Teenage Child Of Justin Bieber.

At være barn af en verdenskendt popsanger, er sværere og hårdere en man enlig går og tror. Jeg har levet i 16 år og har set min far være igennem de hårdeste og sværeste ting man kan blive udsat for som popstjerne. Men at være barn af en person som hele verden elsker og holder vågent øje med, er også svær at leve op til. Og især når man er teenage barn af Justin Bieber.

20Likes
9Kommentarer
2642Visninger
AA

2. skoledag.

Jamie Music Bieber.

Klokken ringede endelig ud for sidste gang, jeg åndede lettet op og rejste mig fra min plads. Skolen var noget jeg hadet, men mine veninder på skolen var den eneste grund til at jeg kom, de gjorde dagene en smule mere interessante og gode selvom man havde tigget og bedt om at blive hjemme, men min mor var virkelig streng når det handlede om skole. Jeg skulle passe den og sådan var det bare, så jeg havde ikke rigtig noget valg.

Men på den lyse side, så gik der på skolen den lækreste dreng ever. Han hed Austin.

Austin gik på samme klassetrin som mig, vi havde også alle engelsk timerne sammen men det var også det eneste.

Ligesom alle andre piger, var jeg ikke den eneste der kiggede på Austin når man fik chancen. Mange prøvede også på at få hans opmærksomhed men Austin var ikke typen der bare snakkede med tilfældige folk som han ikke kendte.

Kun 1 pige ud af 400 andre piger på skolen, kunne snakke med ham. Og jeg var så heldig at det var min bedste veninde Lia.

Mig og Lia havde kendt hinanden altid, lige siden børnehaven ihvertfald. Lia var typen der elskede alt det som drenge lavede og gjorde. Hun spillede fodbold, snakkede med drengene, hang ud med den også. Ja det lyder som om vi aldrig er sammen, men det er vi. Flere gange om ugen.

Lia er en rigtig drengepige, men hun kan også godt ligne en rigtig smuk pige hvis jeg for lov til at røre hendes lange perfekte brune hår, hendes smukke ansigt og perfekte krop.

Lia var en smuk pige, ingen tvivl. Men hun gjorde aldrig noget ud af sig selv for at imponere nogen. Hendes typiske stil var stramme jeans, en skater t shirt og nogle sorte allstar sko. Håret hang altid løst og hendes smukke hud var aldrig påført med det mindste smule make up.

Men jeg dømte hende ikke, hun var min bedste veninde og var helt perfekt i mine øjne. Hun kunne godt være badass til tider, men hun gjorde det altid med god vilje og for at leve livet en smule farligt.

"Du køre mig lige hjem fra skole ikke Jay" afbrød Lia mig da jeg var fuld koncentreret på at pakke min MacBook ned i min taske. Første derefter gav jeg hende min opmærksomhed.

"Jo, det kan jeg godt" svarede og betragtede Lia sidde oppe på det bord som jeg havde sat ved i denne time, hun tog en stor vid af sit lækre æble og tyggede så grundigt inden hun ville sige noget mere.

"Austin skal med til den der fest som Lily holder" sagde hun da vi var de eneste to i klasselokalet. Jeg sukkede en smule og fik min taske på ryggen.

"Great, men alle Lilys fester er der alkohol til" svarede jeg en smule irriteret, da jeg blev mindet om at mine forældre ikke vil have at jeg drak alkohol som 16 årige. De kunne altid ødelægge det hele.

"Du sover bare ved mig Jay også holder du kæft med at du har været til fest, lettere er det ikke" svarede hun en smule flabet og sprang ned fra bordet som hun havde sat på.

Jeg sukkede tungt og førte os ud af lokalet hvor vi mødte en kæmpe bred gang hvor nogle få elever stadig stod og snakkede.

"Du glemmer vist at jeg er datter af kongen af popmusik" svarede jeg tilbage og så på Lia der sukkede tungt og irriteret ud.

"Forhelved Jaime, du er altså ikke noget englebarn det ved du også godt" svarede hun tilbage og stoppede op da vi begge stod ved mit låste skab.

"Nej men jeg bliver nød til at lade som om, ellers for medierne og de fandes paparazzier en masse at snakke om" svarede jeg en smule vredt og låste mit skab op for at tag min cowboy jakke som jeg havde efterladt derinde.

"Det er bare en fest Jay, jeg skal nok sørger for der ikke sker noget med dig eller medierne" svarede hun og sendte et svagt smil, fuld af beskyttelse og kærlighed.

