På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6809Visninger
AA

30. "Vi må snakke"


 "Åhh han er altså sød Anna". Tracy slukkede fjernsynet og så smilende på Anna.
 "Ja da, men nu ved hele verden det og hvad så ? Vil der komme endnu mere grimt på nettet. Han burde være mere forsigtig". Sagde Anna, men inden i boblede glæden.
 Annas telefon bippede igen, det var Tom >Er du hjemme min elskede ? Jeg er nød til at snakke med dig<
 >Jeg kan være hjemme om en halv time, er lige hos Tracy< Svarede hun og følte igen usikkerheden i maven, det lød så alvorligt.
 Der fik ikke længe før der kom nyt svar. > Helt i orden, så ses vi der skat<
 Tracy så spørgende på hende og hun sagde. "Jeg må hellere smutte, det var Tom, han er ved mig om en halv times tid, han siger vi skal snakke".
 "Nej Anna, det gør du ikke, jeg kan se hvad din hjerne har gang i, lad være med at køre dig dig selv op, manden har lige erklæret dig sin kærlighed på nationalt tv, så lad være at tro han er ved at forlade dig". Tracy så strengt på hende.
 Hun sukkede opgivende. "Det lyder bare så alvorligt, det der med at være nød til at snakke, det var også det Peter skrev".
 "Har vi ikke for længst slået fast at Tom ikke er som Peter ?" Tracy lagde armene over kors.
 "Jo Tracy du har ret, det er mig der er fjollet. Men jeg må smutte nu hvis jeg skal nå hjem. Tak for din hjælp". Hun krammede sin bedste veninde, inden hun skyndte sig ned til bilen.
 Da hun trådte ind af døren var Tom der, han stod og snakkede med hendes forældre, som så meget bekymrede ud. Hendes mor kom over og krammede hende. "Åh lille skat, hvor er jeg glad for at Tom var der".
 "Det er jeg også mor, men bare rolig jeg er okay". Hun smilede beroligende til sin mor.
 Hendes far klappede Tom på skulderen og gav Anna et kram. "Jeg har nu heller aldrig rigtig haft fidus til ham Peter".
 "Det ved jeg far, det ved jeg. Er det ok hvis Tom og jeg går ovenpå ? Der er noget vi skal snakke om". Anna gik hen mod trappen og Tom fulgte efter hende.
 Hun gik ind på sit værelse, hun kunne igen mærke knuden i maven, trods Tracys påmindelser, havde Tom ikke også virket så fjern, slet ikke krammet eller kysset hende, måske var det hele bare for meget drama for ham.
 Tom lukkede døren bag sig og gjorde alle hendes nagende tanker til skamme da han slog armene om hende og trak hende ind i sin favn. "Åh Anna, er du okay ?"
 "Ja Tom, men det vigtige spørgsmål er om du er okay ?" Hun kiggede spørgende på ham og lagde blidt sin hånd mod hans kind.
 Han lukkede øjnene og lænede sig imod hendes hånd. "Ja jeg er helt okay, de var flinke nok på stationen, jeg ikke de troede på Peter på noget tidspunkt, men de skal jo reagere".
 "Og hvad var det for et stunt til pressekonferancen ? Hvad sagde Luke til det ?" Hun tjattede grinende til ham.
 Han kløede sig i nakken og svarede. "Faktisk var det Lukes ide, han mente det ville vende mediernes mening og få dem til at fokusere på det positive i stedet".
 Hun følte et lille stik i hjertet, havde han kun sagt det fordi Luke mente det var bedst. "Nåh okay".
 "Anna nej, du gør det igen, jeg kan se dit lille fjollede hoved arbejde. Anna jeg mente det, jeg sagde det ikke kun fordi Luke sagde jeg skulle". Han holdt hende om skuldrene og så hende direkte i øjnene.
 Hun kunne mærke sin usikkerhed smelte væk under hans blik, hans øjne var så let aflæselige og hun var slet ikke i tvivl om han sagde sandheden.
 "Undskyld, det er bare mig der er fjollet, du gjorde mig helt nervøs med alt det der, vi skal snakke". Hun lagde hoved ind mod hans brystkasse.
 Han rømmede sig og fiflede nervøst med sine hænder. "Ja det skal vi, sagen er den, at jeg egentlig er færdig med optagelserne, jeg havde egentlig en uge fri og ville blive, men Luke vil have mig tilbage nu til en masse interviews for at sikre at det er den positive historie der kommer ud. Jeg rejser tilbage i morgen".
 "Åhh, ja det giver jo god mening". Svarede Anna, hun prøvede at lyde glad, men kunne mærke hvordan alt inden i hende ligesom krøllede sig sammen i smerte.
 "Jeg er så ked af det Anna, jeg ville langt hellere blive her hos dig". Han hvilede sin pande imod hendes.
 Hun kørte en hånd igennem hans krøller. "Det er okay Tom, du er nød til at tænke på din karriere og vi ses jo om mindre end 14 dage til premieren".
 "Jeg glæder mig allerede". Han kyssede hende blidt og hun lukkede øjnene og bare nød følelsen af hans læber og smagen af ham.
 Tom faldt på knæ for hende og hun følte et stik at panik brede sig, hvad havde han nu gang i ? Men så bemærkede hun hans smørede grin. "Anna vil du gøre mig den ære at tilbringe min sidste nat her sammen med mig ?"
 Hun skubbede til ham så han faldt bagover og landede grinende på ryggen, han syntes åbenbart selv han var mægtig sjov. "Fuck du havde nær skræmt livet af mig Tom, men ja, bare vi tager tilbage på hotellet, det føles ikke rigtig at sove sammen her, hos mine forældre".
 "Du skulle have set dit ansigt". Tom morede sig åbenbart stadig over sin joke, og havde det ikke været hans sidste nat der havde hun bedt ham skride.
 Han fik dog styr på sig selv og så mere alvorligt på hende. "Hotellet er okay med mig, men du kan nok forvente der stadig er nogle journalister udenfor, kan du klare det ?"
 "Det er okay, jeg må jo nok hellere vænne mig til det, sådan er det jo nok at date Tom Hiddleston". Hun blinkede til ham og han smilede glad.
 De gik ned og sagde farvel til hendes forældre, hun var lidt nervøs for om de ville sige nogetbtil at hun overnattede sammen med Tom, men de smilede bare og sagde godnat.
 Da de satte sig ind i bilen så han spørgende på hende. "Hvad ville du egentligt have svaret, hvis jeg faktisk havde friet til dig ?"
 Hun kunne mærke sit hjerte slå hurtigere og sine hænder blive svedige, men hun lod sig ikke mærke med det, i stedet svarede hun med et skævt smil. "Det ! Får du ikke at vide".

 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...