Her Wedding Disaster (16+) - Justin Bieber

Brooklyn modtager en bryllupsinvitation til sin skoleven Alicia's bryllup. Alicia skal giftes med den berømte popstjerne Justin Bieber. Brooklyn møder op til brylluppet med sin bedsteven Alex, og det er som om, at intet skete til en afslutningsfest nogle år tilbage, på trods af at de to har noget af en fortid med Alicia. Desuden falder Justin for Brooklyn. Alt sammen på en dag. [Intime, eller måske stødende scener kan ofte forekomme]

29Likes
16Kommentarer
7702Visninger
AA

8. 6. Kapitel

6

Forretten var en lækker rejecocktail, med noget brød af en eller anden art til. Jeg havde sørget for at drikke et par glas hvidvin, i løbet af de første 2 timer, der gik med den forret. Af en eller anden grund, opførte Esther sig som om intet var sket, ude på handicap toilettet. Hun var den lidt mere følsomme type, der let blev påvirket af forskellige situationer, men intet hun gjorde signalerede, at hun var blevet sat i en anderledes situation. Og alt var lutter lagkage oppe ved hovedbordet. Alicia havde en fest og Justin så heller ikke værst ud. Jeg mener, alkohol eller ej, han var sgu lækker. Men jeg havde ikke ment det sådan. Han havde det også vældig godt og så ud til at være oven på igen.  

"Men jeg forstår bare ikke hvorfor du mener, at det er i orden at dræbe et andet menneske," sagde Alex fattet og med en rolig tilgang. Phoebe så ikke ligefrem glad ud. "Det er det da, hvis vedkomne har slået andre mennesker ihjel," vrissede hun og krydsede armene. Alex rystede på hovedet, men var stadig ret rolig. "Det giver da ikke regeringen lov til at dræbe vedkomne. Rimelig dobbelt moralsk! Nå, så du har slået et andet menneske ihjel? Det er ikke lovligt, så derfor dræber vi dig," sagde Alex, med en ironisk tone, og hævede øjenbryn. Jeg skulle tisse, noget så voldsomt. "Personen er jo farlig, det hjælper ikke alle at tilbringe tid i fængsel!" Phoebe havde hævet stemmen. Wow, min tissetrang gjorde det umuligt at forholde sig til hvad de sagde. Alex slog en smule hårdt sin hånd i bordet. "Men alle fortjener en chance til!" Og den mand havde lyserøde underbukser på. Hihi, hvorfor jeg kom i tanke om det, anede jeg ikke. 

Jeg rejste mig og gik hen til Tyler. Hvorfor, ved jeg ikke. Alex og Phoebe fortsatte, men jeg gad ikke høre på dem længere. "Jeg ska' tis," mumlede jeg ind i hans øre. Tyler så på mig med et par store øjne. Jeg tog hans hånd, der lå på bordet og trak i den. Tilsidst rejste han sig og fulgte med. "Hvorfor skal jeg gå med?" spurgte han bare, som om vi var gode venner, og han ikke halvt havde prøvet at voldtage mig et par timer forinden. Jeg spillede en anelse mere fuld, end jeg var. Men alkohol gav mig selvtillid, så selvfølgelig skulle Tyler da med ud for at høre på mig tisse. "Alex er travlt optaget, og jeg er en smule beruset," forklarede jeg snøvlet, en kende mumlende og langsomt. Tyler fnøs, fordi han mente, at jeg var sjov. "Fair nok," sagde han bare og lod mig føre ham ud på dametoilettet. 

