God dag, skidt dag


2Likes
4Kommentarer
59Visninger
AA

1. God dag, skidt dag

”Kommer du i aften?”

”Hvor er det?”

”Hos Sofie. Vi kunne kalde det en date?”

Hans hjerte sprang tre slag over.

”I aften? Med dig?” Hans stemme lød helt mærkelig og fremmed. ”Skal vi så danse?”

Sarah viste sit hvide tandsæt med et glimt i øjet.

”Hvorfor ikke?” sagde hun og svang sin blå skoletaske over skulderen. ”Så ses vi der, ikke?”

Han kiggede stumt på hende, som hun næsten dansende elegant forlod lokalet.

”Jo…” svarede han lavmælt, da han stod alene tilbage.

 

”Er du snart færdig?” lød en stemme uden for badeværelsesdøren.

”Lige om lidt,” svarede han, med ansigtet op i spejlet og kæmpede for at få håret sat ordentligt. Det strittede til alle sider, men ikke på en fed måde, bare kikset; som en lille børnehaveunge. Der gik fem minutter længere end forventet, og pludseligt var uret ti minutter i seks.

”Pis!” Han greb ud efter sin sorte læderjakke, skubbede hoveddøren op på vid gab og styrtede hen mod busstoppestedet. Trippende af utålmodighed trak han i jakken, mens blikket gled fra højre til venstre.

Endelig afslørede et svagt lys, den rektangulære gule bus, der sneglede sig frem. Han viftede ivrigt med sit rejsekort og bussen blinkede til ham, idet den holdt ind til siden.

Der lød en klam lyd, som når man træder på en fed skovsnegl, og han stoppede op halvvejs hen mod bussens åbne dør. Han drejede hovedet og kunne lige akkurat se den gråbrune substans, der lod en hvid væske løbe ned over skulderen på ham. Han kiggede op mod den blege himmel. Mågerne cirkulerede rundt over ham. Det var næsten lige før han kunne høre deres onde latter.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...