På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6853Visninger
AA

3. Ringer han ?


 Rideturen hjem forløb uden problemer og Anna smilede for sig selv mens hun lukkede Sunburst ud på folden med sin mors avls hopper. Det havde været sjovt at se Tom igen, men hun forventede ikke at han ringede, han var jo en stor stjerne og hun, ja hun var bare Anna.
 Hun gik ind i det store køkken, hendes mor var ved at ligge sidste hånd på morgenmaden. Moderen så op. "Godmorgen skat, havde du en god ride tur ?"
 "Den var da i hvert fald spændende om ikke andet og du gætter aldrig hvem jeg mødte ?" Hun greb et stykke bacon og næsten slugte det i en mundfuld.
 "Manere skat". Hendes mor satte de sidste ting på bordet. "Hent lige din far i haven, så kan du fortælle os alt om det".
 10 minuter senere sad de alle sammen ved bordet igang med den skønne morgenmad, Annas mor så på hende. "Så skat, fortæl os så hvad der skete og hvem du mødte".
 "Du kender Sunburst, hun kan være en smule kylling ind imellem og hun gik i panik da en flok middelalder soldater overraskede os i tågen, tøjlen knækkede og så løb hun løbsk". Fortalte Anna mens hun proppede hoved med røræg.
 Hendes mor så forskrækket ud og hendes far spurgte. "Er du okay skat ? Hvordan fik du hende under kontrol igen ?"
 Hun rystede på hovedet og smilede henmelighedsfuldt. "Det gjorde jeg ikke, jeg blev reddet af prinsen på den hvide hest".
 Begge hendes forældre stoppede med at spise og så på hende som om de overvejede om hun var en smule tosset og hendes mor sagde. "Undskyld hvad sagde du skat ?"
 "Kan i huske min veninde Emma ? Emma Hiddleston ? Hende og familien flyttede væk da jeg var 15. Hendes bror Tom, du ved, han er jo en stor filmstjerne nu. De var ved at optage en eller anden middelalder film og han red op på siden af os og fik fat i tøjlerne". Fortalte Anna.
 "Ja, dem kan jeg godt huske, sådan en rar familie". Sagde hendes mor smilende. "Og Tom var sådan en god dreng, altid en gentleman og det er han åbenbart stadigvæk".
 "Jeg er glad for at han var der og jeg håber du sørgede for at sige ordentlig tak ?" Hendes far så spørgende på hende.
 Anna rejste sig og begyndte at tage ud fra bordet. "Selvfølgelig far, du har da opdraget en rigtig dame ikke ?"
 Hendes far grinede, hendes mor hjalp hende med at rydde bordet, hun så tænksom ud, så spurgte hun. "Var du egentlig ikke småforelsket i Tom dengang ? Jeg husker noget om at du græd da han tog på kostskole".
 "Moar, sådan noget skal du ikke huske, men jo jeg var nok lidt forelsket i ham dengang". Anna små grinede og kunne mærke at hun blev en smule rød i kinderne.
 "Så inviterede du ham vel på en date ?" Hendes far grinede drillende til hende og hun daskede ham på skulderen, en smule flov over sine forældre. "Nej far, og desuden er han en stor stjerne nu, selv hvis han ikke er blevet en selvglad nar, så ville han da aldrig se i min retning".
 Hendes far tog hendes hånd, nu pludseligt meget seriøst. "Nu skal du ikke nedgøre dig selv min skat, måske du ikke er en stjerne, men du er meget smuk både ind og udvendigt".
 "Far altså, din charmetrold du er min far, du skal jo sige sådan". hun trak ham ind til sig i et stort bjørnekram.
 Hun gik op på sit værelse for at skrive videre på sin roman, hun var så glad for sine forældres støtte, de havde endda ladet hende flytte hjem igen, så hun kunne skrive på sin roman. Selv om det måske var lidt nørdet at bo hjemme når man var 27 år.
 Hun havde skrevet i nogle timer og lige afsluttet et kapitel da hendes telefon ringede, hun kiggede på skærmen, der stod hemmeligt nummer, kunne det virkeligt være ham ?
 Hun tog telefonen og af en eller anden grund fik hun pludseligt sommerfugle i maven. "Det er Anna".
 "Hej Anna, det er Tom. Du må undskylde jeg først ringer nu, men vi er lige blevet færdig med optagelserne for idag. Jeg håber du kom godt hjem". Han stemme lød glad, men også meget træt.
 Hun smilte for sig selv, han havde faktisk ringet, som han havde love. "Hej Tom. Ja ingen problemer der, og endnu engang tak, jeg håber ikke du fik for meget ballade".
 "Der er ingen grund til at blive ved med at takke mig, alle ville have gjort det samme i den situation. Og nej instruktøren, var nok bare ikke lige min største fan lige der, men han skal nok tilgive mig". Svarede han smågrinende.
 Anna blev pludseligt usikker, han var jo berømt, en stor stjerne, hvad skulle hun sige til ham ? Men så kom hun i tanke om, at han jo også bare var Tom, som hun havde kendt i mange år, selv om det var længe siden de havde set hinanden. "Så du er tilbage for at optage en film ?"
 "Ja vi begyndte optagelserne for 4 dage siden, så vi har omkring 6 ugers optagelser tilbage. Det er rart at være tilbage". Han gabte.
 "Du må vist hellere få sovet, du lyder meget træt". Hun var ked af at afslutte samtalen allerede, men hun ville ikke holde på ham når han var så træt.
 Han små grinede. "Ja du har nok ret, jeg er vist en smule træt, vi mødte på settet kl 6 og før det var der make-up, hår og gardarobe, så det var en tidlig morgen".
 "Så må du sove godt, og hils Emma mange gange fra mig og også resten af familien og held og lykke med filmen". Anna gjorde klar til at ligge på.
 "Lige et øjeblik Anna, så nemt slipper du altså ikke af med mig. Hvad siger du til at mødes senere og få lidt at spise, vi har meget at indhente". Hun kunne høre smilet i hans stemme.
 Hun kunne ikke lade være med også at smile. "Meget gerne Tom, hvis du lover mig at du får lidt søvn først".
 "Det lover jeg, er det okay hvis jeg henter dig kl 19 ?" Spurgte han og forsøgte at skjule at han gabte igen.
 "Det er helt perfekt, og se så at komme i seng med dig". Svarede hun små grinende.
 "Yes ma'am, vi ses senere smukke". Svarede han og afbrød forbindelsen, Anna sad bare og stirrede på telefonen i 5 min, hun havde en date, okay måske ikke en rigtig date, men alligevel, med Tom Hiddleston og han havde kaldt hende smukke. Hun måtte se at gøre sig istand.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...