"Jamen hvis min far-"

"Han finder ikke ud af det Jay, ingen fra din familie vil finde ud af det, vi siger bare du sover ved mig og længere er den ikke" afbrød hun mig og smilte større end før, da hun godt kunne mærke at jeg var ved at hoppe med på hendes vanvittige ide. Den tøs fik mig altid med til de mest vildeste ting, og faktisk så elskede jeg det. Og det var netop grunden til hvorfor mig og Lia var bedste veninder, vi kunne begge godt lide at leve livet farligt og gøre ting vi ikke måtte, hvis min far vidste det så var min Audi r8 taget fra mig for lang tid siden, men hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af, vel?

"Okay så, men hvornår er festen i det hele taget" svarede opgivende og pustede tungt ud da Lias lange tiggen om at tag mig med endelige havde givet pote.

"På fredag klokken 8" svarede hun hurtigt og smilede til mig.

Jeg sukkede blot tungt, smækkede mit skab i også forlod vi hurtigt skolen i min lækre Audi som stod pænt og ventede på os...

~

"Moaaarr, kom lige" hørte jeg min mindste bror brokkede sig inde i stuen, han var i fuld gang med sin PlayStation 4 men når han ikke kunne finde ud af det, så blev han rasende og ville have vores mor til at klarer det.

"Lige om lidt skat, jeg er lige igang med at lave frokost" hørte jeg min mor svarer ham tilbage, Lukas sukkede vredt inde fra stuen af men han fortsatte sit spil.

Lukas var den mindste i familien, han lignede vores far på en prik og var familiens perle.

Desværre havde han også ligesom mig, eget vores forældres aggressive sider. Hurtig blev han rigtig sur og kastede rundt med alt muligt for at få opmærksomhed hurtigst muligt.

For ikke at blande mig i Lucas vrede, så havde jeg sat mig ude i dagligstuen med min MacBook for at lave lidt lektier, jeg hadet lektier og undlod for det meste at lave dem. Men efter mine forældres snak med min lærer så var jeg tvunget til at lave dem, ellers havde min far endnu en grund til at tag min dejlige Audi fra mig.

"Mooaarr, jeg dør hele tiden! Kom nuuu" råbte han vredt af vores mor. Men han fik ikke rigtig nogen respons fra hende.

Jeg åndede dog en smule og prøvede at koncentrer mig med mine lektier, men Lucas råben blev ved med at afbryde mig.

"Arhhh!!! Dumme PlayStation! Nu skal du dø" hørte jeg Lucas skrige af gråd da hans vrede ikke kunne holde ham længere, og kort efter hørte jeg han kastede med noget der larmede voldsomt, og det fik mig hurtig til at reager og løbe ind til ham.

Han sparkede og slog på sin PlayStation, men hurtig fik jeg ham væk fra den og løftet op i mine arme.

"Lucas slap af, det bare et spil" Sagde jeg roligt til ham imens han prøvede at kæmpe sig ud af min favn.

"Jamen mor ville ikke hjælpe mig" græd han og vred sig endnu mere så jeg blev nød til at sætte ham ned på gulvet.

"Lucas, hvad sker der her" hørte jeg pludselig min mors hårde stemme da hun trådte ind i stuen hvor mig og Lucas befandt os.

Jeg betragtede min mors kolde ansigt imens hun gik hen foran Lucas som stadig græd af vrede.

Min mor var nok den der mest havde magten i huset da min far altid arbejde i studiet med sine venner.

Min mors navn var Megan Young Bieber, den smukkeste kvinde som jeg er så stolt af at kunne kalde min mor. Man kunne ikke se at hun var 34 år og uden en eneste rynke.

Der kunne jeg være stolt af min far, at han kunne scorer så smuk en kvinde til at blive min mor var jeg dybt taknemlig for, min far var heller ikke grim men man kunne godt begynde at tyde på at han ikke var så ung mere som han var engang. Men han gjorde sit bedste for at skjule det og gik stadig rundt i hullede jeans og lange t shirts.

"Jeg dør hele tiden" brokkede Lucas sig og så vredt op på vores mor som stod og så en smule uforstående ud, men hurtig regnede hun ud at det stadig PlayStationen det handlede om, så hun sukkede tungt og smilede svagt til ham.

"Gå ud i haven og leg med din elektriske bil, far har opladet den så den burde være klar til at køre" svarede hun og nussede ham lidt i håret. Men Lucas lignede ikke en der vil udenfor idag, han havde heller ikke været i børnehaven idag på grund af mavesmerter. Hvilket var pænt snyd.

"Jamen det ikke sjovt uden far" svarede han en smule mut og så på mig i få sekunder inden han igen kiggede på vores mor.

"Jaime kan bruge lidt tid sammen med dig skat" lød det pludselig fra min mor som så smilede hen på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet af hende så Lucas ikke opfangede det mindste, men min mors irriterede og opgivende ansigt fik mig til at sukke tungt.

Misforstå mig ikke, jeg elskede at være sammen med min bror. Men jeg havde et helt hav af lektier for til imorgen og hvis jeg ikke blev færdig med dem, så kunne lærerne ringe hjem også vil jeg igen sidde og snakke alvorligt med min far. Og igen risikere at miste min Audi.

