På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6846Visninger
AA

16. Ødelagte ting


 De stod længe sådan, helt tæt, han hvilede sin pande mod hendes og nussede blidt hendes ryg.
 "Er du okay Anna ? Jeg håber ikke jeg gjorde dig ondt". Han hold hende lidt ud fra sig og så meget bekymret på hende, faktisk lignede han en der var ved at græde.
 Anna smilte og lagde en hånd mod hans kind. "Overhoved ikke og jeg er mere end okay søde".
 "Det er jeg glad for at høre. Og undskyld men dine trusser har det vist ikke så godt". Han smilede fåret og samlede noget op fra gulvet.
 "Nej det kan man vist roligt sig". Hun rystede på hoved og tog trusserne fra ham, de var gået i stykker i syningen i begge sider og hun smed dem i papirkurven.
 Han løftede hende blidt ned fra bordet og kyssede hendes pande. Så holdt han sin venstre hånd op, håndhjernene dinglede om hans håndled. "Kunne du måske fjerne dem her ?"
 Hun kiggede på dem, den del der havde siddet omkring hans højre håndled var spruget op, hun gik over til natbordet efter nøglen, men da hun så sengen vendte hun sig mod ham. "For pokker Tom, er der noget du ikke har ødelagt ?"
 "Ups undskyld". Han kiggede undskyldende på den ødelagte seng og lignende en der ikke helt vidstebhvad han skulle sige.
 Hun begyndte at fnise ukontrolleret og han så forvirret på hende. "Hvad er så morsomt Anna".
 "Jeg kom bare til at tænke over hvordan jeg skal forklare sengen til mine forældre". Hun tog nøglen og gik over for at låse håndhjernene op.
 Han gned sit håndled og sagde smilende. "Jeg den bliver ldit svær at forklare, lad mig se på det".
 Tom tog sine boxershorts på og kravlede op på sengen for at besigtige skaderne, de 2 stænger hun havde sat håndhjernene fast om var revet ud af deres hulle.
 "Sådan, så er der ingen der ser det". Tom havde med en anelse besvær fået sat dem på igen, så nu kunne skaden ikke ses på afstand.
 Anna havde taget nye trusser på og trak en T-shirt over hovedet. "Tak Tom, du reddede mig fra en pinlig samtale med min far".
 Han smilte. "Det var vel det mindste jeg kunne gøre, det var jo mig der ødelagde den".
 "Men det var vist min bare lidt min egen skyld". Hun smilte undskyldende til ham.
 "Det kan man vist roligt sige frøken, jeg vidste ikke du gemte på sådan en vild kat". Han blinkede til hende.
 Anna rødmede men svarede så drillende. "De skulle nødigt snakke, hvad var det lige, her troede jeg du var så blid og sød altid. Det ville vist skræmme nogle af dine fans hvis de kendte dine mørke sider".
 "Bare jeg ikke skræmte dig". Hviskede han og trak hende ind til sig. Hun kiggede op på ham, rystede på hovedet og kyssede ham blidt.
 Han kiggede på sit ur og sagde med et suk. "Nå men jeg må jo nok også hellere se at kører tilbage til hotellet".
 "Pjat Tom, du kan da overnatte her, hvis du altså vil ?" Hun følte sig pludseligt usikker, ønskede han at tilbringe natten ?
 Hun havde ikke behøvet være nervøs, han lyste op i et kæmpe smil. "Der er intet jeg heller vil".
 Han løftede hende op og bar hende over til sengen, hvor han blidt lage hende ned, så kravlede han ned til hende og trak hende tæt ind til sig. "Godnat min smukke".
 "Godnat Tom, sov godt". Hun slukkede lyset og puttede sig bedre ind til ham, så sukkede hun tilfreds og faldt i søvn.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...