Teenage Child Of Justin Bieber.

At være barn af en verdenskendt popsanger, er sværere og hårdere en man enlig går og tror. Jeg har levet i 16 år og har set min far være igennem de hårdeste og sværeste ting man kan blive udsat for som popstjerne. Men at være barn af en person som hele verden elsker og holder vågent øje med, er også svær at leve op til. Og især når man er teenage barn af Justin Bieber.

20Likes
9Kommentarer
2645Visninger
AA

1. En rigtig god dag.

Jamie Music Bieber.

Spændingen sad helt uden på tøjet, da jeg sad i et lokale helt alene og afventede et svar fra min kørelærer. Minutterne føltes som timer, men jeg var et tålmodigt menneske så jeg prøvede så godt jeg kunne og slappe af. Jeg vidste at udenfor ville der stå masser af paparazzier og interviewer, da min far stod ude ved hovedindgangen og ventede ligeså spændt som jeg var. Men Paparazzierne kunne rende mig, jeg var igang med at få mit kørekort så jeg endelig selv kunne køre i skole og hjem til mine venner. Men det var ikke det der var pointen i at få kørekort som 16 årige. Snart skulle min far på verdens turné for sjette gang med hans niende album, også skulle jeg være mest derhjemme da hans rejsen rundt om verden ikke sagde mig så meget. Godt nok elskede jeg at rejse med mine forældre, men når min far skulle arbejde på sin rejse, så var det ikke så sjovt mere. En masse stres og fokus ødelagde for det meste vores familiesammenhæng når vi var fast med på tournén. Så min mor ville ikke have det ødelagt igen, så var det også bedst at blive hjemme og komme ud og besøge ham når han havde tid.

Min mor var selv sangerinde, men hun opgav sin karriere for min skyld da jeg var ti år gammel. Nu er hun tøjdesigner og tjener en masse penge på en masse outfits som hun selv laver og skaber.

Og som datteren af en populær tøjdesigner, så er jeg så heldig at være model til hendes mest vanvittige outfits. Kan i høre ironien?

Hvis der var noget jeg hadet var det at stå model til min mors tøj, det var trættende, hårdt og en smule skræmmende. Men det sagde jeg selfølgelig ikke til min mor, da det højst sandsynligt ville gøre hende ked af det.

Imens mine tanker var på min forældre, kunne jeg høre nogle stemmer bag den dør som min kørelærer var gået ud af, spændingen steg et tak højre da nogle skridt kom tættere på døren som kort efter også åbnede. Og til det store overaskelse, var det min kørelærer.

Det var en erfarend kvinde i 40'erne som havde været kørelærer det meste af sit liv.

Hun hed Emma og var også en af de bedste lærer i denne her bygning som vi befandt os i.

"Så Jay, nu er jeg endelig kommet til beslutning, og du skal selfølgelig have dit kørekort" lød det fra Emma da hun havde sat sig ned på stolen foran mig, hun havde lagt sin mappe på bordet imellem os, men det havde jeg slet ikke opdaget, da vi havde øjenkontakt med hinanden.

Smilet kom automatisk op på mine læber og det smittede i den grad også af på Emma, da det glædet hende at fortælle mig at jeg var klar til at køre ude på vejen alene.

"Kørekortet kommer først om en månedstid, men du har det her end til videre" lød det igen fra Emma som gav sin mappe opmærksomheden. Hun bladrede en del, men da hun kom til mit navn, stoppede hun op og fandt en lille seddel frem.

"Det er dit kørekort nu, men det holder til den dato hvor vi højst sandsynligt regner med at det rigtige kommer" lød endnu engang fra hende, imens hun smilede og gav mig papiret som var mit kørekort. Det var ikke helt til at fatte, men jeg var lykkelig. Godt nok viste jeg det ikke foran Emma, men jeg ville ikke gøre hende bange med min vilde begejstring, den ville blot lade mine forældre opleve.

"Mange tak Emma" svarede jeg og kiggede ned på papiret hvor der stod mit navn og fødselsdato osv..

"Køre nu forsigtigt Jay, jeg vil helst undlade at se dig her igen" grinede hun svagt imens vi begge rejste os fra hver vores stol.