"Okay fint" svarede jeg og så ned på Lucas der så en smule mere glad ud en før.

"Vi kan cykle en tur eller sådan noget" sagde jeg og smilede svagt ned til ham imens hans øjne borede sig ind i mine, smilet kunne man ikke tag fra ham for han elskede at cykle, han havde lært det for et halvt år siden og han var ikke blevet træt af det endnu.

"Super, så gør jeg frokosten færdig og ringer til far så han kan spise med" svarede min mor glad og forsvandt tilbage til køkkenet så det bare var mig og Lucas tilbage...

~

Cykelturen med Lucas var endt godt, nu sad vi alle 4 samlede ved spidsbordet og spiste min mors lækre lasagne. Jeg var blevet pænt sulten efter den cykeltur, så jeg tog ihvertfald godt til mig med mad, og især når det var min mors lasagne.

"Tournén starter i næste måned, så jeg får nogle travle dage op til" afbrød min far stilheden da han snakkede til os alle, men nok mest min mor da de sad og havde øjenkontakt med hinanden. Dog fortsatte jeg med at spise, men jeg lyttede stadig med i deres samtale.

"Det lyder jo super, bare du passer på dig selv og dig helbred" svarede min mor glad med et lille touch af bekymring i sin tone.

"Selfølgelig skat" svarede han og smilede svagt til hende inden han forsatte med at spise.

Midt i stilheden havde jeg min chance for at spørger om jeg kunne sove ved Lia på fredag, for den fest hun skulle til ville jeg ikke gå glip af. Og især ikke når Austin skulle med.

"Øhm" startede jeg ud med og fik hurtigst min fars opmærksomhed, vi havde kort øjenkontakt inden rykkede mit blik hen til min mor.

"På fredag vil Lia gerne have jeg sover ved hende, er det i orden med jer" spurgte jeg og så en smule nervøst på mine forældre som kiggede på hinanden.

"I kunne også sove her" svarede min mor og smilede forsigtigt hen til mig.

Jeg sukkede dog tungt og kiggede på min far da jeg havde givet tydelige tegn på at det ikke skulle være her, så kunne jeg heller ikke komme med til den fest.

"Hun kan godt sove ved Lia på fredag, vi har heller ikke nogle planer der" sagde han og kiggede kort på mig inden han kiggede op min mor som også nikkede stille, dog en smule skuffet.

Min mor havde aldrig brudt sig om at jeg sov ude.

"Så det er et ja" svarede jeg og så glad på dem begge. Den første fer reageret var min far som nikkede og derefter min mor som smilede.

"Bare du lover at ringe og sige godnat" svarede han og smilede stadig.

Jeg nikkede dog bekræftende og smilede til dem begge inden vi alle igen begyndte at spise videre.

At jeg endelig kunne komme med til den fest, var et skridt tættere på Austin. Godt nok havde vi aldrig talt til hinanden, men på fredag skulle det ske.

"Må jeg også sove ude på fredag" lød det pludselig fra Lucas som så helt ærlig ud i sit søde ansigt. Jeg fniste svagt og tog et stykke kød i munden imens jeg kiggede på mine forældre, som smilede imens et svagt fnis løb igennem deres læber.

"Så bliver her alt for stille min skat, far er også på arbejde hele fredagen også" svarede min mor og smilede forsigtigt til Lucas som sukkede svagt og spiste stille videre, han var helt sikkert blevet skuffet men snart skulle han også nok prøve at sove hjemme ved en ven. Men heldigvis var der nogle år til det endnu.

"Angående fredag, så kommer jeg nok ikke hjem før om en uges tid" lød det fra min far som havde spist sin tallerken ren.

Jeg kiggede undrende på ham og jeg var ikke den eneste da min mor også havde sin fulde opmærksomhed på min far.

"Hvad skal du da" spurgte min mor med en lille smule skuffelse, men jeg forstod hende godt. Jeg hadet også når far skulle ud og rejse i lang tid på grund af hans arbejde, men når man stadig var popstjerne så kunne man ikke undlade det.

"Jeg skal til adwards show i London" svarede han og kiggede kun på min mor, vi andre fik ikke et eneste blik i deres samtale hvilket jeg også forstod, for min mor var helt tilfreds med min fars mange rejser til den anden side af jorden. Engang troede hun at han var hende utro hvilket heller ikke var helt falsk. Så jeg forstod godt min mors reaktion på at han skulle rejse til den anden side af kloden for at komme til enkelt adwards show.

Men der skete ikke mere imellem dem efter vi havde spist, min far havde tilbudt at tag min mor med til London, men hun takkede pænt nej da hun helst ville blive hjemme og være sammen med os. Hvilket jeg også var lykkelig for at hun gjorde...

