Murder House

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2016
  • Opdateret: 27 jun. 2016
  • Status: Igang
Violet var engang en hel normal teenagepige, som boede i et helt normalt hus med sine forældre, i en hel normal by. Indtil den dag, hvor hendes forældre tvinger hende, til at bo i et fælleshus. Her møder Violet mange mystiske og underlige mennesker, bland andet drengen Tate. Violet og Tate finder hurtigt noget interesant ved hinanden, og dog er Tate måske ikke den han udgiver sig for at være? Hemmeligheder bliver afsløret, kærlighed bliver involveret og drama venter rundt om hjørnet. Hvad vil der ske med Violet og Tate? Find ud af det i "Murder House".

2Likes
3Kommentarer
1743Visninger
AA

6. Kapitel 4

Kapitel 4 - "You don't know me. Why are you doing this?"

To uger senere.

Violets synsvinkel.

Tate og jeg havde taget hen på biblioteket de sidste to uger, da jeg rigtig har skulle være i skole. Vi har bare taget hen på biblioteket og snakket med hinanden. Hvilket jo har hentydet til at vi har lært hinanden utrolig meget af kende. Vi er blevet rigtig gode venner i hvert fald. Men ja, som sagt; vi har taget hen på biblioteket hver dag, de sidste to uger, lige indtil igår, hvor mine forældre rent tilfældigt også skulle på biblioteket, uden vi vidste det også opdagede de os, også fik jeg selvfølgelig skæld ud og ja nu skal jeg så gå i skole igen. Og jeg snakker altså ikke længere med mine forældre, i sær ikke med min mor. De prøver hele tiden at snakke med mig, men jeg ignorer dem bare.

"Hav en god dag i skole Violet," siger min far, da han standser bilen. Jeg svare ikke, svinger bare min taske over skulderen og åbner bildøren, hvorefter jeg går ud af bilen og smækker døren hårdt i. Uden at se tilbage, begynder jeg at gå hen imod indgangen af skolen. Lige da jeg kommer til indgangen, kigger jeg tilbage for at se om min far er kørt, det er han heldigvis. Jeg sukker opgivende, overvejer om jeg bare skal ringe til Tate og pjække, men kommer så i tanke om at Tate har fået to ugers stuerest for at pjække med mig. Egentligt ret dumt, da han jo ikke rigtig går i skole, men whatever.

Jeg roder lidt i min jakkelomme og finder hurtigt det jeg leder efter. Min cigaretpakke og min lighter. Jeg åbner pakken, tager en cigaret op hvor jeg derefter lukker pakken igen og stikker den ned i min lomme igen. Det er en lidt dårlig vane jeg har fået; at ryge, jeg begyndte for omkring et halvt år siden og er bare blevet afhængig af det. Noget rigtig lort, men whatever. Jeg stikker filterstykket ind i munden, tænder lighteren og tænder derefter den anden ende af cigaretten. Langsomt tager jeg et sug af den og tager den ud af munden igen, hvorefter jeg puster røgen ud.

Jeg åbner glasdørene indtil skolen og begynder at gå ind. På en lang gang, som jeg langsomt bevæger mig ned af, er der en masse mennesker på min alder som hele tiden stopper op og stirrer på mig. Nogen af dem stiller sig hen til deres venner og veninder, hvisker til dem og griner. Men jeg ignorere dem bare, og koncentrere mig om min smøg og langsomt at bevæge mig fremad af gangen som jeg ikke har nogen som helst anelse om hvor føre til. Men det finder jeg nok snart ud af; hvor den føre hen altså.

Efter noget tid kommer jeg til enden af den lange gang med de mange gloende mennesker, og kommer ud i et slags kæmpe fællesrum med både kantine, en masse runde hvide borde og stole, et lille slags springvand og sidst men ikke mindst; en hel masse mennesker som snakker med deres venner/veninder, griner og har det hyggeligt.

Jeg tager et stort sug af min cigaret, som højst sandsynligt alligevel vil blive det sidste sug, og puster derefter røgen ud igen. En gruppe, som består af seks piger på min alder - måske ét år ældre -, kommer pludselig hen til mig. Allerede inden de har sagt ét ord, kan jeg da sagtens regne ud af at de er "The Bitches" eller "De Populærere" - kald det hvad du vil - her på skolen, bla fordi at tre af dem går i cheerleader-tøj og de andre tre går i lårkorte nederdele, maveblusser og utrolig høje hæle. Derudover kan jeg også se at folk viser dem respekt.Jeg kunne nævne alle de andre ting ved dem, men så ville jeg næsten kunne skrive en hel bog om dét.

