På en hvid hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Færdig
Anna er tæt på at komme ud for en ulykke, men redes af "prinsen" på den hvide hest, en mand hun kender men ikke har set i mange år, men kan han overhoved kende hende ?

4Likes
3Kommentarer
6853Visninger
AA

8. Annas Kærester


 Anna skiftde den gamle T-shirt ud med en tætsidende striktrøje hun havde fået i julegave og samlede håret i en heste hale, før hun hoppede ned af trappen igen.
 "Mor er det okay jeg låner bilen ?" Hun stak hoved ind i køkkenet, hvor moderen var ved at forberede frokost.
 Moderen så smilende op på hende. "Selvfølgelig skat og hils Tom mange gange fra mig".
 "Det skal jeg nok mor". Svarede hun på vej ud af døren.
 Hun kørte ind til byen og parkerede bilen, hun glædede sig til at se Tom igen, men selv om det kunne virke som om han var interesseret i hende så ville hun ikke ligge noget i det der måske ikke var der.
 Hun gik hen af gå gaden mod boghandlen, men pludseligt fik hun øje på de 2 personer hun aller nødigst ville møde Isabel og Peter.
 Hun så sig om efter et sted at gemme sig, men det var for sent, hun hørte Isabel kalde. "Hej Anna, sjældent vi ser dig her inde i byen".
 Anna fremtvang et smil. "Isabel, Peter, hvor hyggeligt, jeg håber i har det godt ?"
 Anna og Peter havde været kæreste i næsten et år, indtil Isabel besluttede at slå sine kløer i ham, det var nu 6 måneder siden hun opdagede dem sammen, men det gjorde stadig ondt.
 "Vi har det bare så skønt, det er bare noget specielt at have en at dele livet med". Kvidrede Isabel mens hun så forelsket på Peter.
 Anna ville bare væk. "Skønt for jer, men jeg må se at komme videre, jeg har en aftale".
 "Nej virkeligt, vel ikke med en mand ?" Isabel så på hende med store øjne og slet skjult spydighed.
 Anna skulle til at komme med et grimt svar, men nåede det ikke, så lagde en stærk arm sig om hendes skulder og hun fik et kys på kinden. "Hej skat, undskyld jeg er sent på den".
 Hun så op på Tom og smilte. "Det er helt i orden skat, jeg stødte lige på nogle gamle venner, isabel og Peter".
 "Hejsa, jeg er Tom, Annas kæreste". Han gav dem begge høfligt hånden, mens han stadig holdt om Anna.
 Isabels øjne så ud som om de var på vej ud af hoved på hende, da hun forfjamsket svarede. "Rart at møde dig".
 "Nå men vi må videre". Anna smilte sukker sødt og trak Tom med sig hen mod bog butikken. 
 Hun kunne høre Isabel halvt hviske til Peter. "Det var Tom Hiddleston, så du det ?"
 Anna kunne ikke lade være med at grine, da de var kommet sikkert ind i boghandlen. "Tak Tom, det var fantastiskt".
 "Intet problem, du så ud til at have brug for lidt hjælp, jeg håber ikke jeg overskred dine grænser". Svarede han.
 "Det gjorde du ikke Tom". Hun smilte til ham og trak ham med over til et stille hjørnebord.
 Tom trak stolen ud for hende inden han satte sig. "Hvem var de egentligt, det virkede ikke som om du brød dig om dem ?"
 "Min ex kæreste og min ex veninde, som samtidigt var den elskerinde jeg fandt ham sammen med". Anna sagde det med foragt i stemmen.
 Tom greb hendes hænder og så hende dybt i øjnene. "Det er jeg ked af at høre Anna, det havde du ikke fortjent, han må jo være idiot".
 "Tak Tom, det gør stadig lidt ondt at se dem sammen, selv om han intet betyder for mig mere". Hun så taknemmeligt på ham.
 En ung servetrice kom ned til deres bord. Tom så op og bestilte. "Kan vi få 2 kopper te og 2 stykker æbletærte ?"
 "Ja selvfølgelig, jeg kommer med dem så hurtigt som muligt". Servetricen blev rød i kinderne og små stammede, da det gik op for hende hvem han var.
 "Tak søde". Svarede Tom og flashede sit smil, servetricen skyndte sig væk, mens hun næsten faldt over sine egne ben.
 Anna slog ham på skulderen. "Spade, kan du ikke se den stakkels pige var helt forfjamsket i forvejen og så sidder du der og flirter med hende".
 "Jeg flirter da ikke, jeg var bare høflig" .Tom så helt forvirret og meget uskyldig ud.
 "Oh my ..." Hun rystede på hoved. "Du aner ikke engang når du flirter, du er jo ude af kontrol".
 Han grinede og så så undskyldende på hende. "Er jeg virkeligt så slem ? Det er ikke med vilje".
 "Du kan jo ikke gøre for at du har den effekt på kvinder". Hun trak på skuldrene.
 Han så op hende, et drillende smil om munden. "Gælder det for alle kvinder ?"
 I det samme kom servetricen tilbage med deres bestilling og reddede Anna fra at skulle svare. 
 Mens de nød deres te og tærte snakkede de om hendes bog og hans arbejde og de glemte næsten tiden.
 Tom så på sit ur. "Jeg er desværre nød til at smutte nu ellers kommer jeg for sent, men jeg har virkeligt hygget mig Anna".
 "I lige måde Tom, jeg er glad for at du skrev". Hun rejste sig og tog sin jakke fra stolens ryglæn.
 Da de kom ud på gaden greb han hendes hånd. "Anna, jeg vil meget gerne se dig igen, hvis du altså har lyst".
 Hun kunne mærke hun blev lidt rød i kinderne. "Meget gerne Tom, du kan bare ringe eller skrive når du har tid, så finder vi ud af noget ikke".
 "Super, så snakkes vi ved, ses smukke". Han gav hende et kys på kinden og skyndte sig afsted, Anna så efter ham, usikker på om det her nu var en god ide.

 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...