Murder House

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2016
  • Opdateret: 27 jun. 2016
  • Status: Igang
Violet var engang en hel normal teenagepige, som boede i et helt normalt hus med sine forældre, i en hel normal by. Indtil den dag, hvor hendes forældre tvinger hende, til at bo i et fælleshus. Her møder Violet mange mystiske og underlige mennesker, bland andet drengen Tate. Violet og Tate finder hurtigt noget interesant ved hinanden, og dog er Tate måske ikke den han udgiver sig for at være? Hemmeligheder bliver afsløret, kærlighed bliver involveret og drama venter rundt om hjørnet. Hvad vil der ske med Violet og Tate? Find ud af det i "Murder House".

2Likes
3Kommentarer
1753Visninger
AA

4. Kapitel 2

Kapitel 2 - "Both of you kinda wonna make me kill myself."

Violets synsvinkel.

Det er efterhånden blevet aftensmad tid og næsten alle sidder rundt om spisebordet og små snakker lidt. Det er Tate vi venter på, men han kommer vist om lidt. Ellers er vi alle samlet rundt om det store spisebord. Og lige da jeg tænker den tanke, bliver døren åbnet og lukket ude i gangen og man kan høre en som tager sin jakke af og kommer her ind i stuen. Jeg er ret sikker på at dét er Tate som står lige over for os, og jeg må sige at jeg ikke kan løbe fra det; han er ret lækker. Han er lys i huden, ca et hoved højere end mig (altså hvis jeg står ved siden af ham, vil jeg højst sandsynligt gå ham til skulderen), han har et perfekt smil og nogle smukke mørke øjne, han har lyst krøllet hår, og jeg må indrømme at tøjet klæder ham rigtig godt.

Han sætter sig skråt over for mig og kigger hen på os alle. Det her er altså en smule...akavet...

"Godt at du kom Tate! Det her er de nye beboere, Ben, Vivien og deres skønne datter, Violet," siger Rose og introdosere os til ham. Han smiler først til mine forældre også til mig. Jeg smiler tilbage. "Når men i kan bare tage for jer," siger Rose og nikker til det meget mad, som er stillet på bordet.

Tvillingerne er de første som tager, derefter mine forældre, så Rose, så mig og til sidst Tate. Stuepigen er taget hjem nu. Jeg tager et stykke kylling og nogen grønsager, også går snakken igang, mens jeg bare sidder og lytter og prikker lidt til min mad med min gaffel, jeg er ikke rigtig så sulten.

"Når ja Ben, jeg og Tate har tænkt på noget. Du er jo psykolog, og vi har faktisk læst på nettet at du er en rigtig god en, så vi tænkte om Tate kunne gå hos psykolog hos dig?" Spørger Rose. Vent hvad? Skal Tate gå til psykolog? Hos min far? Hvorfor? Hvad?

Min far ser i starten lidt chokkeret ud, men nikker så. "Jo selvfølgelig, du kan bare komme når du vil," svare min far og kigger hen på Tate. Nu er jeg seriøst forvirret. "Tak," det er første gang jeg høre hans stemme. Den er hæs og dyb.

"Måske kunne du, Tate, og Violet også tale sammen. Violet er nemlig lidt selvmordstruet," siger min mor. Jeg giver hende hurtigt mit bedste dræber blik, og jeg lover at hvis blikke kunne dræbe, var hun mere end død nu. Hvad bilder hun sig ind?! Hun kan sku da ikke bare fortælle sådan noget til andre mennesker!

Stort set alle rundt om bordet kigger chokkeret på mig med lidt åben mund. Fuck! Det her er ikke godt.

"Hvad får dig til at begå selvmord?" Spørger Troy. Han får et strengt blik fra Rose. Jeg kan ikke lade være med at smile skævt. "Troy! Sådan noget spørger man altså ikke om!" Siger Rose strengt, hvilket for mig til at blande mig, det er jo trods alt mig som de sidder og taler om.

