Kærlighed ved første blik

Hej mit navn er Katrine. Jeg har altid troet at kærlighed ved første blik, bare var en skrøne. Det lød altid for fint, i mine ører... Men jeg vidste heller ikke bedre, dengang...

0Likes
0Kommentarer
50Visninger

1. Starten

Hej mit navn er Katrine.

Jeg har altid troet at kærlighed ved første blik, bare var en skrøne. Det lød altid for fint, i mine ører... Men jeg vidste heller ikke bedre, dengang.

Solen stod på sit allerhøjeste. Det var 'varmt' udenfor, men heller ikke for varmt. Jeg følte væsken løbe med af min ryg, hænder, og ben. Jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere, og hurtigere. Jeg kiggede på klokken igen og igen, men intet var forandret. Ikke siden for et minut siden, haha no shit. Klokken var snart halv 8, og jeg skulle snart ud på mit første besøg af gymnasiet. Jeg var ikke bare nervøs, jeg var rædselsslagen! Hvad nu hvis folk ville syntes at jeg var en nørd? Eller var underlig? Jeg ville så gerne gøre et nyt, og godt indtryk på dem, men så det kun som et problem. Jeg var ikke den gode til den slags sager. Alligevel glædede jeg mig en lille smule, for i det mindste skulle jeg ikke være der uden nogle af mine veninder. Nåh ja, glemte helt og fortælle hvorfor vi skulle være der.

Alle klasserne på årgangen skulle vælge et sted at besøge, for at få et indtryk af det.

Jeg fandt mit fineste tøj frem, men min mor syntes jeg så alt for luder agtig ud, rip. Jeg skulede lidt over på hende, men fandt så en sød kjole frem i stedet. Jeg skimtede et smil på min mors mund, og løftede så øjenbrynet. "Mor privatliv tak." Sagde jeg med en høj, irriteret stemme. Min mor kiggede først lidt på mig, men valgte så åbenbart at gå. Jeg himlede med øjnene. Min mor skulle altid bestemme alt!

Jeg så igen på uret, og så at jeg var forsinket. Jeg skyndte mig i tøjet, og løb over til mit sminke bor, for at få ordnet mig make- up og hår. Jeg hørte min mor kalde nedenunder, og råbte bare tilbage: "SLAP AF MOR, JEG KOMMER JO!" Jeg fandt min ynglings taske frem, og løb nedenunder. Min mor sad allerede ude i bilen, og så smilende på mig. Jeg løftede igen mit øjenbryn, og skulede lidt over på hende. Hvorfor skulle hun sidde der og smile, som om intet var galt? "Er du klar til din fremtid skat?" Spurgte hun grinende. Jeg så mærkeligt på hende, men svarede: "Ja, helt sikkert da", så ironisk som jeg kunne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...