Teenage Child Of Justin Bieber.

At være barn af en verdenskendt popsanger, er sværere og hårdere en man enlig går og tror. Jeg har levet i 16 år og har set min far være igennem de hårdeste og sværeste ting man kan blive udsat for som popstjerne. Men at være barn af en person som hele verden elsker og holder vågent øje med, er også svær at leve op til. Og især når man er teenage barn af Justin Bieber.

20Likes
9Kommentarer
2642Visninger
AA

4. "to turtelduer på tur"

Jaime Music Bieber

Festen var stadig i fuld gang, musikken og bassen spillede stadig så højt at jeg kunne mærke det på mit kraveben, hvis jeg lagede en hånd der. Lia var blevet væk fra mig, så jeg stod med nogle af hendes veninder og enlig bare gloede indtil hun ville dukke op igen. Men det føltes at jeg havde ventet i evigheder, så min ventetid var ved at blive brugt op.

Jeg var virkelig blevet fuld, men jeg havde kun kastet op en gang som jeg var blevet mere frisk af. Dog kunne man bare ikke se det på mig længere.

"Jaime" hørte jeg en stemme ved siden af mig, den lød bekendt men jeg var for fuld til at kunne sætte ord på hvem det var.

I min tænken om hvem det var, vendte jeg hovedet roligt imod stemmen og tro det eller ej, det var Austin. Min drømmefyr.

"Heey" svarede jeg fuldt, men hurtig smilede jeg stort og gav ham et kram da jeg slet ikke kunne styre min fulde bevægelser. Heldigvis tog han dog imod mit kram.

"Er du okay" spurgte han tæt på mit øre, midt i vores dejlige kram som jeg ikke ville slippe igen.

Dog lagede jeg mærke til hvor varm min krop blev da han spurgte nysgerrigt ind til mig. Kunne man få en bedre følelse når ens crush spurgte ind til en?

"Ja, nu er jeg" svarede jeg tilbage med mit ukontrollerede smil på læben. Tænk at jeg turde at sige sådan? Havde jeg været ædru havde jeg sikkert været helt rød i hovedet af nervøsitet.

Lyden af hans svage grin af mit svar gjorde blot mit smil mere ukontrolleret end før.

For første gang fik vi endelig øjenkontakt som fik min krop til at trække sig helt sammen da jeg virkelig ikke kunne styre mit fuldskab, han var så lækker.

Det brune perfekte hår som var sat på den bedste måde, også det skønneste smil som fik mig til at smelte på stedet. Jeg var fuldstændig solgt til stanglakrids.

"Jeg er glad for at høre at jeg kan hjælpe andre" svarede han igen med et brummende grin imens han smilede til mig, jeg var heldigvis ikke den eneste der ikke kunne styre mig.

Jeg blev dog bare ved med at kigge på ham indtil han ville sige noget mere, jeg elskede lyden af hans perfekte stemme som var dyb også ubeskrivelig lækker.

"Vil du med hen til mig og drengene" spurgte han og pegede bagud med sin tommelfinger hen imod drengene som ikke stod særlig langt herfra hvor vi stod.

"Det vil jeg rigtig gerne" svarede jeg hurtigt tilbage uden at tænke over at jeg enlig stod og ventede på Lia. Men hun var slet ikke dukket op endnu så jeg tillod mig at sige ja.

"Fedt, bare gå derhen så kommer jeg med nogle drinks"svarede han og smilede inden han vendte sin opmærksomhed op til baren som jeg havde stået ved i de sidste 10 minutter hvor jeg ventede på Lia ville dukke op...

~

Hvis jeg ikke sagde jeg var fuld før, så var jeg det nu. Austin kunne virkelig drikke igennem uden man kunne se det på ham, dog lagede jeg mærke til at han smilede meget mere og grinte en del. Han sang også meget med til musikken som dj'en spillede. Ja hans energi og humør var i top og det smittede kunne også af på mig da vi sad overfor hinanden og sendte små smil til hinanden, hvad de smil betød havde jeg stadig ikke fundet ud af men jeg håbede at de betød at han godt kunne lide mig som jeg var.

Men da jeg skulle til at drikke det sidste af min drink, rejste Austin sin fra sin plads imens vi hurtig fik øjenkontakt da jeg ikke forstod hvad han pludselig skulle.

Han bevægede sig pludselig halvt rundt om bordet og hen til min stol som han lænede sig ind over, for at hviske mig noget i øret.

"Jeg vil enlig gerne tale med dig" hørte jeg hans stemme tæt ind til mig så mit hjerte gav et ekstra slag. Den dreng kunne virkelig give mig hjertestop hvis det var det han havde løst til.