"Det er okay, han er jo bare nysgerrig. Og for at svare på dit spørgsmål, så er det lige nu mest dé to, som på en måde får mig lyst til at begå selvmord," siger jeg og peger på min mor og far. Alle kigger igen chokkeret på mig, bortset fra Tate, han griner bare højt, hvilket igen får mig til at smile skævt. "Tate!" Råber Rose af ham, og giver ham det værste dræberblik. Oh my god, vi er kun lige flyttet ind, og der er allerede total kaos.

Jeg kigger hen på min mor. Tåre triller ned af hendes kinder, som et vandfald. Hun var altså selv uden om det.

Hun hulker, rejser sig og løber ind i hende og min fars værelse, med min far lige i hældene. Man kan høre en dør som bliver lukket, og lige pludselig bliver alt stille igen. Jeg sukker. Rose kigger rundt på os alle fire og læner sig opgivende tilbage i stolen. Tvillingerne ser helt forvirrede ud, mens Tate ihærdigt prøver at holde sit grin inde.

"Tate, Troy og Carl, I tre har stuerast i en uge." Siger Rose "Hvad?! Hvorfor?!" Spørger de i munden på hinanden. Tate vender øjne og sukker. "Det får i jo tid til at tænke over, når I går ind på jeres værelse, når I har spist op," svare Rose. Egentlig ved de nok selv godt hvorfor.

Jeg skubber stolen som jeg sidder på bagud og rejser mig op. "Tak for mad," siger jeg og kigger hen på Rose. Hun nikker opgivelsene, så jeg begynde at gå hen mod trappen. "Husk at du skal i skole imorgen," siger Rose, inden jeg går op af trapperne. "Ja!" Svare jeg og begynder at gå op. Jeg tæller trinene igen. Der er stadig 32.

Jeg går ind på mit værelse og finder den lille æske som ligger under min hovedpude. Jeg fik resten af mine ting (mit tøj og alt det der) op på mit værelse, inden vi gik ned til aftensmad. Men denne lille æske, har jeg altså altid med mig.

Med hastige skridt går jeg ud af værelset igen og lukker døren forsigtigt i igen. Jeg går ind på toilettet, lukker døren og stiller mig foran spejlet.

Mine øjne er røde. Jeg trækker op i mit venstre ærme og køre min højre pegefinger over de mange ar. Kan ikke lade være med at smile lidt. Jeg åbner æsken, og tre fine barberblade kommer til syne. Jeg tager et af dem op med min højre tommel- og pegefinger og holder dem mod mit venstre håndled. Jeg tøver ikke med at presse den mod min hud i en hurtig vandret bevægelse. Kort efter drypper det røde blod fra mit håndled og ned på den hvide vask. Det sviger, men jeg ignorere det. Husker mig selv på at jeg får det bedre sådan her.

"Du gør det forkert," jeg vender mig forskrækket om. Tate står lænet op af dørkammen. Det er de første ord, han siger til mig 'du gør det forkert,' hvad gør jeg forkert?

"Hvis du prøver at begå selvmord skal du skære lodret, det kan de ikke lappe sammen," fortsætter han, som om han lige har læst mine tanker. Hvordan fuck ved han det? Er han også cutter, eller har han slået det op på internettet?

Jeg har mindst et tusind spørgsmål til ham, men istedet spørger jeg bare: "hvordan kom du herind?" Mit hjerter banker mindst hundred kilometer i timen og jeg kan nærmest ikke få vejret, hvilket får mig til at tjekke om jeg har ramt pulsen. Det har jeg ikke. Jeg kigger op på ham igen. "Hvis du prøver at begå selvmord, burde du måske også prøve at låse døren," svare han flabet, og går ud igen. Han lukker døren efter sig og lader mig bare stå inde på toilettet med en masse spørgsmål i mit hoved.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Så kom andet kapitel! Det var et lidt kortere kapitel, men håber af lige vel at I kan lide det. I må meget gerne kommentere eller give den et like og alt det der halløj ;) Tager også imod kritik.

Derudover kom første ting, som minder om en scene i serien (det med at Tate fanger hende i at cutte)! :)

Fortsæt god dag til alle og vi ses i næste kapitel, som højstsandsynligt kommer i overmorgen :)

//ikke rettet kapitel//

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...