Murder House

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2016
  • Opdateret: 27 jun. 2016
  • Status: Igang
Violet var engang en hel normal teenagepige, som boede i et helt normalt hus med sine forældre, i en hel normal by. Indtil den dag, hvor hendes forældre tvinger hende, til at bo i et fælleshus. Her møder Violet mange mystiske og underlige mennesker, bland andet drengen Tate. Violet og Tate finder hurtigt noget interesant ved hinanden, og dog er Tate måske ikke den han udgiver sig for at være? Hemmeligheder bliver afsløret, kærlighed bliver involveret og drama venter rundt om hjørnet. Hvad vil der ske med Violet og Tate? Find ud af det i "Murder House".

2Likes
3Kommentarer
1743Visninger
AA

10. Kapitel 5

Kapitel 5 - "I thought you weren't afraid of anything!"

Tates synsvinkel.

Hvad fuck har jeg igang med?! Hvad sker der, hvorfor kysser jeg hende bare? Men det er også dejligt; at føle hendes læber mod mine. Det er faktisk en rigtig dejlig følelse. Sandheden er nok, at jeg er blevet forelsket i Violet, også selvom jeg ikke vidste dét kunne lade sig gøre. Men det pudsige er bare at jeg aldrig kunne finde på at gøre hende ondt. Jeg vil faktisk gøre alt for, at ingen og intet gør hende ondt.

Hun trækker sig væk fra mig, og kigger forskrækket, forvirret og chokkeret på mig. Shit, det skulle jeg måske ikke have gjordt, det var måske lidt for tidligt. Fuck noget lort. Men hun er bare så dejlig, hun er den eneste som forstår mig. Hun er den eneste som er kommet så tæt på mig, og vi har kun kendt hinanden i to uger, men alligevel er hun dén person som kender mig bedst. Det er egentlig ret underligt at tænke på.

Hun fjerner min hånd fra sin kind, imens hun stadig ser chokkeret og forvirret på mig.

"Tate jeg... Det er bare..." Hun tager en pause og tager en vejrtrækning, og puster luften ud igen. "Jeg kan rigtig godt lide dig Tate. Men det er bare... Vi har kun kendt hinanden i to uger og jeg ved godt det der med, at kærlighed har ingen tid men... Undskyld, kan du vente på mig? Bare lidt tid endnu. Jeg... Jeg skal bare lige tænke nogen ting igennem," siger hun og ser undskyldende på mig, hvorefter hun kigger ned i det hvide gulv. Jeg ligger min pegefinger under hendes hage, og får hende til at kigge på mig igen.

"Selvfølgelig kan jeg vente på dig. Bare tag dig din tid," siger jeg smilene til hende. "Tak Tate," siger hun og kysser mig hurtigt på kinden, hvorefter hun rejser sig, går forbi mig og ind på sit værelse hvor hun lukker døren efter sig. Jeg rejser mig og har ærligtalt lyst til at skrige og ødelægge et eller andet. Men jeg lader være, prøver istedet for bare at tage den med ro, ligesom Ben fortalte mig jeg skulle. Det her er noget lort.

*** En uge senere ***

Violet og jeg har aftalt hvordan vi kan tage lidt hævn over hende bitchen Emmy, som slog Violet.

Det var min plan og måske, har jeg ikke helt fortalt Violet det hele. Men okay, vi - eller jeg - vil bare skræmme Emmy lidt. Jeg håber bare ikke at Violet også bliver skræmt. Det ville i hvert fald ikke være godt... Det kunne ødelægge det hele...

Efter det der skete for en uge siden, er der ikke rigtig sket noget nyt imellem Violet og jeg. Faktisk er der over hovet ikke sket så meget i løbet af denne uge. Violet har fået fortalt sine forældre hvad der skete henne på skolen, og har fået lov til at holde fri i en uge (den uge er så bare gået nu, og her idag er Violet i skole igen), så Violet og jeg har bare været hjemme og spillet og ikke rigtig lave noget specielt. Vi har været på biblioteket tre gange, hvor Violet har lånt nogle bøger, jeg har også lånt én bog, men den ligger egentlig bare på mit natbord og samler støv, da jeg ikke rigtig gider at læse den. Til gen gæld har Violet snart læst alle dem hun lånte. Oh my god, jeg snakker og tænker hele tiden om Violet. Hun kører bare på min hjerne sådan ca 24/7. Suk.

