Ham og Hende

I needed to be quiet with her. My fingertips tracing love songs on her skin, my eyes creating poetry with hers.

0Likes
0Kommentarer
105Visninger

1. un

 

 

Ham og hende

One-shot

 

Han huskede klart, hvordan de mødtes første gang. Hun var løbet ned af gaden med en kop kaffe i hånden, med skinnendet negle.

 Hun var stresset, det kunne han se. Hendes ansigt var trukket ud i en grimasse, og for hvert eneste menneske hun måtte undvige blev hun mere og mere frustreret. Han havde fulgt hende med øjnene fra den grønne bænk i parken han sad på. Idet hun havde vendt hovedet og kigget, så kliche som det lyder, havde hans verden gået i stå af bare beundring.

Hun havde de smukkeste isblå øjne, som han var sikker på ville stråle som tusind stjerner hvis man bare var tæt nok på.

 

Hun havde også set ham og hun beundrede hans ydre. Han var smuk, det var hun sikker på han også selv vidste.

Han var iført sorte jeans og en hvid T-shirt, dog han havde formået at se så stilfuld ud, trods hans simple outfit. Han havde havde krøller, lange brune lokker som hang helt ned til hans skuldre.

Han havde også de smukkeste øjne. Nok de smukkeste, hun nogensinde havde set.

Hun havde været så optaget optaget af ham, at hun var helt stoppet med at gå.

Hun stod bare helt stille og kiggede ham i øjnene, mens de travle mennesker havde passeret hende.

 

Hun var selv en af dem, en af de travle mennesker, der brugte hver eneste time af deres vågne døgn på at arbejde. Hvis hun bare havde vidst, at han ville ændre alt. Den sikre fremtid hun havde brugt alle sine dage i hendes liv på at skabe. At han var i stand til at rive ned hver eneste mur, hun havde bygget. Han besluttede sig for at han ville se hende igen. Han kunne ikke lade hende gå. Fra det øjeblik han lagde øjnene på hende, vidste han at hun var speciel, i hvert fald til ham.

 

Som månederne gik, blev deres forhold bedre og bedre. Efter kun to år, stod han ved alteret, og ventede på hende.

Han var sikker på hun havde fortrudt. At hun ikke elskede ham nok til at gifte sig med ham.

 Da han havde hørt musikken starte, og så døren åbne, følte han sig så lettet. Han var blevet ti kilo lettere og alle stenene i maven var forsvundet.

Han havde aldrig set noget smukkere, hun strålede.

Da slog ham at hun var kommet her, for at blive gift med ham og han fældede en tåre.

 

Han huskede de morgner, hvor hun vækkede ham fast besluttet på at han skulle jagte hende gennem huset.

Hun ville glide let henover det kolde køkkengulv hendes gyldne lokker ville danse vildt langs hendes letpåklædte ryg, og han ville lunte grinende efter hende.

Det endte som regel med at han fangede hende, og hun ville grine gennem begivenheden.

 

Hun blev svagere og svagere som tiden gik, og han vidste at han snart ville miste hende. Han ville savne hende, han ville savne hende så meget! Men det ville fri hende fra den smerte hun levede i.

Han var sur over hvor uheldige de havde været, hvor uheldig hun havde været. Der var så meget de skulle have nået.

Hun skulle føde hans første barn, de skulle have være blevet gamle sammen.

 

Han vidste godt at han ikke havde fortjent, noget så godt som hende.

Og han bliv så trist bare ved tanken om at miste hende. Han opdagede ikke den skrøbelige skikkelse i døren. Hun bevægede sig langsomt mod ham og tørrede de triste tårer væk. Hun behøvede ikke at spørge hvorfor han græd, hun vidste præcis hvorfor. Han kiggede kort på hende før han knugede hende hårdt ind til sig og lod tårene få frit løb,  han begyndte at hulke.

De lå bare der, med armene om hinanden med tårerne trillende ned af deres kinder.

 

Tiden gik, og han blev ældre. Han stoppede aldrig med at elske hende, og han vidste at han aldrig ville være i stand til at elske en så højt som han havde elsket hende, han glædede sig til at han atter kunne se stjernerne stråle i hendes øjne.

Men mest ad alt kunne han ikke vente til de igen skulle gå hånd i hånd.

 

Hun lærte ham at elske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...