Jeg smilede blot og fulgte med hende ud af lokalet som jeg havde siddet i en halv time nu.

Den første der mødte mig, var min far. Han stod spændt og smilede hen imod mig, da van opdagede mig. Vi gik dog hinanden i møde og det første jeg gjorde var at kramme om rundt om hans krop.

"Hvad sagde de så" var det første der kom fra ham da jeg slap ham, jeg vendte glad mit ansigt op imod ham og begyndte at smile imens jeg stille viftede papiret op foran ham.

"Jeg er nu officielt klar til at køre en af alle dine mange biler" svarede jeg og så på min far der smilede stort til mig, der var ingen tvivl om at han var stolt af mig og det havde han også god grund til at være, han første datter havde lige fået kørekort uden den mindste fejl.

"Jamen så synes jeg du skulle køre os hjem til mor og fortælle den gode nyhed" svarede han og så stadig ligeså smilende ud da han så mig komme gående hen i mod ham før.

"Det lyder ikke dårligt far" grinede jeg svagt og vendte mig mod hovedindgangen til bygningen, som vi ville gå ud af.

Og selfølgelig stod der paparazzier som råbte og skreg efter os da vi kom ud, men heldigvis havde jeg lært at ignorer dem da jeg ikke var typen der plejede at ignorerede folk. Jeg elskede at møde nye mennesker at kende, men nogen mennesker kan man ikke lærer at kende og især ikke når de står med deres dyreste kamera i hænderne.

Men vi kom igennem flokken af paparazzier og hen til den flotte røde ferrari 458 som holdte pænt tæt på kantstenen.

"Jay, grib" lød det pludselig fra min far som jeg hurtige vendte mig imod, da vi stod på hver sin side af bilen.

Han kastede pludselig sin bilnøgler som jeg selfølgelig ikke greb da jeg var så forvirret med alt det larm der forgik omkring os, råbene fra Paparazzierne og fansene som havde opdaget os tog en stor del af min opmærksomhed.

Men jeg fik samlet nøglerne op og låst bilen op, hvorefter jeg satte mig bag rettet og smækkede bildøren i.

Min far lukkede også sin dør og fik selen på, hans blik var sat på mig da jeg fik startet bilen og stille trillede ud på vejen til de andre biler.

At køre min fars ferrari igennem LA centrum var virkelig noget jeg skulle vende mig til, jeg havde kun kørt i Audi og i forhold til den og en ferrari 458 så var der meget mere at holde øje med. Men da vi kom ud af byen og kørte langs stranden, gav jeg den en smule mere speed da jeg var træt af at køre i det samme tempo hele tiden.

"Det går jo fantastisk" lød det fra min far, som smilede stolt ved siden af mig.

Han smil smittede af på mig imens jeg holdte fokus på vejen og de andre biler.

"Tak" svarede jeg og undlod at kigge på ham da trafikken var det jeg mest ville have fokus på...

~

Jeg slukkede bilen og pustede ud inden jeg vendte hovedet imod min smilende far, jeg smilede selv men en smule nervøst. Hvorfor nervøsiteten var steget så meget i mig, havde jeg ikke forklaring på. Måske var det stilheden der opstod?

"Nu har du endelig dit eget kørekort, men du ved at mine biler betyder meget for mig Jay" lød han pludselig så seriøs så det næsten skuffede mig, selfølgelig vidste jeg at hans biler betød en masse men jeg kunne vel godt låne en af dem til tider, ihvertfald indtil jeg selv har råd til min egen vildt fede bil.

"Det ved jeg godt far" svarede jeg og pustede en smule tungt ud, så min far kunne mærke at jeg ikke gad denne her samtale endnu engang. Det irriterede og skuffede mig en del at jeg selv skulle sparer op til min egen bil når jeg vidste at min far havde pengene til min drømmebil. Men så let kunne det ikke gå.

Min far fniste svagt og rystede på hovedet af mig inden han igen ville sige noget.

