Måske, drukner jeg en dag


2Likes
1Kommentarer
96Visninger
AA

1. Måske, drukner jeg en dag

Kan du ikke bare

Komme

Og

Hente mig

Så vi kan køre væk

Til glemte destinationer

I barndommen

Hvor minderne stadig var utydelige

Og jeg ikke havde lært at

Gå mine egne veje

For de er lavet af glødende kul

Og jeg er træt af at danse

Som om jeg var glad

Og fri

Når jeg i virkeligheden er

Spærret inde

Bag mine egne låste døre

Et sted hvor ingen kan høre mig

Og hvor stemmerne svarer for mig

Ligger ord i min mund

Og tanker i mit hoved

Hvordan skulle jeg kunne kæmpe

Og rase mod tåge

Og vanddråber fra mine egne

Øjenkroge?

Hvordan er det meningen jeg skal

Tage ansvar

For mig selv

Når jeg endnu ikke engang har lært at snakke?

Kan du ikke køre mig væk til

Solskin

Og fugle der synger

Som var det dine hænder på et klaver der former sig som Mozart sonetter i dine øjenvipper der er lette som fjer

Og omkranser vinduer

Hvorigennem man kan se havet der

Skubber ting op fra dybet

Sliber flasker til små stykker af

mirakler som man ikke kan skære

Sig på.

Vi kunne køre til mine drømme

Og glemme alle de ting der var

Selvom at du kan huske ting

Før mig

Der sikkert var gode

Men den er jeg ikke god nok til

For jeg går stadig på kul og kan ikke huske

Noget

Fra før verden gik under

Og opslugte mig med sig

I min verden kan jeg ikke køre

Eller glemme

Og i min verden findes eventyr ikke

For det hele er sort/hvidt

Jeg vil bare ligge i dine 40 graders varme

Og føle at nogen passer på mig

For jeg fryser altid

Der vokser istapper fra mine øjenvipper og de drypper

Og når jeg er alene falder de ned og

Skaber en lavine

Som tager alt med sig

Så jeg skal løbe i

Så lang tid

For at komme væk

Vil du ikke nok komme og køre mig væk til en verden

Der ikke er min egen

Så vi kan bygge noget sammen

Der for en gangs skyld ikke falder sammen

Og jeg kan føle trygheden fra arme der ikke er mine egne

Og vi ville aldrig løbe tør for hinandens ord

Vi kunne også bare køre væk

Og så komme tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...