Sky girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 1 jul. 2016
  • Status: Igang
Skyalaer, er hvad mit folk hedder. Vi bor flere lysår væk fra jorden, på en planet ved navn Dynala. En dag beslutter rådet, at sende et rumskib ned på jorden, for at se hvordan det står til med mennesket. Og uden de vidste af det, listede jeg mig ombord. Da jeg var lille, fortalte min bedstefar altid om planeten, og jeg ville se om han havde ret. Han sagde at mennesket- som han kaldte dem - var nogle der havde noget der hed kærlighed. Noget som skyalaer ikke var i besiddelse af. Jeg nægtede hans ord dengang han var omkring os, men nu havde chancen for, at finde den endegyldige sandhed bag mennesket. Følg Alkiras opdagelse i en ny verden, hvor hun til sidst står helt alene- forladt af sit folk, på en planet, hvor hun lige så stille får øjnene op for menneskets levemåde og værdier. Mens hun står over for en ny verden, kæmper hun også for at komme hjem til hendes hjemmeplanet, men ender tingene nu helt som håbet?

17Likes
25Kommentarer
5401Visninger
AA

1. prolog//tilbageblik

PROLOG//tilbageblik


Som min bedstefar altid sagde: "kærlighed gør ondt, Alkira"

"Hvad er kærlighed?"

"Det er en følelse man har for en anden person. Det hedder at holde af, eller at elske. Noget som du aldrig vil mærke til, så længe du ikke er på jorden"

"Hvad er jorden?"

"En planet, hvor der er nogle ligesom os, der bliver kaldt for mennesker."

"Hvordan føles kærlighed?"

"Godt, men på et tidspunkt vil smerten opstå"

"Det lyder ikke rart. Men hvorfor har vi ikke kærlighed bedstefar?"

"Fordi vi er skyalaer. Vi er ikke i besiddelse af det"

"Men elsker du mig ikke?"

"Jo men det er på en hel anden måde."

Jeg havde så svært ved at forstå ham. Og jeg troede heller ikke rigtig på ham. Mor og far sagde i hvert fald, at bedstefar var fuld af fantasifulde historier. Jeg fik specifikt af vide, at jeg ikke måtte tage dem til mig. Han var en gammel mand, og det var grunden til han skørheder.

 Han forklarede ting fra jorden, som om han kendte til den. Men alle vidste, at det ville være en umulighed. Ingen kunne komme med et rumskib til planeten, uden at skulle forbi sikkerheds vagterne, som var en del af rådet.

"Du er stadig lille Alkira, der har meget at lære. Lige fra da du blev født, er du blevet testet, for at finde den rigtige kategori, der egner dig bedst. Men det skal du slet ikke spekulere på, for du er stadig kun fem år gammel”

Jeg undrede mig altid over, hvorfor bedstefar gik med en slidt pelskjole i grå. Han havde hverken smykker eller farve på sig. Hans grålige skæg havde groet sig så langt, så det nåede ham til brystet. I vores samfund, havde man kun skæg, hvis man var den nederste del af kategorierne. Det man kaldte for skralderne. Hele hans venstre side af ansigtet var fyldt med modermærker. De modermærker, der kendetegnede vores folk. Bedstefar sagde, at de også blev kaldt for tegn, på jorden. Men på Dynala var de medfødte. Ingen lignede hinanden. Og det var en sjældenhed, at have mange; hvilket min far havde arvet efter ham.

 

__________________________________________________________________________________________

Det var så prologen. Jeg håber jeg fik skudt godt i gang i fortællingen, og i blev lidt nysgerrig over, hvem skyalaerne var for nogle, og hvad Dynala er for en planet :) 
Jeg er godt i gang med kapitlerne, og ligger meget snart den 1. kapitel ud, så vi kan komme i gang! 

Btw. Det skal lige siges, at det er en stor beslutning, at jeg vælger at vise den frem allerede nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...