På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6829Visninger
AA

60. Ærlighed


 Tom nikkede bare, han satte sig ned i lænestolen og Anna satte sig på kanten af bordet lige foran ham.
 "Lige meget hvad Tom, så please husk at jeg elsker dig uendeligt højt ikke ?" Hun greb begge hans hænder og så bedende på ham.
 Han tog hendes hænder op til sin mund og kyssede dem. "Det ved jeg Anna og jeg elsker også dig".
 Hun trak vejret dybt, nu var det tid til at være ærlig og ødelægge det bedste der nogensinde var sket for hende. "Jeg er virkelig ked af det Tom, men jeg har ikke været ærlig over for dig".
 Han sagde ikke noget, men så bare afventende på hende. "I tirsdags mens du sov, spiste jeg brunch med Zac, han dukkede bare op, det var ikke aftalt eller noget".
 "Hvorfor følte du at du ikke kunne sige det til mig Anna ?" Han holdt stadig hendes hænder og nussede dem blidt.
 "Jeg var bange for at du ville misforstå, det var virkeligt dumt af mig, jeg tænkte bare at efter aftenen før ville du måske tro det var andet end det var". Hun så op på ham.
 Tom sukkede. "Undskyld Anna, jeg burde ikke have blevet så jaloux, jeg var bare så bange for at miste dig og jeg opførte mig tumpet".
 "Zac er min ven, men jeg har også set hvilken effekt han ind imellem har på kvinder og da du så virkede indtaget i ham uden at have mødt ham, så gik jeg vist lidt i panik". Han smilede undskyldende.
 "Tom det er ikke mig der skal undskylde, jeg løj for dig, men hvad værre er, nogle så os og tog en masse billeder". Hun bed sig i læben og så ned i gulvet.
 Han tog fat under hendes hage og løftede hendes ansigt. "Anna, jeg har set billederne, Luke ringede til mig i panik i går morges da jeg var ude at løbe".
 "Du vidste det ? Hvorfor har du ikke sagt noget ? Krævet en forklaring ?" Hun så forundret på ham.
 "Jeg regnede med at du ville komme og fortælle mig det når du var klar og desuden foretrak jeg hvis du var ærlig frem for at jeg var nød til at presse sandheden ud af dig". Han trak på skuldrene.
 Anna kunne mærke tårerne presse sig på, hun havde så absolut ikke fortjent ham og hun vidste hvad hun måtte gøre. "Jeg ved at de billeder og dem fra sættet, ligner der skete noget, men de billeder er taget helt ud af sammenhæng".
 "Anna, du behøver ikke at forklare, jeg ved hvordan sådanne ting kan fordrejes, jeg er bare glad for at du valgte at være ærlig". Han strøg hende blidt over kinden.
 Hun kunne ikke længere holde tårene tilbage. "Men Tom billederne er ikke hele sandheden".
 "Hvad er så hele sandheden Anna ? Det var der du var ikke ? Du var hos Zac". Han bed sig i læben og hun kunne se han også kæmpede med tårene nu.
 Hun nikkede meget langsomt. "Jeg gik over for at høre hvordan han syntes vi skulle takle det med billederne, jeg syntes det var fair at advare ham det inden jeg gik til dig".
 "Og ?" Han sagde ikke andet, han sank nervøst og det var tydeligt at han egentligt ikke ønskede at høre mere.
 "Jeg .. Jeg ved ikke hvad der skete, jeg ville virkeligt bare snakke om hvordan vi bedst løste det, jeg er så ked af det". Han havde sluppet hendes hænder og hun gemte nu ansigtet i dem.
 Tom rejste sig og begyndte at gå frem og tilbage bag stolen, hans stemme var en smule skarp nu. "Hvad skete der Anna ? Kyssede han dig ?"
 "Det var mig Tom, jeg kyssede ham, han havde trukket sig og sagt han accepterede at jeg elsker dig, det var mig der fuckede det op". Hun hulkede nu.
 "Var det mere end et kys ?" Han stoppede op og så på hende, Anna nikkede sagte, sikker på at nu var det sket, hun havde skubbet ham fra sig for evigt.
 Hans stemme var lav og knækkede da han spurgte. "Var i.. Havde i.. Gik du i seng med ham ?"
 Hun løftede hovedet med et ryk og så på ham. "Nej Tom, det gjorde jeg ikke, please tro på mig".
 "Jeg tror på dig Anna, jeg er nød til at tro på dig". Hans ansigt var så ulykkeligt at hun bare havde lyst til at holde om ham og fortælle ham at alt blev godt, men det kunne hun jo ikke love.
 "Jeg er virkelig ked af det Tom, jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg ved jeg aldrig kan gøre det godt igen. Undskyld, du havde ikke fortjent det her". Hun prøvede at tørre sine øjne.
 Han sukkede dybt og satte sig i stolen igen. "Hvad så nu Anna ? Hvad ønsker du ? Hvis det er Zac du vil have så respektere jeg det".
 "Tom please lad være med at være en gentleman for en gangs skyld, det mener du forhåbentligt ikke". Hun så på ham, ville han virkeligt bare lade hende gå.
 Han så på hende, en pludseligt ild i hans blik. "Nej Anna, jeg ville kæmpe med næb og klør for at vinde dig tilbage, men jeg ville være nød til at respektere dit valg".
 Hun kunne ikke lade være med at smile svagt for sig selv. "Tom, der er intet med Zac, det er slut det lover jeg dig men..."
 "Men hvad Anna ?" Han greb hendes hænder igen, bange for hvad der nu ville komme.
 "Jeg tror det er bedst jeg rejser hjem Tom, jeg trænger til luft og til at få det hele på afstand". Hun så ulykkeligt på ham.
 Han så ud som om han næsten ikke kunne få ordene ud. "Er vi.. Er vi så slut, forlader du mig ?" 
 "Nej Tom, du burde forlade mig, men nej jeg forlader dig ikke, men jeg har brug for at tænke. Jeg er ikke sikker på jeg fungere med det her lang distance noget". Hun klemte blidt hans hænder.
 "Jeg er nød til at vide hvor vi står Anna ? Jeg elsker dig og jeg tilgiver dig hvis du stadig vil have mig". Han gled ned på knæene og hvilede hovede mod hendes knæ.
 Hun strøg ham blidt over håret. "Du er et alt for godt menneske Tom, jeg fortjener dig ikke".
 "Anna det må du ikke sige, hvis du føler du må rejse, så er det okay, bare lov mig du er der når jeg kommer hjem please ?" Han så op på hende.
 "Jeg tror vi begge har godt af lidt tænke tid Tom, og når du så kommer hjem, så lad os snakke om det og se hvor vi står ikke ?" Hun trak ham op og gav ham et enkelt blidt kys.
 Han lukkede øjnene og nikkede langsomt. "Vi skal nok komme gennem det Anna, vi finder en løsning, det lover jeg".

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...