Liseland

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2016
  • Opdateret: 14 jun. 2016
  • Status: Igang
Dette er en historie jeg vil bruge lidt som en dagbog, både fra dags dato og fra fortiden, som alle må læse. Jeg vil fortælle om mit liv som bl.a. har indebåret at blive diagnosticeret med Tourettes og et par andre sygdomme, jeg vil fortælle om hvordan jeg opfatter verden, og håber at i vil nyde at læse med :-D

0Likes
0Kommentarer
54Visninger
AA

3. Ensomhed

Der gik ikke lang tid før et nyt medlem kom med ind i vores lille trekløver, det var min veninde Clea, som jeg havde været veninder med siden 0.klasse hvor vi mødes for første gang, men hun havde aldrig været en af mine tætteste veninder, men det blev hun. Vores trekløver blev til en firkløver og i lang tid var altid fuld af fred og idyl. Vi legede alle sammen godt sammen, vi var i sy-rum efter skole i DUSén og syede bamser, vi legede med legehuse, startede til dans sammen, generelt havde vi det bare godt. Men ser i, problemet var at jeg ikke var typen der kun var venner med få, jeg var venner med alle, og jeg var lidt af en drenge pige, så jeg elskede at lege med drengene, og jeg var altid på drengenes hold når vi legede drengene mod pigerne. Men det at jeg var så meget sammen med drengene, gjorde at Emilie af en eller anden grund blev sur på mig. Jeg tror at hun var jaloux fordi jeg var rigtig gode venner med en dreng som hed Mike, som Emilie var forelsket i, desuden var jeg den eneste der sagde hende imod, og bad hende om at lade vær når hun bagtalte andre. Ligeså stille blev hun mere og mere dominerende og ond overfor mig. Det startede med at jeg ikke måtte have min sædvanelige plads i vores træ, et træ som vi tit legede i, jeg skulle nu bare sidde på jorden og kigge på mens de andre legede. Jeg skulle nu være den sidste til at vælge dukke når vi legede i dukkehus og jeg blev ikke længere inviteret med hjem til hende når vi skulle være sammen før dans, for "der var ikke plads" Det fik mig til at føle mig rigtig ensom og alene, og det gjorde mig endnu mere ked af det at mine to bedste veninder Clea og Thea ikke gjorde noget, eller sagde Emilie imod, når de godt kunne se at jeg blev behandlet dårligt. Efter et par måneder blev jeg heller ikke inviteret med hjem til Clea eller Thea før dans, for Emilie villeikke have mig med. Så følte jeg at jeg ingen venner havde. Jeg prøvede at være sammen med de andre i klassen, men det var bare svært at vide at man ikke var velkommen hos dem som man rent faktisk holdt mest af. Jeg fortalte det til min mor, Helle, og hun gjorde hvad hun kunne. Men det er svært at ændre på andre børns opførsel, når deres forælde ikke vil samarbejde. Men heldigvis til min store lettelse, fik jeg af vide at vi skulle flytte til en by på landet, Klarup, fordi min far, Andreas, startede nyt firma der. Da jeg den næste dag fortalte Thea at jeg skulle flytte, var hendes eneste ord "Åh Nej, så bliver det sikkert mig som Emilie kommer til at hakke på nu"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...