Jeg satte mig på wc'et og så op på Tyler, der rettede på sit hår i spejlet. "Hvorfor fik du Alex til at holde mig væk?" spurgte han så, mens jeg tissede. Sjovt ikke? Jeg sukkede. "Jeg tror, at jeg havde truffet en forhastet beslutning. Desuden har jeg forandret mig meget siden den gang, you know?" svarede jeg mumlende, og lod min tunge røre bøjlen. En bevægelse jeg egentlig ikke tænkte over overhovedet, men bemærkede den, hver evig eneste gang, jeg foretog den. "Hm," sagde Tyler bare, åbnede munden og rensede sine tænder med sin tunge. Seriøst dude? Jeg sukkede, tørrede mig med toiletpapir og trak mine trusser op. "Men jeg er lettet over, at vi ikke gjorde noget. Justin var faktisk lige ude på det der toilet," sagde jeg, skubbede til ham med min hofte og vaskede mine hænder. Tyler stoppede den bevægelse han var ved at lave med armene i luften, og så en anelse mistænksom ud. Hvor vovede han at se sådan ud? "Vi snakkede om den gang til afslutningfesten, og jeg fortalte ham omkring hvad der skete," løj jeg og vendte mig mod døren. Tyler nikkede, så jeg ud af øjenkrogen og fulgte efter mig. "Så er jeg også ret glad for, at vi ikke gjorde noget," sagde han, men lød en smule skuffet alligevel.  

Da vi kom ud, var der en lyd fra en guitar og Justins stemme, der sang en sang. 

Pretty baby, baby  

I'm begging lady, lady  

Take me to the top now  

And I'll take you higher 

I like how your eyes complementing your hair  

The way that them jeans fit is making me stare 

Promise, I'll be here forever, I swear  

Love me like you do  

Love me like you do  

Like you do  

Hold me tight and don't let go  

What am I to do 

When you love me like you do? 

Like you do  

Hold me tight and don't let go  

Alright, ok  

Right there, that way  

'Cause when you love me, I can feel it 

When your heart beats, I can hear it 

Be quiet, don't say a word  

Don't say no, girl, I'm all yours  

Love me like you do but let me go first  

Listen to these words right here 

Love me like you do, love me like it's new  

Love me like you love me, like there's nothing left to lose  

We'll hop up in a benz, if you're tryna cruise  

Hop up in the bed, baby, if you're tryna snooze  

Louis V. shoes, look at me, do it  

Got a lot of secrets, baby, can you guess clues?  

And if you had a choice I know what you'd choose 

You'd choose me, right? 

Hele forsamlingen klappede højt og enkelte piftede. Sangen var så symbolsk, betydningsfuld og lige fra hans hjerte, at den måtte være skrevet til Alicia. Jeg var ikke den største Bieber-fan på kloden, så jeg anede ikke hvornår sangen var blevet udgivet, men var der en, som bildte mig ind, at den var skrevet til Alicia, så ville jeg tro vedkomne uden at stille spørgsmål.  

Tyler og jeg satte os ned på vores pladser. Esther sad og duppede sine øjne med et lommetørklæde, jeg svor kom fra Alex' lomme. Han så på mig i et langt øjeblik, inden han sendte mig et smil. Jeg tog hans hånd og sukkede. Det var meningsløst for mig at være her nu. Specielt fordi Alicia garanteret stadig var meget sur på mig, og bare hele situationen med Justin gjorde mig en hel del utilpas. Selvfølgelig gjorde den det, hvordan var det nogensinde acceptabelt med utroskab? Jeg havde det skidt, og den eneste grund til, at jeg blev var, at Alex var den med bil og, at de havde lejet de fleste af hotellets værelser.  