"Du skal lærer hvordan man håndtere penge min skat, det er ikke noget der gror på træerne" lød det fra ham i den samme seriøse tone som før, hvilket jeg kun sukkede tungt af og undlod at svarer på, jeg havde lige fået mit kørekort og var vildt lykkelig for det, men alligevel skulle min far lige komme med sine dumme og kedelige kommentarer om hvordan jeg skulle leve mit liv.

"Jay, det er vigtigt og i sær når du bliver 18" lød det igen fra ham, men jeg kiggede bare tungt ud af min side af vinduet uden at svarer min far, det irriterede mig rigtig meget at han skulle snakke om det lort nu.

"Hey, kig på mig" lød det fra ham i en opgivende tone.

Jeg vendte mit ansigt imod ham og mødte hans alvorlige øjne der kiggede ind i mine, jeg sukkede tungt og ventede blot på at han fortsatte sin dumme snakken som jeg ikke gad at høre på.

"Det er vigtig Jay, men du er ikke 18 nu så vi skal ikke lægge så stort pres på det endnu, men når det kommer til den tid så håber jeg du lytter på hvad jeg siger til dig" var det sidste han sagde inden han selv valgte at skifte emne, hvilket altid plejede at være min opgave når jeg ikke gad at snakke om kedelige eller pinlige ting med min far når vi kom til det punkt.

"Men prøv at dyt med hornet engang og stig ud af bilen bagefter" lød det fra ham inden han tog sin sele af og steg selv ud af bilen, jeg betragtede ham gå hen imod den kæmpe låge som adskilte os fra vores hjem som vi holdte ude foran.

Som han sagde før, dyttede jeg med hornet og steg så ud af bilen. Hvorfor jeg skulle gøre det undrede jeg mig længe over, men jeg begav mig stille hen imod min far som stod og smilede imens lågen åbnede langsomt.

En bilmotor kunne pludselig høres omme bag lågen, hvilket fik min undren og nysgerrighed til at gå en smule hurtigere hen til min far som stadig stod og smilede imod mig.

Da lågen endelig åbnede, holdte der en hvid Audi r8 i indgangen og spærrede det hele.

Efter et par minutter hvor ingen af os sagde noget, lod jeg mærke til det kæmpe lyserøde silkebånd der var rundt om bilen som var bundet i en flot sløjfe på kølerhjelmen.

Min reaktion var helt sikkert mindeværdig i min fars øjne, for straks begyndte jeg at tude af glæde da jeg endelig opfattede at bilen var min.

Midt i min tuden, mærkede jeg at min far pludselig stod tæt bag ved mig, jeg vendte mig hurtig imod ham og så op på hans grinagtige smil.

"Det havde du ikke regnet med" lød det fra ham med et flabet grin inden han lod sine arme kramme mig tæt ind til sig.

Jeg var helt mundlam, kun tårerne fra mine øjne viste hvor glad jeg var for min nye bil, vores dårlige samtale fra før gav pludselig mere mening nu så måske var det den sidste rigtige dyre gave jeg ville få af min elskværdige forældre.

Jeg lænede mit grædende ansigt op af ham og stortudet af glæde inden min mor kom og afbrød vores fantastiske moment.

"Stort tillykke med kørekortet skat, vi er så stolte af dig" lød det fra min mor der kom gående i glad tempo hen imod mig og min far. Jeg smilede til hende imens jeg slap krammet med min far for at kramme hende.

"Tak" svarede jeg i krammet med min mor imens tårerne stadig trillede ned af kinderne, men heldigvis var det gode tårer.

"Hvorfor græder Jay" hørte jeg min mindste bror sige i baggrunden. Han var 6 år gammel og forstod ikke så meget endnu, men snart ville han lærer det.

"Hun græder af glæde skat, hun kan nemlig kører bil nu" hørte jeg min far svarer ham imens jeg stod i min mors favn og vuggede stille. Det helt rart at blive omfavnet så tæt af det bedste i verden, nemlig ens forældre..

Første kapitel blev ikke så langt! Men det bliver bedre, det lover jeg men ellers håber jeg i kan lide den og vil følge med! Giv et like og en lille kommentar, det varmer meget og giver mig større lyst til at fortsætte :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...