The Drama Of Love And Death

Det er en historie der handler om to piger, som er bedste veninder og har været det siden de var små. Men da de så bliver ældre sker der en masse med dem! de ændre sig og får nye venner! De bliver forelsket for første gang! Vokser pigerne fra hinanden eller holder venskabet?

3Likes
0Kommentarer
133Visninger
AA

2. The Death

Jeg sad i min seng med min computer på skødet, den er blevet varm. Jeg sidder bare og stirrer ind i skærmen, jeg beslutter mig så for at gå i seng. Jeg vågnede brat ved at jeg kan høre en masse fol gå rundt i huset, det skræmte mig meget! Jeg kiggede over på vækkeuret, klokken var kun 2.00 om natten, jeg forstår ingen ting af det. Jeg gik stille hen til vinduet for at kigge efter om jeg vidste hvem det var, jeg fortrød med det samme jeg kiggede. Det var en ambulance jeg skyndte mig ud fra værelset, og der stod de en masse mænd, rundt om min far der bare ligger der på gulvet. Jeg kunne mærke tårerne trille ned af kinden på mig. Det er ikke rart min mor kom stille hen til mig, og jeg kunne se hun selv græd hun lagde hendes arme om mig. ”det hele skal nok gå skat! ” hviskede hun i mit ene øre. Jeg havde allermest lyst til bare at hoppe ud af vinduet, vi bor i en lejlighed helt øverst på 10 etage. Vi stod der bare indtil alle mændene forsvandt ud af døren med far, jeg kunne ikke bevæge mig. ”hvad er der sket med far? ” spurgte jeg, mor kiggede på i et stykke tid hun holdte stadig sine arme om mig ”de tror det er en blodprop men de er ikke sikre, så jeg er nød til at tage derop” sagde hun. Jeg kunne igen mærke hvordan tårerne trillede ned af kinderne på mig, hvad nu hvis han dør det ville jeg ikke kunne klare! ”Skat gå ind og sov så skal jeg nok tage op til far ” sagde hun, jeg er skuffet over at hun ikke spørger efter om jeg vil med. Det er sikkert bare fordi hun mener jeg er for lille, men jeg er 16 og går i niende klasse! Jeg krammede hende farvel, og så hende forsvinde ud af døren. Jeg stod bare helt ubevægelig i et godt stykke tid, inden jeg besluttede mig for at gå i seng.

Jeg vågnede ved alarmen på min mobil ringede, det betyder at klokken nu er 6.00 og jeg skal op og gøre mig klar til skole. Det var usædvanligt stille så jeg gik ud af værelset og opdagede da jeg kom ind i stuen, at min mor bare sidder i hjørnet af sofaen og græder. Det ramte mig fordi jeg har aldrig set min mor sådan før, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre jeg stod bare og kiggede uden at sige eller gøre noget. Jeg tror jeg stod der 5 min inden jeg gik over og krammede hende ”mor? Hvad er der galt? ” spurgte jeg hende mens jeg stadig krammede hende, hun kiggede bare som om at hun ikke ville være her længere jeg har aldrig set hende være så ked af det før. ”D… det er far” sagde hun tøvende jeg kan mærke på hende hvor svært det er at sige, hun har det virkelig ikke godt. ”Hvad er der med far” spurgte jeg hende trist ”han klarede den ikke! ” sagde mor og hun brød helt sammen hun er græde færdig. Jeg sad målløs i sofaen, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Mor sidder stadig bare i sofaen og græder, efter noget tid rejste hun sig og gik ind i seng.

Jeg er kommet i skole selvom jeg virkelig havde lyst til ikke at dukke op. Alt var det samme med Amalie og Ida, jeg var lige ved at bryde sammen, hun har slet ikke været hende ved mig hele dagen. Det plejede hun altid at gøre, men nu snakker hun slet ikke til mig mere. Hun skriver heller ikke mere. Jeg har tænkt på at det måske bare er fordi vi er ved at vokse fra hinanden! Jeg sidder på min stol helt alene, så kommer Caroline og sidder ved siden af mig, hvilket fik mig i lidt bedre humør! ”Er du okay Emily? ” spurgte Caroline, det var første gang hele dagen nogen havde sat sig og spurgt mig om det. ”j.. Nej det er jeg ikke ” svarede jeg hende, hun kiggede på mig med et trist blik ”det tænkte jeg nok, er det noget med Amalie? ” spurgte hun ”lidt ja, men det er også min far… han er d… død ” svarede jeg hende mens jeg kunne mærke at tårerne trillede ned af kinderne på mig. Caroline tog mig i hånde og trak mig med ud foran skolen og krammede mig! Det gjorde mig så glad at nogen tænkte på mig, jeg havde aldrig tænkt på at hun var så sød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...