På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6772Visninger
AA

44. Toms mor


 "Er det okay med dig at gå ? Det tager kun små 20 min gennem parken og vejret er skønt idag". Tom så spørgende på hende.
 Hun greb hans hånd, faktisk glad for hans foreslag. "Helt bestemt, lidt frisk luft ville faktisk være rigtig skønt".
 De gik lidt i stilhed og nød forårs solens lune stråler. Anna var lidt bange for at spørge, men kunne ikke vente længere. "Hvad skal du så nu ? Igang med en ny film ?"
 "Ja, vi går igang med Thor 2 her næste uge, jeg skal til island i næsten 2 måneder og filme". Han sukkede og glemte mere fast om hendes hånd, som om han var bange for at svaret ville få hende til at forsvinde.
 "Åh, island, der skulle være smukt". Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige, tanken om at undvære ham så længe gjorde ondt, men hun havde jo vidst at det ville komme.
 Han stoppede op og så på hende. "Jeg vil savne dig forfærdeligt Anna, måske kan du komme op og besøge mig ? Jeg kommer til at have en del fridage".
 "Vil jeg ikke bare være i vejen ?" Hun ville gerne besøge ham, men hun ville så nødigt føle at hun var i vejen for ham.
 "Aldrig skat, du vil aldrig være i vejen for mig". Han trak hende ind til sig og kyssede hende blidt.
 De gik videre i stilhed, Anna var dybt i tanker, hun elskede Tom, men hun ville konstant skulle undvære ham i lange perioder, og selv når han havde fri boede de jo et stykke fra hinanden.
 Da de blev vist hen til deres bord på restaurenten sad hans mor der allerede, hun så næsten ud som Anna huskede hende, venlig og sostifikeret men nu var håret gråt.
 Hun rejste sig da hun så dem og Tom omfavnede hende og kyssede begge hendes kinder. "Hvor er det godt at se dig mor, du husker vel Anna ?"
 "Selvfølgelig husker jeg Anna, hvor er du dog blevet smuk min pige og hvor er det dejligt at se dig igen". Hans mor så smilende på hende og trak hende blidt ind til et knus.
 "Tak Mrs. Hiddleston, det er også dejligt at se dem igen". Anna krammede glad igen.
 Hans mor slap Anna og satte sig ned igen. "Bare sig Diana min pige, vi har trods alt kendt hinanden i mange år".
 Tom holdt stolen ud for Anna, så hun kunne sætte sig, inden han selv satte sig ned.
 Toms mor ville selvfølgelig vide hvordan de havde fået kontakt igen og Anna fortalte glædeligt historien.
 Faktisk gik tiden meget hurtigere end Anna havde regnet med og hun var helt ked af at skulle sige farvel til Toms mor, da de var færdige med frokosten, det havde været så hyggeligt at se hende igen.
 "Jeg håber virkeligt vi snart ses igen Anna, forhåbentligt er Tom hjemme gen inden vores sommerfest, så han kan tage dig med". Sagde hans mor inden hun hoppede ind i sin bil og de gik tilbage gennem parken.
 "Min mor er helt vild med dig". Sagde Tom glad til hende, mens de gik hjem hånd i hånd gennem parken.
 Anna smilede til ham. "Det håber jeg, jeg havde næsten glemt hvor sød din mor er, men så,ved vi hvor du har det fra".
 Han så så lykkelig ud, men Anna kunne ikke lade være igen og spekulere over hvordan deres forhold skulle kunne overleve alt den adskillelse.
 Da de kom hjem til Toms hus sad Tracy og Chris i køkkenet og spiste, Tracy smilte lidt genert da de kom ind. "Jeg håber det var okay vi tog noget mad ?"
 "Selvfølgelig er det da i orden. Jeg håber i har sovet godt". Svarede Tom og blinkede til Chris.
 Chris så en smule utilpas ud og sagde lidt usikkert. "Øh Tom jeg håber det er okay jeg er her, jeg ved godt det ikke lige var din tanke, så jeg håber ikke jeg har overskredet nogle grænser".
 Tom så strengt på ham men sagde så grinende. "Lige bortset fra at du viste din bagdel til min kæreste, så tror jeg vi er okay".
 "Ups det var ikke med vilje". Svare Chris fåret og rødmede, og Anna rødmede endnu mere og så ondt på Tom for at bringe det op.
 Pigerne gik oven på for at pakke deres ting, begge vemodige over at deres tur til London var slut for denne gang.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...