En af pigerne - en brunette - stiller sig foran mig og kigger mig i øjnene.

"Du kan altså ikke ryge her på skolen, hvis du ikke har læst reglerne. Du kan faktisk både give dig selv og andre omkring dig lungekræft, hvis du så ikke lige vidste det din bitch," siger hun skarpt og kigger skiftevis på mig og på cigaretten som hviler i min højre pege- og langefinger.

"Emmy er meget opmærksom på sådan noget. Hendes farmor døde pga lungekræft," siger en af de andre piger.

"Når det må du undeskylde. Jeg vidste det ikke, da jeg lige er startet her idag," siger jeg undskyldende, selvom jeg ikke syntes hun fortjente en undskyldning efter at have kaldt mig for 'bitch' hvorefter jeg smider mit skod på gulvet og træder en lille smule på det.

Jeg kigger op igen på Emmy, som hun åbenbart hedder, for at se om hun er tilfreds, men hun ser tværtimod mere sur og fornærmet ud, med en smule åben mund.

Hvad fanden har jeg nu gjordt galt?!

Jeg ignorere det og skal lige til at gå da en hånd griber rundt om min overarm og vender mig om, hvor jeg kort efter mærker en brændende smerte mod min kind. Jeg tager hurtigt min hånd op til min kind og kigger vredt og undrende på Emmy. Kællingen havde fandme givet mig en lussing!

"Saml den dog op bitch!" Råber hun i hovedet på mig. "Emmy rolig nu," siger en af hendes veninder bag ved hende. "Nej, fandme vil jeg ej!" Råber hun. Jeg vrider mig hurtigt ud af hendes greb.

"Du kender mig ikke engang. Hvorfor gør du det her?" Spørger jeg, hvilket bare får hende til at ryste på hovedet også på nul komma niks, på en eller anden underlig måde får hun mig ned af ligge på ryggen og sætter sig på min mave. "Hvad fanden laver du?!" Råber jeg af hende. Hun ignorere mig bare og stikker mig en lussing. Av for helvede, er hun sindsyg eller hvad?! Hurtigt bliver en rundkræs af mennesker dannet rundt om os, men jeg koncentrere mig kun om den skide pige der bogstavligtalt sidder på mig.

Emmy finder underligt og overraskende nok et skod - ikke mit fra før - og tager det op i hånden. "Spis den så din gris!" Råber hun og prøver at få skoddet ind i min mund. Men jeg sørger for at lukke munden godt og grundigt så hun kun rammer mine læber og rundt om min mund. Pigen er jo en psykopat man! Heldigvis er skoddet 100% slukket, så det ikke brænder mig. Folk griner rundt om os og jeg prøver at kæmpe imod med mine arme og hænder.

Så får jeg pludselig en idé. Faktisk lidt den samme som Emmys. Jeg rækker ud med min venstre arm på gulvet og leder efter det skod som jeg smed lige før, imens jeg med min højre arm kæmper imod ikke at få et skod i munden. Jeg får endelig fat i skoddet fra før og heldigvis er det stadig lidt glødende. Jeg tager det op i mine fingre og holder det mod Emmys hånd.

Hun rykker sig hurtigt fra mig lige så snart, at hun kan mærke smerten. "Av for helvede! Den bitch brændte mig fandme!" Råber hun, imens jeg hurtigt rejser mig op og løber alt hvad jeg kan, ud af det store fællesrum videre hen ad gangen og ud af skolen. Hver gang mine føder rammer jorden, spreder der sig en smerte i mit hoved, hvilket for mig til at tage min hånd op til der i panden hvor det gør mest ondt. Jeg tager hånden ned og kigger på den, hvorefter et suk falder ud af mine læber, da jeg ser at jeg bløder.

Uden OVERHOVET at tænke på at gå ind i skolen igen, begynder jeg at gå hjem igen. Jeg skal bare hjem nu - uanset om jeg er sur på mine forældre eller ej -.

