På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6825Visninger
AA

58. Samtale med Zac


 Anna greb sin jakke, hun var lidt i tvivl om hvad hun skulle gøre, hun følte hun var nød til at snakke med Zachary før hun talte med Tom, men hun vidste ikke helt hvordan hun skulle få kontakt.
 Hun vidste hvilket hotel han boede på, men ikke hvilket værelse og hun vidste ikke om han boede under sit eget navn eller om han var på optagelser idag.
 Men da hun ikke havde anden mulighed gik hun hen til hans hotel og op til disken. "Hejsa, jeg skulle snakke med Zachary Levi, men jeg ved ikke hvilket værelse han bor på".
 Receptionisten så skeptisk på hende, som om han lige skulle vurdere om det bare var en modig fan, men så smilte han venligt. "Og deres navn er ?"
 "Anna Davies". Svarede hun. Receptionisten tog telefonen og ringede op, der gik lidt før der blev svaret og hun var bange for at han ikke var der.
 "Hr Levi, jeg har en ung dame der ønsker at snakke med dem, en Anna Davies. Ja sir, selvfølgelig". Receptionisten lagde røret på.
 "Hr Levi siger de bare kan gå op på værelse 315, han venter dem". Receptionisten smilede og Anna takkede og skyndte sig hen til elevatoren.
 Hun tog elevatoren op til 3 sal, hendes mave vendte sig, vidste Zachary det ? Og hvad skulle hun sige til ham ?
 Elevator døren åbnede sig og hun fik straks øje på ham, han stod i døråbningen og ventede på hende, hans udtryk uaflæseligt. "Jeg havde ikke ventet at se dig her Anna".
 "Vi er nød til at tale sammen Zac, må jeg komme ind". Hun så spørgende på sig og han gik til side så hun kunne komme ind.
 Han havde tydeligtvis lige været i bad, for hans hår var vådt og strøget tilbage og hans skjorte stod åben. 
 Der var ikke så meget plads ved døren og hun var nød til næsten at smyge sig op ad ham for at komme ind og hun kunne mærke varmen fra hans bare brystkasse.
 Han lukkede døren og vendte sig imod hende, hans armen krydset over brystet. "Hvad er det du vil Anna ?"
 "Har du slet ikke været på nettet de sidste par dage ? Eller snakket med nogle der har ?" Hun så spørgende på ham, det gjorde ondt at han virkede så afvisende.
 "Nej, jeg har ikke lige haft tid, hvorfor Anna, er der noget galt ?" Hun tog sin telefon frem og åbnede på en af artiklerne med flest billeder, hun rakte ham telefonen.
 Han tog imod telefonen og læste artiklen, og rakte så telefonen tilbage til hende. "For pokker noget møg og lad mig gætte, det er ikke det eneste sted de billeder er vel ?"
 Anna rystede langsomt på hoved og skævede til ham. "Nope, de er rimeligt meget ud over hele nettet".
 "Det er jeg ked af Anna, hvad siger Tom til det ?" Han kned sig fustreret i ansigtet med den ene hånd.
 Hun rystede på hovedet. "Tom ved det ikke endnu, eller jeg tror ikke han ved det, jeg tænkte det var bedre at forberede dig først, jeg ved ikke hvordan han vil reagere".
 "Jeg skal nok forklare ham at det hele er en misforståelse, og tror han ikke på det, så indrømmer jeg at jeg prøvede på noget men du pænt afviste mig, så kan han hade mig". Han så direkte på hende for første gang siden hun kom.
 "Zac jeg vil ikke lade dig tage skylden, det er lige så meget min skyld, jeg ved ikke hvad der går af mig". Hun bed sig nervøst i læben.
 Han sukkede og tog hendes hånd. "Det er okay Anna, du har gjort det helt klart at du elsker Tom og ikke vil sætte det over styr og det respektere jeg".
 Hun klemte hans hånd. "Jeg er ked af at at jeg harbsat dig i sådan en situation, det er bestemt ikke sådan jeg normalt er, jeg ved ikke hvad det er du gør ved mig".
 "Jeg plejer nu altså heller ikke at ligge an på mine venners kærester, så jeg tror nu det er dig der gør noget ved mig". Sagde han med at skævt smil.
 Anna trak vejret dybt, hun havde sikkert mistet Tom for evigt når han så de billeder, hvad skulle hun dog gøre, hun kunne mærke tårerne presse sig på og stille begynde at trille ned af kinderne.
 "Åh Anna, du må ikke græde, det skal nok gå sødeste". Zachary trak hende ind til sig og holdt blidt om hende.
 Hun trykkede ansigtet imod hans bryst og græd stille og han strøg hende over håret og vuggede hende blidt.
 Efter lidt tid gik det op fra hende at hun var trykket ind mod hans nøgne brystkasse, hendes ene hånd hvilede mod hans mave, den anden lå om hans ryg.
 Anna vidste hun burde trække sig væk nu, men hans varme krydrede duft gjorde hende svimmel og hendes vejrtrækning skiftede og blev overfladisk.
 Zachary lod ikke til at bemærke noget, han snakkede bare lavt til hende og bøjede sig og kyssede hendes hår.
 Hun prøvede at lukke øjnene og fokusere, men det gjorde bare duften og følelsen af ham mere intens og uden at tænke over det gav hendes hånd sig til at nusse hans mave og lege med de mørke hår ved hans navle.
 "Anna hvad gør du ?" Han lød forvirret og hun løftede hoved og så på ham, hendes blik mørk af indestinkt længsel, så greb hun ham om nakken og kyssede ham lidenskabeligt.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...