På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6803Visninger
AA

59. Noget at redde ?


 Hun mærkede at han tøvede og hun trak sig stakåndet lidt væk fra ham, pinligt berørt. "Undskyld Zac".
 Han stirrede på hende, hans mørke øjne næsten helt sorte og hans blik næsten skræmmende, Anna vidste ikke hvad hun skulle gøre, var han vred på hende. Han lukkede øjnene og trak vejret dybt, han rystede langsomt på hovedet og  så så på hende igen.
 "Forhelvede Anna.. Åh fuck det". Han greb fat i hende og pressede hende hårdt op mod væggen før hans mund fandt hendes i et intenst kys.
 Anna følte det som om hendes hjerne kortsluttede, hun prøvede at fokusere, men alt hun kunne var at holde sig selv fra at gå op i limningen.
 Hendes hænder var under hans åbne skjorte, han havde en hånd viklet ind i hendes hår, den anden på hendes bagdel, hun bed ham i underlæben og han pressede hende hårdere op mod væggen.
 Hendes mund bevægede sig ned af hans hals, han stønnede hendes navn og  trak hendes hoved let bagover i hendes hår, så var hans mund igen på hendes.
 Det gik op for Anna hvad der ville ske hvis hun ikke stoppede nu, var det her hun ville ? Hun bar sikker på at gik hun hele vejen med Zachary, så ville alle chancer for at Tom kunne tilgive hende væk, det var de måske nok allerede, men der var måske stadig en chanse.
 Hun trak vejret dybt, det var ikke nemt, hele hendes krop brændte efter ham og hun vidste hun ville såre ham, hun skulle aldrig have kysset ham.
 Hun trak sig blidt væk fra ham. "Undskyld Zac, jeg skulle ikke have kysset dig, det var forkert af mig.. Jeg.. Jeg".
 "Det er okay Anna, skynd dig tilbage til Tom, jeg håber han er klog nok til at tilgive dig og hvis ikke så,ved du jo hvor du kan finde mig". Han smilte til hende, men smilet nåede ikke hans øjne.
 Hun lagde en hånd mod hans kind. "Jeg er ked af at jeg lod det nå hertil, jeg kan virkeligt fodt lide dig, og du aner ikke hvor svært det er at gå min vej lige nu, men jeg må prøve at redde mit forhold".
 Han kyssede hende blidt. "Skynd dig Anna og som sagt så står jeg bag dig hvis du vil fortælle ham at intet er sket".
 "Jeg er ked af det Zac, men jeg er nød til at være ærlig, hvis jeg skal have en chance for at kunne leve med mig selv. Jeg håber ikke det giver dig problemer". Hun så undskyldende på ham og åbnede døren.
 "Det går nok Anna, jeg har opført mig utilgiveligt, pander han mig en så er det fuldt ud fortjent". Han så efter hende da hun gik ned mod elevatoren, så lukkede han døren og lænede sig op ad den.
 Anna skyndte sig tilbage mod hende og Toms hotel, tårerne løb ned af hendes kinder, hun måtte snakke med Tom og uanset at det nok betød enden på deres forhold så ville hun fortælle ham alt.
 Hun håbede bare at han var kommet tilbage fra optagelserne, for skulle hun vente på ham, var hun ikke sikker på om hun ville miste modet.
 Hun åbnede døren, Tom stod ved vinduet, han vendte sig og så på hende, han så urolig og såret ud. "Anna hvor var du ? Du havde ikke lagt en besked og du havde ikke taget din telefon med".
 "Undskyld Tom, jeg skulle noget vigtigt, jeg regnede med at være hurtigere tilbage. Men vi er nød til at snakke". Hun trak vejret dybt og så ulykkeligt på ham.

 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...