På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6786Visninger
AA

45. Et tilbud


 Da Anna var lige ved at være færdig med at pakke, kom Tom ind til hende på værelset. "Anna, der er noget jeg gerne vil snakke om".
 "Hvad ? Du lyder så seriøs". Anna mærkede en knude i maven, hun havde på fornemmelsen at det var noget hun ikke ville kunne lide.
 Tom sukkede og satte sig på sengekanten. "Det er jeg også Anna, men det er ikke negativt, så lad nu være at forestille dig alt muligt skat".
 Hun satte sig ned på sengen ved siden af ham og tog hans hånd. "Fortæl mig nu bare hvad det er Tom".
 "Jeg tænkte på Anna, at jeg vil jo gerne bruge alt min tid sammen med dig når jeg er i London, måske du ville overveje at flytte her til ?" Hans fri hånd tog noget op af lommen og legede nervøst med det.
 Anna bed sig i læben, det var lige præcis noget i den retning hun havde frygtet. "Tom jeg elsker dig, men det kan jeg ikke, jeg kan ikke flytte her til".
 "Hvorfor ikke Anna ? Vil du ikke også gerne være sammen med mig ?" Han lød såret og usikker.
 Hun strøg ham blidt over kinden. "Jo Tom, men skulle jeg bare sidde her alene i London i flere måneder hver gang du er på optagelser ? Jeg vil ikke leve af dine penge. Og jeg har også min familie og Sunburst der hjemme".
 "Men men jeg har intet imod at betale, det er ikke noget problem". Han så ned i gulvet og hans stemme lød anstrengt.
 "Men det har jeg Tom, jeg vil ikke have folk skal tro jeg er efter dine penge. Og jeg kunne ikke have Sunburst her. Jeg ville kede mig frygteligt når du var væk". Hun var ikke klar til bare at gå i London og vente på ham.
 Han sukkede og så så såret ud at hun blev helt nervøs for at han ville begynde at græde. "Men vi kan ses når du ikke arbejder, jeg kan komme til London noget af tiden når du er her og du kan komme ud til mig".
 "Men der vil jo gå langt tid imellem, jeg er ikke sikker på at jeg kan undvære dig så meget". Han så op på hende, mens hans hånd knugede genstanden fra hans lomme.
 "Vi har ikke noget valg Tom, du har din karriere at tænke på og jeg har min bog og min familie, de ting kan vi ikke ændre". Svarede hun og prøvede på ikke at vise ham hvor trist det gjorde hende.
 Hans ansigt lyste op. "Men det kan vi, jeg kan gå tilbage til teateret, og optræde fast i London, så er vi tættere på hinanden".
 "Tom jeg vil ikke have at du ødelægger din karriere for mig, desuden ville Luke flippe og du har også allerede komtrakt på flere film. Så nej ville jeg ikke lade dig gøre". Hun så meget bestemt på ham.
 Tom lukkede øjnene, da han åbnede dem igen smilte han roligt og sagde. "Du har selvfølgelig ret min skat, vi må bare få det beste ud af den tid vi har sammen".
 "Tak Tom, fordi du er så forstående". Hun kyssede ham blidt og gik så igang med at pakke resten af sine ting, de var nød til snart at køre.
 "Jeg går lige ned og pakker lidt drikkevare og snack til jer på turen". Tom rejste sig og gik langsomt ud fra værelset, hans ene hånd vendte genstanden en sidste gang og puttede den tilbage i lommen.
 En halv time senere sad pigerne i bilen på vej hjem, det havde været en hård afsked og de sad begge i stilhed indtil de var ude af London.
 "Nå Tracy, hvad så med dig og Chris ? Skal i ses igen ?" Anna så nyskerrigt på veninden.
 Tracy trak på skuldrene og smilte skævt. "Tjah måske, vi aftalte at holde kontakten og så se hvad der sker".
 "Men vil du gerne se ham igen ? Eller var det bare en sjov aften ?" Anna vidste at faste forhold ikke var noget veninden ofte havde.
 "Ja for pokker, han er sød, han er lækker og han er god i sengen, så hvorfor ikke, men jeg ved det bliver svært, så jeg forventer intet". Svarede Tracy.
 Anna sukkede, hun var glad på venindens vegne, men hende og Toms samtale gik hende på. "Ja jeg ved hvad du mener, det med afstande er svært".
 "Skete der noget mellem Tom og dig, i virkede så fraværende begge to da i sagde farvel". Tracy så spørgende på hende.
 "Det kan man nok godt sige, Tom ville have at jeg flyttede til London med ham, men jeg sagde nej". Anna lukkede øjnene, tanken om Toms sårede udtryk gjorde ondt.
 Tracy klemte kort hendes hånd med sin, før hun tog den tilbage på rettet. "Jeg forstår dig godt søde, du ønsker ikke bare at gå der alene mens han er væk og leve af hans penge. Hvordan tog han det ?"
 "Han blev ked af det, men jeg tror han forstod det, jeg håber det i hvert fald". Anna så ud af vinduet, hun savnede ham allerede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...