Knækprosa uden Knæk


2Likes
1Kommentarer
219Visninger
AA

2. Knækprosa uden, knæk

Tænk engang, at ligge på grønt nyklippet græs, føle solen varme din hud og høre lyden af glimtende insektvinger. Engang imellem lister en myrer sig op på dit ben, og kilder. Se op i himlen og bare se. Se verden som den ikke er, smuk og nyfødt. Være i stand til at lade som om himlen er blå og ikke uendelig. Lukke øjnene, åbne dem og se universet spredt ud foran dig. Et tæppe af stjerner der trækker dig længere ud mod mælkevejen. Det hele er så skrøbeligt, og når du blinker, er det væk. Det er ulideligt at have åbne øjne hele tiden. Det eneste man ser, er sort, og så mørkt at det ikke kan ses alligevel. Mørket er omsluttende og slugende, tager alt med sig. Der er intet du kan gøre. Ilten indtages men kan ikke finde vej ned til dine desperate lunger og din vejrtrækning bliver til små gisp der ingen ende har og din mave prøver at kaste den ikke eksisterende luft op og det gør ondt så fysisk ondt at du har lyst til at rive det hele ud. Stikket til livet. Smerten vokser og det er ikke kun længere inde i dig selv men omkring dig det spreder sig ud i alle afkrogene og giver nærring til de voksende skygger og rammer ham der står ved siden af dig. Det er dit og dit alene. Du har selv skabt smerten for det er dit sind der er sygt. Hvordan kan man beskytte dem man elsker fra sig selv? Jeg vil kun være tæt på ham, men hvis det at være tæt på ham, også dræber ham, så vil jeg hellere gå i graven alene, for tabet af mig ville i virkeligheden ikke være noget særlig stort tab, for selvom jeg vejer meget så vægter jeg ikke meget.

     Hvordan er det at kunne se verden med klare øjne? Hvordan er det at vide du er elsket? Hvordan er det, at føle sig elsket? Hvordan tror du det er at vide ingen vil vælge dig og sætte dig højest og foretrække dig frem for alle andre? Blomster visner uden sollys og vand. Jeg er en blomst uden blade, med en rod så langt nede i mørket jeg ikke kan trækkes op som det ukrudt jeg nu engang er.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...