Efter jeg gået i en halv times tid, er jeg endelig nået hjem. Døren indtil huset er ikke låst, så jeg koncentrerere mig bare om lydløs at åbne døren, gå ind hvorefter at lydløst lukke døren igen og tage mine sko af. Der er lidt larm inde ved tvillingernes værelse, så kan man høre et fjernsyn inde i stuen og noget mumlen inde ved min fars kontor. Jeg lister op af trapperne og lister derefter ind på mit værelse. Jeg håber på at Tate ikke høre mig - men jeg kan jo ikke være sikker, for det kan godt være at han bare har en meget god hørelse.

Jeg finde min lille æske med mine barberblade i, hvorefter jeg lister ud på badeværelset og lukker døren. Et suk forlader mine læber da jeg kigger mig selv i spejlet, da jeg mildest talt ser forfærdelig ud. Mine kinder er helt røde, efter de lussinger den bitch stak mig og en der er en stor og dyb flænge i min pande. Jeg åbner æsken og tager et af de fine små barberblade op i min højre hånd. Hurtigt skære jeg et vandret snit over mit venstre håndled og kigger på blodet som drypper ned fra håndleddet og ned på det hvide gulv, imens en smerte spreder sig i min arm og hånd. Jeg nyder bare den fysiske smerte, istedet for den psykiske. Det kan godt være at det lyder underligt, men det hjælper.

"Violet?" Høre jeg en stemme bag mig, hvilket får mig til at vende mig om og kigge ind i Tates smukke øjne. Han skynder sig hen til mig, tager barberbladet ud af min hånd og ligger det på håndvasken. Jeg står bare der og kigger på ham.

Han tager mit venstre håndled op hvorefter han bukker sin ryg og nakke en smule og føre håndleddet op til hans mund. Sig mig lige; hvad i al verden er han igang med? Jeg trækker hurtigt mit håndled til mig og kigger underene på ham imens han tørrer sin mund af i sit ærme. "Klamt," mumler jeg, hvilket får ham til at kigge mig i øjnene. "Ja klamt, at du gider at skade dig selv på den måde," siger han.

"Du gør det også," indskyder jeg hurtigt.

"Ikke mere," siger han hurtigt. Okay, nu har jeg intet at sige mere. Han kigger mig alvorligt i øjnene. "Lov mig at du aldrig skærer i dig selv igen," siger han så, hvilket får mig til at se chokeret op på ham. Jeg overvejer det. Jeg vil godt holde op for hans skyld, men jeg kan ikke love at jeg jeg ikke gør det igen.

Jeg har træffet en beslutning.

"Okay, jeg lover," siger jeg så, hvilket får ham til at smile lidt, hvilket får mig til at smile lidt.

Han tager sin hånd op til min pande og stryger sin finger over mit sår, hans smil forsvinder og det samme gør mit.

"Hvad er der sket?" Spørger han og går hen til førstehjælpskassen som vi har her på toilettet/badeværelset. "Sæt dig lige på toiletbrættet," siger han, mens han fumler med noget, jeg gør som han siger. "Bare nogle piger fra skolen," mumler jeg og kigger ned.

Han kommer hen til mig og sætter sig ned på hug foran mig. Han tager en slags serviet og holder den mod såret så det brænder en smule og jeg laver en grimasse. Han tager et plaster og sætter det på såret, hvorefter han tager et til og sætter det på mit håndled.

"Du må ikke lade dem gøre det. Det fortjener du ikke," siger han. Jeg kigger lidt surt på ham. "Tror du at jeg ikke kæmpede imod eller hvad? For så kan du ligeså godt tro om," mumler jeg. "Jo det tror jeg at du gjorde, men jeg har den perfekte plan til lidt hævn. Jeg kan forklare det imorgen," siger han, hvilket får mig til at nikke. "Bare stol på mig og ikke vær bange," siger han.

"Intet skræmmer mig," siger jeg og smiler.

Han griner og nikker så lidt. Han føre sin hånd op til min kind og før jeg ved af det ligger hans læber mod mine.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ihhhhhhh!!!! Fjerde kapitel!!! :) hvad syntes I? Og det var også et lidt langt kapitel :) kommenter gerne - tager også imod kritik - og selvfølgelig må I også meget gerne like og favorit ;)

Vi se i næste kapitel som nok kommer om ca 3 dages tid ;) <3

//ikke rettet kapitel//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...