På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6780Visninger
AA

2. Prolog


Anna gik over til stalden gennem den kølige og grå morgen, hun elskede at ride ud på heden tidligt om morgenen, før alle andre kom der ud og landskabet lignede noget fra et eventyr.
 Hun sadlede sin hest op, en grå hoppe ved navn Sunburst, så førte hun hesten udenfor, klappede den på skulderen og sad op, hun smilede glad mens de red ud fra gårdspladsen.
 Anna lod Sunburst skridte for lange tøjler, hun var en smule fraværende, sad bare og nød bare det golde landskab og muligheden for at være helt alene og virkeligt slappe af.
 Sunburst kunne være lidt varm ind imellem, men hun var velredet og gjorde for det meste som hun blev bedt om hvis rytteren bare var rolig og bestemt, Anna havde sjældent problemer med hoppen.
 Pludseligt stejlede hesten voldsomt da en flok middelalder soldater pludseligt trådte ud foran dem fra tågen. Anna prøvede at berolige hoppen, men i det samme knækkede tøjlen og Sunburst for afsted.
 Soldaterne råbte op, de havde heller ikke set hende i tågen, Anna prøvede at stoppe hesten med sin stemme og krop, men den var for bange til at reagere.
En masse tanker for gennem hendes hoved, ville de styrte ? Skulle hun forsøge at kaste sig af hesten ? Hvor slemt ville det ende ? Hvad pokker lavede en flok middelalder soldater på heden ?
 Så hørte hun en anden hest nærme sig i galop og ud af øjenkrogen så hun en stor hvid hest nærme sig fra siden, rytteren guidede den erfarent op på siden af hende.
 Hun så rytteren læne sig ind mod dem og utroligt nok fangede han hendes tøjle i første forsøg, langsomt holdt han sin egen hest an og fik hendes til at stoppe også.
 Rytteren hoppede hurtigt af, han holdt begge sæt tøjler i en hånd, mens han galant rakte den anden behandskede hånd frem imod hende, hun greb taknemmeligt den fremstrakte hånd, hoppede af og gav sig til at tjekke Sunburst for skrammer.
 "Er de okay ? Det var noget af en tur de fik der". Sagde en dyb varm stemme bekymret.
 Hun lod sine hænder løbe ned af hoppens ben, de virkede ikke varme. Mandens stemme virkede besynderligt velkendt. "Jeg er helt okay og det ser min hest også ud til at være på grund af dig, mange tak, det var virkeligt imponerende ridning".
 "Ingen grund til at takke mig frøken, det var en ære og fornøjelse". Svarede han ydmygt.
 Hun kiggede op på ham, han var klædt som en middelalder konge, hans krone sad en smule skævt på de lyse krøller efter det vilde ridt, så fangede hun hans øjne, utroligt blå øjne, øjne hun kendte og aldrig ville glemme og udbrød. "Tom ?"
 Han så en smule forvirret ud, hun skyndte sig at smile og sagde. "Du kan nok ikke huske mig men .."
 "Anna ? Anna Davies ?" Hele hans ansigt lyste op da han smilte. "Selvfølgelig kan jeg huske dig, du plejede at lege med min søster hele tiden, inden vi flyttede".
 Hun smilte tilbage, hun havde ikke troet at han ville genkende hende, det var jo mange år siden, han var blevet en stor stjerne og så havde hun ændret sig en hel del. "Længe siden".
 Han smilte igen og lagde sin frie arm om hendes skulder og gav hende et stort kram. "Hvor er det godt at se dig igen, det vil glæde Emma at høre".
 En jeep kom fræsende og stoppede lidt fra dem, manden i passager sædet hoppede ud, han så ikke glad ud. "Tom hvad helvede render du rundt og leger helt for, du kunne have brækket nakken".
 "Undskyld, men jeg kunne jo ikke svigte en kvinde i nød". Råbte Tom tilbage, mens han blinkede til hende.
 "Du må vist hellere se at komme tilbage inden du får ballade, tak igen for at redde mig min herre". Hun nejede kort og tog så smilende sine tøjler fra hans hånd.
 "Intet problem, er du sikker på du kan ride hjem ?" Han kiggede bekymret på hende, mens hun bandt en knude på tøjlerne.
 Hun lagde sin hånd på hans arm. "Bare roligt, ingen problemer, hun blev bare skræmt af jere soldater. Det var hyggeligt at se dig igen".
 Hun hoppede op på Sunburst og skulle til at ride væk, da han greb fat i bidet og kiggede op på hende. "Jeg håber ikke jeg er for anmasende, men jeg ville gerne se dig igen, må jeg ringe til dig ?"
 "Det må du meget gerne, det ville da være hyggeligt at snakke om gamle dage". Hun smilede til ham.
 Han skyndte sig over til jeepen efter papir og en kuglepen og skrev hendes nummer ned, da hun red væk råbte han efter hende. "Jeg ringer senere og tjekker du er kommet godt hjem".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...