Murder House

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2016
  • Opdateret: 27 jun. 2016
  • Status: Igang
Violet var engang en hel normal teenagepige, som boede i et helt normalt hus med sine forældre, i en hel normal by. Indtil den dag, hvor hendes forældre tvinger hende, til at bo i et fælleshus. Her møder Violet mange mystiske og underlige mennesker, bland andet drengen Tate. Violet og Tate finder hurtigt noget interesant ved hinanden, og dog er Tate måske ikke den han udgiver sig for at være? Hemmeligheder bliver afsløret, kærlighed bliver involveret og drama venter rundt om hjørnet. Hvad vil der ske med Violet og Tate? Find ud af det i "Murder House".

2Likes
3Kommentarer
1758Visninger
AA

12. Kapitel 7

Kapitel 7 - "I love you."

1 og en halv måned senere.

Tates synsvinkel.

Den sidste 1 og en halv måned er gået hurtigt. Violet og jeg har tilbragt meget tid sammen, siden hun kom til mig den aften for 1 og en halv måned siden. Vi har lavet alt muligt sammen; spillet spil, hørt musik, gået på biblioteket, alt muligt. Når Violet har været i skole, har jeg tilbragt tid sammen med tvillingerne og ellers har jeg været nede i kælderen.

Violet ved nu også hemmeligheden om mig... Eller i hvert fald en af dem... Hun... Hun ved at jeg er død... Hun ved at jeg blev skudt af politiet, men hun ved godt nok ikke hvorfor. Jeg fortalte at jeg ikke ved, hvorfor de skød mig, selvom jeg jo selvfølgelig godt ved det. Jeg ville bare ikke fortælle det, selvfølgelig...

Men altså nok om det. Lige nu er jeg nede i kælderen, med den spraymalede sorte rose i hånden og venter på Violet. For noget tid siden (pænt lang tid siden...) hvor jeg kyssede Violet, sagde hun at hun godt kunne lide mig, men at hun bare lige havde brug for noget tid. Både fordi at vi egentlig ikke havde kendt hinanden i så lang tid, men også fordi at hun lige skulle tænke nogle ting igennem.

Nu er der jo gået noget tid og Violet og jeg har lært hinanden allerede neget bedre at kende, end før, så jeg tænkte at det nok var tid nu? Altså til at vi bliver kærester.

Jeg ved godt nok ikke hvad hun vil sige til det, men jeg håber da selvfølgelig at hun siger ja.

Jeg har også tænkt på det i ret lang tid, efterhånden og har faktisk brugt ret meget tid, på at finde ud af hvordan jeg skal spørge hende. Jeg har aldrig nogensinde i hele mit liv, tænkt så meget over én ting. Det er alligevel ret crazy.

Jeg kan pludselig høre trædøren til kælderen gå op, og nogle skridt som roligt bevæger sig ned af de knirkende gamle trætrapper.

"Tate? Du bad mig møde dig her nede?" Siger hun spørgende. Hun er ikke nået helt ned af trapperne og kan derfor ikke se mig endnu, men da hun så når ned er et dejligt smil klistret på hendes læber, som smitter af på mig. Jeg har gemt den sorte rose bag min ryg, så hun ikke opdager den.

"Hey," siger jeg og smiler til hende. "Hej. Når, hva' så?" Spørger hun sødt, da hun kommer hen til mig og står omkring en halv meter foran mig. Jeg rækker rosen frem mod hende, hvilket bare for hende til at smile endnu mere.

"Jeg har spraymalet den sort. Jeg ved at du ikke kan lide normale ting," smiler jeg til hende og rækker hende rosen, som hun med et kæmpe smil på læben, tager imod.

"Du er den første dreng, der nogensinde har givet mig en blomst. Tak Tate, jeg elsker den," siger hun glad og smiler sødt til mig. Den første sætning hun sagde, kommer jeg til at grine lidt af.

"Det forstår jeg ikke. At jeg er den første dreng, som hiver dig en blomst. Alle drengene burde da ligge på stribe for sådan en skøn pige som dig," siger jeg ærligt, hvilket får Violet til at fnise og blusse lidt op i kinderne.

"Tak Tate. Jeg holder allerede rigtig meget af rosen," siger hun og smiler.

"Øhm Violet?" Spørger jeg efter lidt tids stilhed. "Ja?"

"Jeg tænkte på... Øhm... Da du sagde at du havde brug for lidt tid, til at tænke noget igennem, så du ikke kunne have en kæreste... Jeg tænkte på... Nu hvor der er gået noget tid... Om dem tid måske var ovre nu?" Spørger jeg meget nervøst. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig, det skulle ud, men det er for sent nu. Det blev sagt, som det blev sagt, så det kan vel være lige meget. Jeg håber bare hun...

Inden jeg når at tænker færdigt, træder Violet helt hen til mig, stiller sig på tær og ligger sine arme om min hals/nakke og pludselig ligger hendes dejlige læber på mine. Uden at tvivle det mindste sekund, bukker jeg mig lidt ned, ligger mine arme omkring hendes skrøbelige og dejlige krop, og kysser med.

Efter ca et minut trækker vi os fra hinanden, og kigger hinanden dybt i øjnene. Aldrig har jeg fået sådan et dejligt/fantastisk kys før (og hun er altså jomfru, så så mange kan hun heler ikke have øvet sig på...)!

"Ja, den tid er gået nu og ja, jeg er klar til at få en kæreste," siger hun og smiler til mig.

"Godt, for det har du nu," siger jeg og griner, Violet griner også. Er du gal, hendes grin er skønt. Jeg kunne høre på det i flere timer, uden at blive træt af det.

"Vi fortæller de andre det, til aftensmad," siger hun stille og ligger igen, sine læber på mine læber, og jeg kysser selvfølgelig hurtigt med.

"God idé," mumler jeg.

"Jeg elsker dig," tilføjer jeg.

"Og jeg elsker dig," svare hun.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom syvende kapitel!!

Blev bare vildt glad da jeg gik ind på min mobil, og så at der er kommet omkring 2000 læsere!!! Det er VILDT fedt!!

Ved godt at kapitlet ikke er helt så langt og måske heler ikke helt det bedste, men Violet og Tate blev da kærester nu!! Jeg lover at næste kapitel vil blive meget længere og tro mig (nu har jeg jo planlagt alle kapitlerne, inden jeg skriver dem) det bliver RIGTIG spændene!! Glæd jer :) <3

Kommenter hvad I syntes om historien, like og favorit hvis I kan lide den og fan mig, hvis I syntes jeg er en god forfatter :) <3 <3

//ikke rettet kapitel//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...