingen ryger af. Der kommer en høj lyd og det begynder at blinke med rødt og gult lys. Det hele ryster. Folk skriger og stewardesserne falder rundt på gulvet. Jeg ser, at vi drejer rundt og er på vej ned mod bølgerne. Piloten skriger i mikrofonen, og siger at folk skal tage deres redningsvest som ligger under sæderne. Jeg bukker mig ned under sædet, og tager den orange vest på. Jeg kigger ud af vinduet og kan se vi snart rammer vandet. Jeg lukker øjnene og holder godt fast i sædet foran mig.

 Piloterne siger at alle skal holde godt fast, får de rammer vandet om femten sekunder. Piloterne tæller ned fra fem sekunder, og vi rammer vandet med hår kraft. Alt lyset går ud og der begynder at komme vand ind.

 ”Vi synker” råber en mand og beder alle komme ud hurtigt. Folk spænder sig op og falder over hinanden. Vandet fosser hurtigt ind, og folk slår på ruderne men kan ikke få dem op. Der er to fyre som løber hen til cockpittet og sparker døren ind. De kan se de to piloter ligger stille. En af fyrende går hen til dem og rusker i dem, men du vågner ikke.

 

Jeg rejser mig op og tager min kuffert for at tage en af mine støvler, men ide jeg åbner kufferten slår der en stor bølger ned i flyveren. Alle ruderne bliver smadret, og vandet fosser ind. Der er en fyr som prøver at komme ud af vinduet men vandet er for kraftigt.

Vandet stiger hurtigt, og jeg bliver taget af strømmen og bliver ført ned bagerst i flyveren.

Jeg kigger ned gennem flyveren og ved godt at det er slut. Jeg tager hånden ned i lommen og tager et armbånd op, som jeg fik af min mor. Jeg tager det ind til mig krop og lukker øjnene.

Vandet er iskoldt, og jeg kan snart ikke mere få luft. Jeg kan se to piger på ca 7 år græder og leder efter deres mor. Jeg kigger væk. Vandet er nået op til min halt, og min krop kan ikke mere. Vandet er nu nået op over mit hoved, og jeg kan ikke få luft. Jeg åbner øjnene og ser folk drukne under vandet.

Vandet står ind i munden på mig og går ned i lungerne. Alt bliver pludselig lyst, og jeg besvimer.

Jeg vågner i en seng med en hvid kjole. Der er dejligt varmt, og ved min side sidder min mor. Jeg kigger på hende og spørg hvad hun laver her.

”Det skal du ikke tænke på skat. Nu er det bare os to for evigt og altid”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...