Sangen, Justin havde sunget, havde åbenbart været hans tale til Alicia, så da folk havde fået et par minutter til at tale, og tallerknerne fra forretten var blevet båret ud, rejste hun sig op. Hendes brudekjole alene skinnede mageløst i lyset fra lysekronerne rundt om i loftet. Hendes øjne strålede, og allerede da hun fik en mikrofon i hånden, og så på Justin var der tårer i hendes øjne. "Okay, jeg vil gerne lige starte med at sige tak til her alle, for at være kommet," lød hendes røst i højtalere rundt omkring. Alle klappede, og Alicia tog en tår vand. "Og så vil jeg også gerne sige, at dette ikke kun er en tale til Justin, til mine forældre, til min søster og svigerforældre. Men det er også en tale til mine tabte venner, en hyldest til genvundne minder og tak til gamle tider," sagde hun alvorligt og vi fik pludselig intens øjenkontakt. Hvis jeg havde været tættere på hende, ville jeg have forstået det, hendes blå øjne nu kun på afstand kunne give et glimt af. Savn. Og hvorfor jeg forstod det som savn, anede jeg ikke. Men noget måtte det betyde, og det ville tid kun bevise. "Hvis alle vil være søde at se ned på det runde bord, hvor der sidder 9 smukke, unge mennesker," sagde hun, brød øjenkontakten og pegede mod vores bord. "I mellem min søster, og den lyshårede fyr, ved navn Alex, sidder Brooklyn. Hende brunetten," sagde hun og pludseligt kiggede over 50 mennesker på mig. "Jeg lærte Brooklyn at kende, i mit første år af High School. En værre bitch, der, bogstavelig talt, kneppede til højre og venstre, som det passede hende. Der var et eller andet, ved denne 3. års elev, der virkelig fangede min opmærksomhed, og som vi langsomt bevægede os mod juleferien besluttede jeg mig for at snakke til hende. Det blev hurtigt klart for mig, at Brooklyn var en smule egoistisk. Men lad os være ærlige og sige, at det er jeg også." Forsamlingen grinene og vi skålede. 

Det var aldrig faldet mig ind, at man kunne sige sådan noget i en bryllupstale, og jeg forstod ikke Alicias budskab endnu. "Mit venskab med hende var noget af en rejse, for Brooklyn lærte mig mange ting om mig selv. Blandt andet, at det ikke bare betyder noget at være smuk udadtil. I starten af min High School tid, gjorde jeg meget ud af at se smuk ud, og jeg var sikker på, at det var vejen frem, hvis jeg skulle have en chance. Men i 2. år af min tid i High School, hvor jeg for alvor var blevet gode venner med Brooklyn, mødte jeg hendes bedste ven Alex. Han havde været væk i 1 år, men var kommet tilbage for at afslutte forløbet sammen med Brooklyn. Jo mere tid jeg brugte sammen med de to alene, gik det op for mig, at Brooklyn bare var smuk. Hun gjorde ikke noget ekstra ud af sig selv hver morgen, og hvis hendes hår en enkelt gang eller to så en smule fedtet ud, var det bare cool. Jeg mener, ingen bemærkede det på samme måde, fordi Brooklyn havde en helt igennem formidabel personlighed, når man virkelig var lukket indenfor i hendes inderkreds. Da Brooklyn var gået ud, gik det op for mig, hvor stor en del af mig, hun egentlig var." Alicia havde for alvor fået tårer i øjnene, og jeg skulle nødigt sige, at det ikke gjaldt for mig. Jeg var også meget rørt. 

Hun fik øjenkontakt med mig igen, hendes øjne funklede, og hun så så lykkelig ud. Hun sendte mig et smil. "Jeg er ikke vred på dig længere, Brooklyn. Tværtimod elsker jeg dig stadig utrolig højt. Skål for tabte venner, jeg håber er fundet igen," sagde hun, og gjorde tegn til, at vi skulle skåle. Alle rejste sig op og klappede, selvom det lod til, at Alicias tale var langt fra færdig. Alex rakte mig sin lomme klud og sendte mig et smil. Jeg nikkede taknemmeligt og duppede mine øjne. Så skålede vi, og satte os igen. Alicia fortsatte sin ret lange tale. Hun havde virkelig forberedt sig meget. Der var en masse hun gerne ville sige, hun havde ingen noter og til sidst nåede vi et punkt, hvor hendes toastmaster også måtte pointerer, at der ikke var særlig meget tid tilbage. Til sidst havde hun takket sin søster ekstra meget, blandt andet for at have planlagt brylluppet noget så grundigt. 

