På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6772Visninger
AA

5. Godaften Tom


 Han så op på hende og smilte da hun kom ned af trappen, og ufrivilligt mærke hun sommerfugle flagre i maven, det føltes lidt som en drøm.
 Hun kunne ikke lade være at tænke at han så ualmindeligt godt ud som han stod der, afslappet klædt i cowboybukser, en mørk t-shirt og en blå blazer.
 "Godaften Anna". Han smilte sit smittende smil til hende og hun kunne ikke undgå at smile tilbage.
 Hun bemærkede at hendes mor hold en buket blomster, hun tog sig selv i at tænke at det var typisk Tom, men hun kendte ham jo ikke længere.
 "Hej Tom, fik du sovet ?" Hun bukkede sig og trak sine støvler på, så greb hun sin jakke fra knagen.
 Han fangede hendes blik med hans hypnotiserende blå øjne. "Jo tak, og det var veltrængt. Skal vi komme afsted ?"
 "Ja lad os det, jeg er temmeligt sulten". Hun greb sin taske og så så på sine forældre. "Vi ses senere".
 "Hav en god aften skat og pas nu godt på hende Tom". Sagde hendes far og blinkede til Tom.
 Tom smilte og gav hendes far hånden, derefter gav han hendes mor et kram. "Jeg skal behandle hende som en prinsesse og sørge for hun kommer hjem i god behold inden midnat".
 Tom holdt døren for hende og hun skyndte sig ud til lyden af sin fars latter. "Hvor skal vi hen ?"
 "Det, frøken, er en overrakelse". Svarede han og åbnede galant bil døren for hende og hun hoppede ind.
 Han satte sig ind og startede bilen, hun skævede til ham, hun kunne godt forstå hun havde været lun på ham dengang, han havde været sød og ret nuttet.
 Men dahm han var virkeligt blevet voksen og han så ualmindeligt godt ud. "Der fik du vist charmeret mine forældre godt og grundigt".
 "Jeg er god til det med forældre". Svarede han og blinkede drillende til hende. Hun rystede opgivende på hoved, men smilte så alligevel.
 Han så spørgende på hende. "Hvad går du så egentligt og laver ? Hvis man må spørge ?"
 "Jeg skriver på en novelle, mine forældre var så søde at lade mig flytte hjem, så jeg kan fokusere på at skrive den færdig uden at bekymre mig om tid og penge". Hun sad og legede med sin fingerring mens hun talte.
 "Hvor spændende, den vil jeg da glæde mig til at læse, og hvor skønt at dine forældre støtter dig, det er bare så vigtigt". Han lød oprigtigt interesseret.
 Hun smilte lidt undskyldende. "Ja uden dem tror jeg aldrig jeg ville blive færdig, men da lidt pinligt at bo hjemme som 27 årig".
 "Tjah, jeg bor også stadig hos min mor når jeg ikke er på optagelser, det er bare så meget nemmere end at have et hus til at stå tomt flere måneder af gangen, og så bliver ens tøj vasket". Svarede han og grinede.
 Hun så ud af vinduet, gad vide hvor de skulle hen, de var snart inde ved den nærmeste by. "Tænk jeg troede du havde en eller anden mega villa i Hollywood"
 Han lo sin smittende latter. "Nej det er vist ikke lige mig, jeg elsker at komme tilbage til London når jeg har fri".
 "Så er vi her, håber stedet er okay med dig ?" Han drejede ind foran en lille italiensk restaurant og fandt en parkeringsplads.
 Hun smilte glad. "Helt bestemt, jeg elsker italiensk mad og jeg har flere gange overvejet at tage herind og spise, men har ikke haft nået det endnu".
 Han så både lettet og glad ud, da han skyndte sig om og åbne hendes dør, han tilbød hendes sin arm. "Kom min smukke frøken og lad os få noget godt at spise".
 "Tak min gode herre". Hun fniste og stak sin arm ind i hans og sammen gik de over til døren.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...