Lige nu går jeg lidt rundt i den mørke kælder, hvor vi har planlagt at alt skal foregå. Planen lyder forresten sådan her: Violet tager hen i skolen og siger til Emmy, at hun har massere af hash og stoffer i kælderen hjemme hos hende (okay, os) og siger at Emmy burde tage med hende hjem idag og købe noget. Det er klaret, har Violet skrevet til mig og de er på vej hjem nu. Så når de kommer hjem, for Violet (sjovt nok) Emmy med ned i kælderen, hvor de så vil møde mig, som vil skræmme hende lidt og give hende en lærestreg.

Hvad kan gå galt ved det?

Okay, meget kan gå galt ved det, bla at Violet kan blive skræmt.

"Hvorfor har du det nede i kælderen?" Høre jeg en lidt fjern stemme. Jeg skynder mig hen til stolen og sætter mig. "Så mine forældre ikke opdager det. De er aldrig nede i kælderen," forklarer Violet.

"Hvis du lyver slår jeg dig ihjel," truer Emmy. Et suk lyder fra Violets læber, inden de kommer ind i det rum, hvor jeg er med ryggen til. Violet slukker lyset på stikkontakten, hvorefter Emmy vender sig om og kigger forskrækket på mig.

"Når så det er stoffer-bitchen," starter jeg med at sige. God start Tate.

"Hvem fuck er du?" Spørger hun med krydsede arme. Jeg griner højt. "Det finder du snart ud af," mumler jeg, hvorefter jeg (undskyld, men dette er MEGET svært at skrive/forklare for mig, så det bliver nok ikke så godt skrevet/forklaret) begynder at ryste, med vilje, imens jeg griner højt og - hvordan skal jeg forklarer det - "skifter form" til et monster. Det er noget, som jeg lige har lært, hvordan man gør. Jeg rejser mig, hurtigere end lynet og for Emmy ned at ligge, hvorefter jeg sætter mig ovenpå hende, og bare lige for at gøre hende lidt ekstra bange, så river jeg hende på kinden, så tre dybe revner og en masse blod kommer frem.

Da jeg selv syntes det er nok, rejser jeg mig og stiller mig hen ved siden af Violet. Emmy rejser sig og løber forbi os. Da hun løber op kan jeg høre hende græde og råbe: "Du er fucking sindsyg!" Da jeg høre hun er ude af huset, kigger jeg ned på Violet, som ser skræmt på mig. Fuck, jeg har skræmt hende!

Hun træder lidt væk fra mig, hvilket bare for mig til at gå hen til hende og gribe fat i hendes overarm. "Hey! Den bitch, fik hvad hun fortjente Violet," siger jeg og prøver at smile en lille smule, Violet står bare og ser skræmt op på mig.

"Ja, men du skulle ikke gøre hende ondt!" Råber hun af mig.

"Jeg sværger på at jeg så noget," fortsætter hun

"Nej Violet. Bitchen fik hvad hun fortjente!"

"Nej Tate. Der var noget. Hun...hun har ret. Du er sindsyg!" Råber hun af mig og river sig løs af mit greb. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så jeg går bare hen til hende igen.

"Nej! Jeg vil aldrig mere se dig igen!" Råber hun, imens hun hårdt skubber mig bagud, så vi begge falder lidt bagud.

"Jeg troede intet skræmte dig!" Råber jeg, imens hun løber op af trapperne. Døren til kælderen smækker i og pludselig står jeg her, helt alene.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Femte kapitel!! Undskyld at det var så kort og måske også lidt dårligt :( jeg håber I kunne lide det alligevel, da det faktisk var RIGTIG svært at skrive, da jeg ikke rigtig aner hvordan jeg skulle...øhm...forklare/beskrive når Tate "overfalder" Emmy. Men ja, som sagt; håber I kunne lide det alligevel. Like og favorit meget gerne :) og skriv i kommentaren hvad I syntes (det er altid dejligt med noget feedback) og skriv også hvad I tror der kommer til at ske i næste kapitel (selvfølgelig kun hvis I har lyst) ;) Jeg har planlagt hvad der kommer til at ske i ALLE kapitlerne, men det ville da være sjovt, hvis I sagde hvad I tror der kommer til at ske :)

//Ikke rettet kapitel//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...