Air

Katherine, Astrid, Luna, Flora Mødes ved et uheld, eller skæbne

0Likes
0Kommentarer
124Visninger
AA

1. Sammenstød

ARHG! Ikke skole igen! Tænkte. Det her sker hvert år. Jeg tror altid at det her år, det bliver anderledes, men det gør det bare ikke. Ingen tale til mig, ingen gør noget.

" Katherine?" Spørg vores lærer ivrigt, for hun ved altid jeg har svaret. Jo ved du hvad en anden ting, der går mig irriteret er at skolen er for let, selv hvis jeg sidder i mine egne tanker.

" 32" Svarede jeg lettere irriteret. Hun kunne måske, give mig noget lidt svære. Det her er jo for børnehaveklasser. Folk stirrede på mig, og jeg stirrede igen, indtil at jeg så en pige, med grå øjne kigge på mig. Hun gav mig et smil, som sagde jeg ved hvordan det er.

Det meste af timen, fortsatte på den her måde, men heldigvis gav vores lærer os 5 minutter tidligere fri. Jeg måtte finde henden, med de grå øjne igen, hvor kunne hun være?. Jeg fik øje på hende, og hun kiggede op på mig. Det føltes som det helle gik i slowmotion, eller det gjorde jeg indtil læren træk mig ind til siden.

" Jeg har et forslag til dig. Jeg kan give dig lidt extra arbejde, hvis det kunne være noget, selvfølgelig" Sagde hun, med en optimistisk stemme, men det er også forståeligt, for jeg har " potentiale". Hendes ord, ikke mine.

" Ja, du kommer bare med det" Sagde jeg. Noglegange forstår jeg hende ikke. Vi har prøvet det her før, hun giver mig extra lektier, og jeg laver dem på under en dag.

Hun gav mig en gigantisk bog." Til på næste mandag" Sagde hun, og stirrede ind i mine øjne. Jeg tog bogen hurtigt. Fantastisk første dag og jeg har allerede lektier for. Jeg putter den ned i min taske, og arbejder min vej mod gangen. Den bog vejer flere kilo, jeg sværge.

" Jeg får en dårlig vibe fra hende" Jeg hoppede i chok, jeg havde ikke forventet nogle her. Da jeg kigger til min højre sidder, ser jeg pigen med de grå øjne. Hun havde et forvirret udtryk, hvem er det her?

" WOW... Jeg forventede ikke lige frem nogle her ude" Sagde jeg hurtigt efter chokket. Hun var... Speciel.

" Nå, så er det godt. at jeg ikke er nogle Jeg er Luna" Svarede hun, og rakte sin hånd hen mod mig. Jeg rystede den. Hendes hånd var kold, i forhold til at det var næsten 30 grader udenfor. Hendes øjne så næsten flydene ud. De var helt utroligt

" Hvad mener du, med en dårlig vibe" Spurgte jeg nysgerrig.

" Altså ser du" Sagde hun, med en seriøs stemme." Jeg får de har følser når der er nogle folk, som der er paranormale" Den sidste del sagde hun lidt mere stille, end før. Hun kiggede rundt på gange, for at se om der var nogle, som hørte hende." Men det kan være lige meget" Noget hun at sige får vi gik ud af døren.

Vi gik ned mod den store vej, hvor skolepatruljer stod." Jeg kan huske da det var mig" For 2 år siden, da vi gik i 5, stod jeg skolepatrulje 2 gange om ugen i et helt år. En af dagene havde jeg stået, med en pige fra vores klasse. Vi havde stået og skændes, om et eller andet helt vildt dumt. Noget med en farve jeg havde taget. Jeg blev så vred, fordi jeg ikke havde gjort det, at mit ansigt blev tomat rød. Efter det begyndt vinden at blæse, og det viste sig, at det var en storm. Hun var nød til at blive hjemme hos mig, for alle busser blev arvlyst på grund af stormen.

" Pas på" Råbte Luna, da jeg så en cykellist bag ved os, som var ved at køre os ned. Et stort brag lød der fra os alle tre, som nu lå nede på jorden. Den første der var oppe, var hende som kørte os ned.

" Undskyld. Jeg så jer slet ikke" Sagde hun

" Det okay" Svarede jeg. Hun havde brunt hår og brun øjne. Hendes hud var lidt mørke end vores, men ikke meget.

Luna havde fået et lille sår på sin kind, som blødte, men jeg tror selv hun opdagede det, for hun tog en hånd op til sin kind.

" Flora" Sagde pigen, som kørte ind i os. Hun hjælp mig op på fødderne igen, og så Luna, men hun sagde at hun selv kunne.

" HEY ER I OKAY" Råbte en pige med rødt hår, mens hun kom løbende hen mod os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...