På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6772Visninger
AA

26. Uventet besked


 "Åh hvor er jeg sulten nu". Anna satte sig ved bordet iført en bådekåbe og med et håndklæde om håret.
 "Det var dig selv der ikke havde tid til at spise dor en halv time siden". Sagde Tom grinende og satte sig ned over for hende.
 Hun rakte tunge af ham. "Bah, du virkede nu heller ikke som om du havde travlt med at få mad, det er ikke min skyld at du har den effekt på mig".
 "Er det da min skyld". Han lagde hoved på skrå og så meget uskyldigt på hende.
 Hun så meget bestemt på ham. "Du kunne lade være med at være så forbandet perfekt, så søde, så hjælpsom, så pæn og så forbandet sexet".
 Han grinede og sagde så. "Jeg tror du måske er en smule upartisk i din bedømmelse af mig".
 "Tro mig, langt de fleste hunkønsvæsner er enige med mig". Svarede hun og tog en skive bacon i munden.
 Tom rystede bare på hoved og gav sig til at skovle mad over på sin tallerken, Anna så på ham og tænkte at det var utroligt han var så uvidende om den effekt han faktisk havde på kvinder.
 "Skal jeg sætte dig af hjemme på vej til sættet ?" Han så spørgende på hende, mens han tog tøj på.
 Anna strakte sig og tog så sine sko på, hun burde få arbejdet på sin bog. "Hvis det ikke er til besvær, ellers kan jeg tage en taxi".
 Han gik over og lagde blidt armene om hende og hvilede sim pande imod hendes. "Du er aldrig til besvær elskede".
 Da de stoppede uden for hendes hus lænede hun sig over og kyssede ham, han strøg hende blidt over kinden. "Det bliver sent i aften, men i morgen er jeg tidligt færdig, vil du med ud og spise der ?"
 "Meget gerne, jeg vil savne dig". Hun kyssede ham en sidste gang inden hun sukkede og åbnede døren.
 "Jeg vil også savne dig elskede". Han sendte hende et fingerkys og hun greb det og hold det mod sit hjerte, mens hun så ham køre ud fra gårdspladsen.
 Anna råbte hej til sin mor, men skyndte sig op på sit værelse, hun orkede ikke at snakke lige nu og hun vidste at moderen ville udspørge hende om Tom hvis hun gik ud i køkkenet.
 Hun smed sig på sin seng, hun vidste hun burde skrive, men hun vidste hun ikke kunne koncentrere sig, hun tænkte på Tom og at han ville rejse om en uges tid, og hvad så, hvordan ville deres forhold blive ? 
 Ja London var kun 1,5 times kørsel væk men der var han jo langt fra hele tiden, han var i udlandet ofte måneder af gangen, hvordan skulle hun klare at undvære ham så længe ?
 Hun elskede ham og han sagde han elskede hende, hun havde ingen grund til ikke at stole på ham, men hun vidste at det var hårdt for forhold at være adskilt og han ville konstant være omgivet af kvinder der tilbød sig selv og smukke skuespillerinder, kunne hendes nerver holde til det ?
 Hendes fornuft sagde at der var stor risiko for at hun kunne ende med at blive såret, og at det var bedst at stoppe nu inden smerten ville blive for meget, men hun ville ikke, hun kunne ikke give slip på ham.
 Anna var døset hen, men vågnede ved at hendes telefon vibrerede, det var ved at blive mørkt udenfor, hun tog telefonen og forventede at beskeden var fra Tom eller måske Tracy, men det var fra hendes ex Peter.
 >Anna, jeg er nød til at snakke med dig, det er vigtigt. Må jeg tage dig ude at spise ? Kærligst Peter<
 Hun så forundret på telefonen, hvad ville han hende, og hvordan vigtigt, hun havde kun snakket med ham enkelte gange meget kort siden hun slog op med ham og kun når hun tilfældigt mødte ham.
 > Hej, hvad vil du snakke med mig om ? Nej jeg vil ikke gå ud og spise med dig, det tror jeg hverken din eller min kæreste ville bryde sig om. Hilsen Anna<
 Der gik ikke langt tid før et svar bippede ind. >Please Anna, det er noget vigtigt, jeg vil ikke skrive det, må se dig. Hvad med at møde mig på pubben til en enkelt øl så ?<
 Anna havde bestemt ikke lyst, men samtidigt var hun nyskerrig over hvad han ville. Og hun skulle jo ikke se Tom før næste dag. En øl et fuldt offentligt sted kunne jo ikke skade.
 >Okay så, en enkelt øl, jeg kan være der 21.30< Hun fortrød da hun havde sent beskeden, men det var for sent nu.
 Hans svar kom næsten med det samme og fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. >Tusind tak Anna, du vil ikke fortryde det<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...