Selskabet var i godt humør, selv da kokken udmeldte, at hovedretten blev en anelse forsinket, så der ville gå 30 minutter inden den blev serveret. Alex var blevet ret opkørt over den diskussion han havde haft med Phoebe, så han fortsatte i samme spor, og fandt en anden at diskutere med. Nu snakkede han om biler med Tyler og Jason. Dog mere på et fritidsinteresse plan, end en højrøstet holdningsdiskussion. Det skal lige påpeges, at Alex har fået en del at drikke på nuværende tidspunkt. Så da jeg spurgte ham, om han ville med ud at ryge, takkede han nej, men rakte mig sin pakke med smøger. Megan ville til gengæld gerne, så hun trippede hen til mig og smilede. 

Vi kom udenfor, hvor sommer-solen langsomt forsvandt over by tagene. Megan og jeg havde ikke sagt så meget til hinanden endnu, og det nåede vi da heller ikke, før selveste brudgommen kom ud til os. "Godaften d'damer," sagde han formelt, og løftede på den hat, han ikke havde. Jeg nikkede kort til ham, inden jeg lynhurtigt tog et langt sug fra den cigaret, jeg lige havde tændt. "Hej Justin," sagde Megan, en smule pjattet og fik mig til at tænde hendes smøg. Han smilede varmt til hende. "Giver i til de fattige?" spurgte han, og pegede på Alex' pakke smøger. Jeg så overvejende på den, men inden jeg nåede at sige noget flabet, sagde Megan det på en dømmende måde. "Ryger du?" udbrød hun fornærmet, og vrængede med næse. Justin lo en smule anstrengende og løftede undrende på det ene øjenbryn. "Ja, jeg forstår heller ikke Megans rygepolitik," sagde jeg henkastet, og vurderede ham åbentlyst. "Og man må altså ikke lyve," tilføjede jeg og rakte ham pakken åben, så han kunne tage en. "På dette punkt, Brooklyn, er jeg fattig." Justin snuppede en, og uden at lave fagter eller noget til hende, tændte Megan cigaretten, der blidt lå mellem hans læber. Han takkede, tog en ordentligt hvæs og pustede røgen ud til den ene side.

"Jeg anede ikke, at du betød så meget for Alicia, Brooklyn." Jeg så på Justin, der tydeligvis hentydede til hendes tale. Jeg trak på skuldrene. "Det gjorde jeg så sandelig da heller ikke," mumlede jeg og lod min tunge glide over bøjlen i min undermund. Justin gøs, og tog et sug mere fra cigaretten. Det var bare løgn. Jeg stirrede ham ind i øjnene, og han sank overdrevet en klump i sin hals. Megan bemærkede ikke noget. "Nej, men det var en smuk tale! Ej, jeg beundrer virkelig Alicia! Så gennemført og vidunderligt. Jeg har aldrig hørt noget lignende, i ved, fordi der var så meget variation og blandede emner hun talte om og..." Megan plaprede løs og det var også fint for hende. Men det var bare kommet grusomt bag på mig, at Justin seriøst stadig ikke kunne kontrollere sig selv, bare en anelse. Hans brune øjne afslørede ikke en skid, og det håbede jeg, at mine heller ikke gjorde. Han røg bare sin cigaret og holdte øjenkontakten. "... Med dine søskende og det, Justin." Megan så på os begge, krydsede sine arme og ud af øjenkrogen så jeg, at hun skoddede sin cigaret. "Sig mig, hører i overhovedet efter?" Snerrede hun, men vi brød stadig ikke den ret intense øjenkontakt. "Nej egentlig ikke," sagde Justin høfligt, stadig med øjnene på mig. "Overhovedet ikke," mumlede jeg og bed mig i læben. Justin gøs igen. Megan fnøs af os og trippede afsted. "Fair nok, vi ses gutter," vrængede hun irriteret over skulderen. Justin fugtede sine læber, så sig omkring og lænede sig ind til mit øre og hviskede: "værelse 216 om 10 minutter."