~

"Så din far tager til London for et simpelt adwards show" lød det undrende fra Lia da vi sad og facetimede på vores iPhones.

"Ja, jeg forstår det heller ikke, han burde snart gear ned og tænke på sig selv og sin familie" svarede jeg opgivende og magtede ikke længere at snakke om min fars mærkelige valg for en simpel adward, men det måtte han om hvis det betød så meget for ham.

"Ja, jeg er glad for min far ikke har hele verden i nakken hele tiden, så ville han seriøst gå ned i kulkælderen" svarede Lia og grinte svagt af sine ord. Hvordan hun kunne tillade sig at grine var fordi hun aldrig selv havde set eller mødt sin far, det var kun hende og hendes mor og papfar, men hun kunne ikke fordrage ham.

"Bare fordi du ved at din ukendte far ikke kan klarer presset, så betyder det ikke at min kan, han har været igennem så meget lort så man næsten kunne skrive en hel bog" svarede jeg og fik også begge til at grine da vi lavede en smule sjov med det, men hvis min far havde lyttet med til denne her samtale så var han nok blevet en smule skuffet.

"Forhelved Jay, du har ingen respekt for din far" fniste Lia svagt imens hun sad og kiggede på mig igennem sin iPhone.

Jeg smilede blot og fnyste svagt.

"Jo til et hvis punkt, men når det handler om hans arbejde så kan jeg næsten ikke kende ham, han bliver helt besat og vildt sur når det ikke går hans vej" svarede jeg en smule trist da det var sandheden. Min fars temperament skræmte mig til tider, men det var kun sjældent at han virkelig eksploderede af vrede.

"Det ligesom dig" grinede Lia og så flabet på mig imens hun tog en tår af et eller andet i det glas hun havde i hånden.

"Ej så vildt er det altså heller ikke" forsvarede jeg mig selv imens jeg sad og smilede forsigtigt til hende.

"På fredag bliver vildere end jeg havde forudset mig, festen bliver holdt på en natklub som Lilys far har lejet" lød det fra Lia som skiftede emne, hvilket jeg også var glad for.

"Wow, godt mine forældre ikke ved noget" svarede jeg glad imens Lia nikkede til mit svar.

Hele den aften sad vi og facetimede i flere timer og bare hyggede i hinandens selskab. Vi kunne snakke om alverdens ting, men mest så vi begge frem til på fredag. Aldrig havde vi været til en fest sammen hvor alkohol vil blive en stor del af vores aften. Jeg kunne også mærke på Lia at hun var nervøs for på fredag, da hendes fyr Harry også ville være der, men bare hun ikke forlod om aftnen så ville jeg være godt tilfreds, ellers ville hele min løgn om at jeg sov ved Lia blive opdaget hvis jeg kom hjem klokken lort om natten og det ville jeg helst undgå.

"Godnat skat, vi ses imorgen"

Lød det fra min mor der stod ved dørkammen og kiggede hen imod mig, da jeg lå afslappet i min seng.

Forsigtig smilede jeg til hende imens hun stille lukkede døren så mørket overtog mit værelse.

Men hurtigt blev den igen åbnet og min far tændte lyset så man kunne se hele mit værelse.

Forsigtig satte han sig ned i min seng og vendte hovedet imod mig. Jeg satte mig også en smule mere op, da min far ikke så så glad ud.

"Mor er en smule sur over at jeg rejser på fredag" lød det stille fra hans læber imens vi havde fået øjenkontakt.

"Det siger du ikke" svarede jeg en smule træt, men jeg holdte stadig øjnekontakten med min far.

Han sukkede svagt og så bare på mig inden han rejste sig fra min seng.

"Godnat prinsesse, jeg elsker dig" sagde han inden han gik hen imod døren til mit værelse, men tankerne om hvad han skulle bruge en hel uge til i London gjorde mig nysgerrig og jeg var heller ikke bange for at spørger.

"Far, hvad er det enlig du skal i London siden du skal være væk i en hel uge" spurgte jeg og betragtede min far vende sig imod mig, men blot blev han stående hvor han var.

"Jeg skal til en masse møder også er der en fødselsdag som jeg også har lovet at dukke op til også er der også det der adwardsshow" svarede han stille og smilede svagt til mig imens han tog fat i dør håndtaget.

"Men sov nu min skat, du skal tidlig op imorgen" lød det fra ham imens jeg nikkede stille og lagede mit hovede ned på puden og kiggede hen på min far, som var trådt ud fra mit værelse, men jeg kunne lige ane en smule af hans smil da døren stille stod på klem.

"Godnat far" sagde jeg og vendte mig væk fra døren og lukkede stille mine øjne...

Kapitel blev ikke rigtig som jeg ville have det, men håber stadig i kunne lide det trods fejlne :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...