På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6809Visninger
AA

27. Slip mig


 Anna lånte sine forældres bil og kørte ind til byen, nyskerrig over hvad Peter ville, men faktisk havde hun ikke den store lyst til at mødes med ham. Hun havde ikke gjort noget ud af sig selv og havde bare trukket i cowboybukser og en hvid skjorte.
 Hun parkerede og gik hen til pubben, Peter var der ikke endnu, så hun købte en øl og satte sig ved et af bordene tættest på døren.
 Kort tid efter kom Peter ind af døren, han havde tydeligvis brugt langt tid på at sætte det mørke hår og han havde et par cowboybukser og en blå sweeter Anna engang havde givet ham på.
 "Hej Anna, jeg er så glad for at du ville komme". Han krammede hende og kyssede begge hendes kinder.
 Anna følte sig ikke særligt godt tilpas ved hans berøring, men valgte at ignorere det og smile lidt anstrengt. "Du insisterede Peter".
 "Du ser godt ud Anna, rigtig godt ud, men det har du jo altid gjort". Han satte sig ned over for hende.
 Anna lukkede øjnene og sukkede, så så hun på ham. "Tak Peter, men kan vi komme til sagen, hvad er det du vil snakke om ?"
 "Os Anna, jeg er så ked af hvad der skete med os". Han greb hendes hånd og så bedende på hende.
 "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Peter, jeg synes ikke rigtig der er nogen grund til at snakke om det nu, vi er begge kommet videre". Hun tog en stor tår af sin øl, hun ville gerne ud der fra hurtigt.
 Han så bedende på hende. "Nej Anna, jeg er ikke kommet videre, Isabel betyder intet for mig, jeg vil have dig tilbage Anna".
 "Peter lad være med at sige sådan noget, du er sammen med Isabel og jeg er sammen med Tom". Hun rejste sig hun ville ud der fra.
 "Anna han er ikke noget for dig, han vil bare såre dig". Peter greb fat i hendes arm da hun rejste sig.
 Hun prøvede at hive sin arm til sig. "Ja det kender du jo til ikke Peter ? Jeg tror ikke du skal snakke for højt om at såre andre".
 "Han er skuespiller skat, de er ikke til,at stole på, om en måned er du ikke spændende mer og så render han efter en eller anden model eller skuespillerinde". Han klemte om hendes arm.
 Anna ømmede sig, hans ord gjorde mod hendes vilje ondt, for det var jo det hun selv havde frygtet, men hun ville ikke lade sig mærke med at det ramte.
 "Nej Peter for modsat dig er Tom et godt menneske, han ville aldrig såre mig. Vær sød at slippe mig, jeg vil gerne hjem". Hun prøvede at gå men han holdt fat i hende.
 "Men Anna jeg elsker dig jo stadig". Han hev hende ind til sig og kyssede hende. Anna blev så overrasket at hun ikke først reagerede.
 Anna følte jorden forsvinde under sig da hun i det samme så Tom stå i døren og stirre på dem, hans blik så fuldstændigt knust ud og hans mund stod let åbent, så vendte han uden et ord og gik.
 Hun skubeede hårdt Peter væk og råbte af sine lungers fulde kraft, mens hun allerede løb mod døren. "Hvad helvede laver du din idiot, lad mig være".
 Anna løb ud på gaden, hun kunne se Tom forsvinde om hjørnet med hurtige skridt, hun måtte have fat i ham og forklare, tanken om hans blik gjorde ondt inden i hende. "Tom vent, lad mig forklare".
 Hun ville løbe efter ham, men nogen greb hårdt fat i hendes arm, hun vendte sig og så Peter havde fat i hende. "Slip mig Peter, jeg skal have fat i Tom".
 "Men Anna det er mig der elsker dig, please tilgiv mig og kom tilbage". Han holdt fast i hende og så bedende på hende.
 "Lad mig gå Peter, jeg elsker dig ikke. Tag hjem til Isabel". Hun prøvede at hive sig løs, men i det samme mærkede hun en lammende smerte i ansigtet da han slog hende, og hun skreg højt.
 Han slæbte hende med sig ind i gyden. "Du skal ikke tro du er noget bare fordi en eller anden semikendt skuespiller har gidet kneppe dig".
 "Peter lad være please, vær sød at slippe mig". Hun begyndte at græde, hun var bange, både for Peter og for hvad Tom tænkte om hende.
 "Når du nu er blevet så billig kan du da godt lige give mig lidt for gamle dages skyld". Han tog hende hårdt på brystet og hun prøvede at flytte sig fra hans hånd.
 Anna følte sig selv gå i panik, han ville da ikke voldtage hende, eller ville han, hvorfor var hun gået med til at mødes med ham ? 
 Peter prøvede at kysse hende voldsomt, mens hans frie hånd prøvede at rage hende i skridte, men i det samme hørte Anna en iskold stemme bag dem. "Slip hende".
 Peter vendte sig halvt om og i det øjeblik ramte Toms knytnæve ham direkte på næsen med en grim knasende lyd og Peter faldt skrigende sammen.
 Hun så på Tom og brød så hulkende sammen. Han var straks hos hende og lagde armene om hende. "Rolig Anna, jeg er her, du er i sikkerhed nu".
 "Undskyld Tom, jeg skulle aldrig have sagt ja til at mødes med ham og snakke. Han kyssede mig, jeg nåede ikke at reagere. Undskyld". Hun klyngede sig til ham.
 "Det er mig der siger undskyld Anna, jeg skulle have givet dig en cahnse for at forklare, synet af jer gjorde bare så ondt på mig". Han strøg hende blidt over kinden.
 Peter lå stadig på jorden og klynkede, Tom så på hende. "Vil du melde ham ? Så ringer jeg efter politiet".
 "Nej, jeg tror han har lært sin lektie, jeg orker ikke politi og retsag". Hun rystede på hovedet, hun ville bare væk der fra.
 Tom satte sig på hug ved Peter og greb fat i hans krave, hens stemme var lav og kontrolleret men uhyggeligt kold. "Hvis du nogensinde så meget som ser på Anna igen, så garentere jeg ikke for følgerne".
 "Kom med mig tilbage på hotellet Anna". Han lagde blidt armen om hende og førte hende med sig. Hun havde ikke lyst til at forklare sit forslåede ansigt for sine forældre, så hun gik med ham.
 
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...