Jeg dumpede ned på stolen ved siden af Alex, der for en gangs skyld reagerede på min tilstedeværelse. "Heey Brooke!" udbrød han, efter at have overvejet et øjeblik. Hvad han overvejede, ved jeg ikke, men hvis han var tilstrækkeligt fuld, så havde det garanteret været mit navn. "Hej Bill," drillede jeg og lænede min kind mod hans skulder. Alex lagde sit hoved mod mit, og reagerede derefter på det jeg havde kaldt ham. "Hov hov. Jeg hedder ikke Bill," sagde han alvorligt og lagde en arm om mig. Jeg småfnes og nikkede forsigtigt. "Det ved jeg godt fjols," hviskede jeg og kyssede ham på kinden. Alex smilede og fjernede sin arm fra mig. Jeg så op på hovedbordet, hvor Justin hviskede noget til Alicia, der smilende nikkede. Derefter forsvandt han hen til en af elevatorerne. Hvad var det dog jeg bildte mig ind? Det værste var, at jeg jo godt ville. Det måtte være det værste. Intet var godt, selvfølgelig. Men det måtte være det allerværste. 

Jeg aede Alex i nakken, rejste mig og bevægede mig over til trapperne. Det smarte ved hoteller og deres system med værelser, gjorde det klart, at det værelse Justin havde anvist, var på 2. sal. Jeg var hurtigt oppe på den angivne etage, og larmen fra selvskabet var næsten væk. Jeg fandt hurtigt 216. Jeg bed mig i læben inden jeg forsigtigt bankede på. Der gik kun et øjeblik før Justin åbnede. Først kun på klem, men lige så snart det stod klart for ham, at det var mig, åbende han døren helt op. Jeg trådte ind i det lille hotelværelse, hvor der allerede lå en kuffert, og noget af Alicias tøj. Justin lukkede døren efter mig, og kløede sig i nakken. Jeg vendte mig mod ham, og øjeblikkeligt tvang han mig mod væggen med et sultent kys.

Det blev hurtigt udviklet til et snav, og af en eller anden grund virkede han så lidenskabelig, at jeg blev en kende bange. Han havde frygtelig travlt, og var allerede i gang med at lyne kjolen af mig. Hurtigt orienterede jeg mig om sengens placering og gav ham et ordentlig skub i den retning. Han så overrasket ud, da han landede på den store dobbeltseng. Jeg nedstirrede ham, mens jeg hurtigt selv tog kjolen af, gik hen til ham kun iklædt undertøj og satte mig overskrævs ham. Nævnte jeg, at han åbnede døren i bar overkrop? Justin havde vilde øjne, der lyste af lidenskab. En anelse skræmmende. Ophidselse havde været et bedre signal at sende mig, men jeg vidste jo godt, at han ikke helt kunne styre sig. Jeg bed mig i læben, slikkede min bøjle og kyssede ham grådigt. Justin lod sig overgive, og lagde sig helt slap på ryggen. Jeg kravlede en smule længere ned så jeg kunne åbne hans bukser, der hurtigt røg af. Hans erektion var tydelig, så jeg tog også boksershortsne af ham. Der var ikke behov for meget mere forspil, det var helt sikkert. 

Jeg kravlede rundt i sengen, så jeg sad med ryggen til Justin, og stadig front mod hans livlige legeme. Jeg spyttede mig selv i hånden, greb om hans hårde penis og kørte min hånd op og ned. Først hurtigt, og det fik Justin til at brumme noget så kraftigt, plus, at han tog fat i min ene balde og modsatte hofte. Derefter langsommere, og han stønnede dybt af nydelse. Jeg kunne heller ikke lade være. Mit underliv trak sig sammen og jeg prøvede at samle mine lår en anelse. Jeg lænede mig forover, og kørte munden ned over. Jeg prøvede først at se, hvor langt ind jeg kunne få den. Uden bræk reflekt, var jeg næsten ¾ over den. Men allerede der, stødte penis hovedet ind i min drøbel. Jeg suttede hans penis noget så godt og jeg blev så ophidset, at selv om det var hvad jeg havde regnet med, at det skulle blive til, så kunne jeg simpelthen ikke få nok. Jeg måtte mærke ham i mig.

