Et nyt liv

Det er en kort fortælling om pigen Liv, som siden hendes mor forlod hende og hendes far, da hun var 5, har flyttet rundt omkring i verden på grund af sin fars arbejde. Hun undgår at få venner, for ikke at blive såret eller såre andre, men dette ændre sig da Dave starter i klassen. Det er nu op til hende selv om hun vil lade sig selv føle, eller forblive i den skal hun har bygget op omkring sig.

0Likes
0Kommentarer
48Visninger

2. Ikke alene

De næste par dage tilbragte både Emma, Dave og jeg meget tid sammen. Som dagene gik, blev jeg bedre og bedre venner med dem begge, men på en eller anden måde var jeg skuffet over, at jeg ikke kunne holde mit løfte til mig selv, om ikke at ville såre nogen eller blive såret, for det vidste jeg ville blive umuligt nu. Jeg kunne ikke bare regne med, at jeg kunne komme og gå fra folks liv, så hvad ville de ikke tænke, når jeg en dag ville komme og fortælle dem, at jeg skulle flytte. Jeg frygtede allerede at miste dem, ligesom jeg havde mistet alle andre omkring mig. Den eneste som altid havde været i mit liv, var min far, men efter min mor havde forladt os, følte jeg også, at jeg havde mistet ham. Han var ikke den kærlige far, han engang havde været. Nu gik han mere op i sit arbejde, og det virkede til at mit liv, ravede ham en høstblomst. 

Dagene gik, og også efter projektet var færdigt, tilbragte vi en masse tid sammen. Jeg begyndte at forelske mig i Dave, og mit forhold til Emma blev et at de venskaber, jeg altid så inderligt havde drømt om, men frygten for at miste dem forsvandt aldrig. Der var snart gået en måned, og jeg kunne ikke gøre andet end at vente i stilhed, på den dag min far skulle komme og ødelægge det hele, ved at fortælle at vi skulle flytte igen. Og helt som jeg havde ventet det, kom han en uge efter og fortalte, at vi skulle flytte til København. Min verden brød sammen for at sige det lige ud. Det var første gang i næsten 10 år, jeg havde fået rigtige venner og ladet andre lære MIG at kende, og ikke bare den Liv facade jeg havde bygget op. For en gangs skyld havde jeg været mig selv, og det havde føltes som et helt andet liv. Nu kunne jeg ikke fortælle Dave, hvad jeg følte for ham, og hvordan skulle jeg nogensinde få båret mig ad med at fortælle dem, at jeg skulle flytte hele vejen til København om kun en uge. Det hele blev for uoverskueligt, og jeg valgte som den nemmeste udvej at blive hjemme, og ignorere dem, for ikke at skulle sige farvel. Jeg var så langt nede, at jeg ikke orkede mere. Jeg kunne ikke se meningen med livet, når jeg bare skulle flytte fra sted til sted uden nogen rigtig mening med livet. Selv min far lagde mærke til, at der var noget galt. Han snakkede med mig om det og undskyldte, men han kunne ikke lave om på, at vi skulle flytte. Han lovede dog at når hans kontrakt med firmaet udløb om to år, ville han sige op, og vi kunne slå os ned, lige hvor jeg havde lyst til. Men jeg var stadig trist og skuffet, over at skulle forlade det eneste liv, jeg havde haft i mange år, som jeg faktisk kunne lide. 

Det var der Dave kom. Det var lørdag aften, og jeg havde ikke snakket med ham siden onsdag, da jeg fik at vide vi skulle flytte. Min far måtte have lukket ham ind, for jeg opdagede ikke at han pludselig stod bag mig. Forsigtigt lagde han en hånd på min skulder, og jeg vendte mig om og så direkte ind i hans store grønne øjne. “Liv, fortæl mig hvad det er der er galt, vi skal nok løse det.” Hans stemme var blød og beroligende, og lige så stille begyndte jeg at fortælle det hele. Han afbrød ikke en eneste gang, men lyttede til hvert eneste ord, jeg sagde. Da jeg var færdig, gik han hen til mig og tog mit hoved i sine hænder. “Både mig og Emma vil altid være her for dig, om du så rejser hen på den anden side af jorden, vil vi altid være der, det lover jeg. At lære dig at kende, er det bedste der er sket for mig, og selvom du flytter, ville jeg aldrig have været denne her fantastiske måned foruden. Tak fordi du er dig Liv.” Nu kunne jeg ikke holde tårerne tilbage, og de løb stille ned ad min kind, men Dave tørrede dem forsigtigt væk. Jeg havde brugt så mange år på at gemme mig selv, fordi jeg troede at det ville gøre mig mere lykkelig, men i dette øjeblik så jeg, hvor meget jeg havde taget fejl. Nu var jeg klar til at møde verden som mig selv, klar på et nyt liv. “Jeg elsker dig,” viskede Dave, og med de ord faldt jeg i søvn på hans skød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...