"Og du kan ikke sige det her" svarede jeg og smilede en smule flabet til ham imens jeg kiggede ind i hans brune øjne som bare skinnede på grund af lyset i lokalet.

"Nej, det er faktisk en smule vigtigt" lød det fra ham i en mere seriøst sætning som også fik mit smil til at falme en smule, dog kunne jeg ikke skrige indvendig af glæde over at han ville tale med mig. Alene.

Jeg rejste mig fra stolen og gik bag Austin hele vejen hen til døren hvor man kom ind, da vi kom udenfor gav Austin mig den største overaskelse ved at tag fat i min hånd og flette vores fingre sammen, mit smil sad helt oppe ved ørene af forelskelse og allerede nu kunne jeg ikke vente med at være alene med ham.

Vi begge smilede fuldt til hinanden imens vi gik langs det bredde tomme fortorv.

Jeg havde ingen ide hvad klokken var eller hvor vi var på vej hen, men jeg følte mig tryg i Austins tilstedeværelse.

"Hvad skal vi" spurgte jeg da vi pludselig drejede ned af en bred mørk gyde hvor der ikke var et eneste menneske at se, men vi fortsatte indtil jeg så der holdte en bil med snuden imod os.

"Du har lige fået kørekort og jeg vil gerne køre en tur med dig" lød det fra ham imens han pillede i sin ene lomme efter nogle nøgler. Hvordan han havde nøglerne anede jeg virkelig ikke, jeg havde heller ikke tænkt mig at spørger da det enlig ikke ragede mig.

"Jeg har drukket for meget til at køre" svarede jeg og kiggede Austin som hurtig vendte sit alvorlige ansigt imod mig så det skræmte mig en smule.

"Det er bare en lille tur Jaime" svarede han tilbage og stillede sig foran mig hvorefter han lagede begge sine hænder på min kinder.

"Jeg vil elske at køre en tur med dig" hviskede han med den mest sexede dybe stemme som jeg havde hørt, jeg kunne ikke lade være med at smile af ham imens vi havde den tætteste øjenkontakt.

"Hvad hvis vi bliver stoppet" spurgte jeg lavt igen imens jeg så forelsket ind i hans fantastiske brune øjne.

"Så er det godt der er en speeder i bilen" svarede han en smule flabet igen og smilede skævt imens fjernede sine hænder fra mine kinder hvorefter han heller ville holde rundt om mine hofter. Hvilket blot gjorde mig mere tilpas end før.

"Du har pointe" svarede jeg tilbage og fik os begge til at grine fuldt inden Austin slap mig og gav mig bil nøglerne.

Hurtig låste jeg bilen op så vi begge satte os ind. Jeg smilede nervøst igennem hele optændingen af bilen, men efter den startede første gang så løftede jeg forsigtigt koblingen også trillede vi stille ud af gyden og ud på hovedvejen hvor der kørte lidt biler, men dem gav vi ikke så meget hensyn til.

Jeg kørte bilen og Austin pillede en del ved anlægget, så der endelig kom musik ud af højtalerne i en høj lydstyrke.

"Woohooo" udbrød Austin da sangeren Maítre Gims med Est-ce que tu m'aimes lød i anlægget med fuld skrue.

At Austin kunne lide sådan noget musik overaskede mig, men den sang var også verdens kendt så man kunne ikke undgå at høre den forskellige steder i offenligheden.

Da vi havde kørt rundt i tyve minutter holdte jeg ind på en lille resteplads da vi ikke længere var inde i centrum, Austin skruede også ned i for musikken så vi kunne tale sammen.

"Du er en fantastisk chauffør" lød det fra ham imens han havde sit blik vendt imod mig, og jeg smilede bare og rødmedede en smule da det varmede meget at han gav mig et kompliment for min kørsel, selv med alkohol i blodet. Jeg var faktisk også overasket over mig selv.

"Mange tak, du er også et dejligt selskab at have med" svarede jeg tilbage og smilede nervøst da jeg virkelig prøvede at ligge an på ham, men jeg følte ikke rigtig det gik som jeg ville. Men overraskende nok smilede han charmerende til mig.

Igen havde vi øjenkontakt men denne gang var det mere seriøst end alle de andre gange, Austin lænede sig pludselig frem imod mig imens vi havde en intens øjenkontakt.

Jeg smilede svagt til ham men det falmede da hans læber endelig ramte mine i et dejligt snav.

Alt hvad jeg tænkte på i det øjeblik var kun på ham, han havde taget mit hjerte med storm og han holdte sig heller ikke tilbage med at tag resten af mig, det var den bedste slutning på en aften jeg nogensinde havde oplevet...

Undskyld det blev så kort, håber i kan leve med det :)

Giv gerne et like og en lille kommentar om hvad i synes om den indtil videre :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...