*^_^*^_^*^_^*^_^*

Phoebe's synsvinkel

Alicia havde sendt Phoebe afsted efter Justin, der havde været væk længere, end han havde lovet. Alt Phoebe havde fået at vide var, at Alicia's forældre skulle holde en tale. Forståeligt, at brudgommen så skulle være til stede. Hun havde også fået at vide, hvor han var gået hen. Så Phoebe var nu på vej mod værelse 216. Grundet sine høje hæle, valgte hun at tage elevatoren.

Der var spejle i hele elevatoren, så Phoebe kunne ikke lade være med at beundre sig selv i dem. Hun nød synet af sig selv. Der var intet galt med hendes selvsikkerhed. Phoebe var ude mærket klar over, hvor smuk hun var. Hun følte sig ikke for høj, ikke for lav. Ikke for tyk, ikke for tynd. Hun mente, at hendes næse var velskabt. At hendes øjne var smukke, munden var fyldig nok, kinderne lige tilpas, og markeringen af hendes kæbe fejlede heller intet. Håret gik hende næsten til brystet, og var stærkt, med en naturlig bølgen, hun elskede højt.

Elevatoren klingede, og åbnede sine døre på 2. sal. Phoebe slog til sit hår og marcherede hen til den lange gang med værelser. Lige som hun drejede om hjørnet, var hun vær faldet over nogle lange ben, der lå udstrakt hen over gangen. "Ihh!" hvinede Phoebe og prøvede behændigt at skabe balance med voldsomme armbevægelser. "Ehh!" brægede Alex, der sad nede på gulvet. Han havde overdrevet hendes udbrud, og så nu op på hende med et udtryk, der ikke var særlig venligt.

Phoebe så ned på den blonde dreng, krydsede armene og sendte et vredt ansigtsudtryk tilbage. "Hvad i alverden sidder du der for, Alex?" vrissede hun irriteret og fnøs fornærmet. Alex gryntede. "Hør, Phoebe. Det er bedst, hvis du bare går tilbage til Alicia og siger, at Jussy har en samtale med Alex, som han ikke kan gå fra, okay? Og uden, at du stiller spørgsmål." Phoebe rynkede på næsen og trådte et enkelt skridt tilbage. "Hvad skal det betyde? Ved du hvor Justin er eller hvad?" spurgte hun forundret, men prøvede at opretholde sin beslutsomme facade. Alex sukkede og dunkede hovedet ind i væggen bag sig.

Alex fandt en pakke cigaret frem fra sin lomme, og vendte den mellem sine fingre. "Jeg sagde, at du ikke skulle stille spørgsmål," mumlede han irriteret og sukkede tungt. Phoebe trak på skuldrene og lod sine arme falde. Hun forstod ikke hvad Alex ville, på nogen måde. "Ja, selvfølgelig ved jeg hvor han er, ellers ville eg jo ikke bede dig om at gå igen." Hvis Phoebe kendte Alex godt, ville hun vide, at han allerede var utålmodig. Hun blev tvivlende stående, og så på Alex.

Han var faktisk en ret pæn fyr. Ærgerligt, at han var homoseksuel, ellers ville hun godt ha' prøvet på at score ham. Han blonde hår, der strittede på en kontrolleret måde. De blå øjne, der smuk styrede en skarp personlighed. Alex' havde også et smuk ansigt, lige som Phoebe selv. Han havde ret markante ansigtstræk, men hans blå øjne fik, når han ikke viste nogle følelser i ansigtet, det hele til at se meget blødt ud. Han havde også lidt skæg stubbe, men de var under kontrol, så vidt hun kunne se.

"Skrid nu, Phoebe. Jeg skal nok hente ham okay?" vrissede han o så umådeligt sur ud. Phoebe fangede budskabet og vendte om på hælen. Hun så sig kort over sin skulder, inden hun trykkede på knappen til elevatoren. Da den åbnede dørene, løb hun hen til hjørnet, så Alex lige ind i øjnene og sagde: "Jeg henter Alicia." Frygten var tydelig at se i Alex' blå øjne. Phoebe frydede sig, for hun nægtede at blive behandlet sådan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...