If You Can't Be Mine... // Dansk Daniel Howell Fanfiktion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 25 feb. 2017
  • Status: Igang
Det er den danske youtuber Louise første gang på VidCon. Hun skal tilbringe en hel uge i Anaheim med sin bedsteveninde og hun ved, at det er hendes store chance, da hun er blevet godtaget til at tale på "Less Than Famous"-panelet. Trods hendes mange planer og drømme er der dog en ting, hun ikke regner med. At blive totalt og fuldstændig håbløst forelsket. Men man kan ikke kontrollerer kærlighed. Især ikke, når den kommer i form af en hvis, Daniel Howell.


God fornøjelse!

10Likes
33Kommentarer
1667Visninger
AA

4. Mødet

Kapitel 4

Jeg skynder mig ud af toilettet, maser mig igennem menneskemængden og er på rekordtid tilbage ved Bridget.

“Hvorfor er du så forpustet?” Spørger hun med et grin.

Daniel Howell har lige inviteret os over til hans bord.”

“Hvad!?” Udbryder hun, og spærrer øjnene op.

“Daniel Howell…”

“Ja, ja, jeg hørte dig godt.” Hun vifter med hænderne. “Jeg mener… Hvor?”

Jeg kaster med hovedet mod deres bord. Hun kigger derhen og hendes øjne spærrer sig, om muligt, endnu mere op. Uden at sige et ord, tager vi vores kopper i hånden og går derover.

 

“Hej fremmede.” Siger jeg kækt, da jeg smutter ind på stolen ved siden af Dan.

“Hej.” Han smiler, da han ser mig og Phil ser ikke alt for overrasket ud, da han ser os, så jeg gætter på at Dan fortalte ham om invitationen. 

“Louise og…?” Lyder Phils stemme spørgende.

“Bridget.” Svarer hun høfligt og rækker ham hånden, mens jeg sender ham et akavet vink. Bridget har altid været ret afslappet i forhold til alt det her, youtube-berømtheds sludder. Noget som jeg er utroligt taknemlig for. Selvom mine tusinder af subscribers, dog er intet i forhold til Dan og Phils millioner.

“Er i lige landet?” Spørger jeg nysgerrigt.

“Ja.” Svarer Phil. “Derfor morgenkaffen.” Han løfter koppen som i en hilsen. 

“Phil, kunne ikke leve uden sin livsnektar.” 

“Kaffen i lufthavnen var forfærdelig!” Forsvarer Phil sig mod Dans kommentar.

“Hey, jeg er enig med Phil.” Siger Bridget og tager en tår af sin egen kop kaffe.

Snakken går overraskende let. Jeg har det som om, at vier gamle venner. Der går da heller ikke længe, før vi beslutter os for at gå op og købe nogle muffins. Tre chokolade og en blåbær-muffin til Bridget.

“Outsider.” Griner jeg af hende, da jeg puffer muffinen over bordet. Hun svarer ved at række tunge af mig.

De fleste ville nok synes at vi var barnlige, men Dan og Phil ser ud til at have det fint med det. Faktisk ser det ud til at more dem, at dømme efter glimtet i deres øjne.

“Hvordan mødtes i?” Spørger Phil.

“Editing tips.” Udbryder Bridget og vi bryder begge ud i latter over den gamle joke, som vi har fælles med Dan og Phil. Som stort set hele internettet ved, blev Dan og Phil venner ved at Dan fik “editing tips” fra Phil og de endte op som venner. De smiler begge over joken. Selvom de nok må have hørt den joke ret mange gange efterhånden.

“Det var rent faktisk sådan vi mødtes.” Fortsætter hun afklarende. “Louise begyndte at lave videoer for cirka et år siden. Jeg sendte hende nogle spørgsmål om redigering, og voila! Så var vi venner.”

“Faktisk mødte jeg hende for den første gang igår, så hun kan stadig nå at kidnappe mig.”

“Fuck!” Udbryder hun højlydt. “Hvordan gennemskuede du min plan!?”

Vi bryder alle fire ud i latter.

Snakken bliver ledt hen på anime. Et emne jeg desværre ikke ved særlig meget om. Jeg blev aldrig introduceret til det, så jeg kom ikke igang med at se det. Hvilket måske er meget godt, når man tænker på min tendens til at se massevis af episoder efter hinanden.

Da Bridget, Phil og Dan diskutere heftigt om, hvilken karakter fra en eller anden anime-serie der er bedst, tager chancen for at kigge på Dan. Han taler med en sådan energi. Smilet hviler altid på hans læber. Han har en typisk sort t-shirt på og hans læderjakke ligger oven på hans kuffert ved siden af ham

I samme øjeblik mærker jeg hans øjne på mig. Eller på mine arme skulle jeg måske sige. Den højre arm er foldet ind mod min krop, men den venstre hviler på bordet. Hele underarmen blotlagt. Alle mine ar, blotlagt. Jeg folder hurtigt armen ind mod kroppen. Selvom det er lang tid siden, at jeg har skadet mig selv, mærker jeg stadig skammen. Han kigger mig i øjnene. Hans øjnene spærret op. Smilet er fuldstændig forsvundet fra hans læber. Blikket i hans øjne er så bekymret og er fyldt af en ukendt uskyldighed. I det mindste kan jeg ikke se den typiske medynk.

“Louise…” Begynder han stille.

Jeg affejer ham med et ryst på hovedet og et bestemt blik. Han synker en klump. 

“Hvad har i planlagt for i dag?” Spørger jeg med et smil.

Selvom jeg kigger på Dan, da jeg spørger, er det Phil der svarer. 

“Mmm.” Mumler han, og sluger den sidste bid muffin.

“Faktisk har vi ikke nogen planer for i dag.” Svarer han.

“Eller… Vi kommer sikkert bare til at spille mariokart på hotelværelset. De fleste af de andre youtubere ankommer først i morgen.”

Dan river endelig blikket løs fra mig og nikker bekræftende.

Der er stille i noget tid, før Bridget stiller spørgsmålet, som jeg ikke tør stille.

“I kunne komme hjem til os?”

Hun ligger nonchalant hovedet på skrå. Faktisk på samme måde som alle “the cool kids” gør. Ikke at jeg ved som meget om dem. Jeg har aldrig rigtigt været særlig social. Jeg mener… Menneskekontakt er bare så anstrengende! Og jeg har bare altid været lidt for nørdet, og begravet i bøger, til at være en af de “seje”.

“Altså, vi har en pool.” Lokker Bridget, stadig med det henkastede kropssprog, som om det ikke er noget særligt, at spørge nogle af de største youtubere om de vil med hjem.

Dan og Phil kigger hurtigt på hinanden. Man kan næsten se hele samtalen mellem dem, i deres øjne. Nok er Bridget min bedste ven, men vi har ikke en forbindelse som Dan og Phils. Tænk at have et venskab som deres. Indvendigt ryster jeg på hovedet over mig selv. Nu, er ikke tiden til at blive sentimental.

“Jo, det lyder da meget fedt.” Siger Phil, og de lyser begge op i store smil.

“Fedt!” Udbryder Bridget. Nu har hun svært ved at holde sit begejstrede smil tilbage. Hun glider af stolen og nærmest hopper af begejstring. 

“Lad os komme af sted!” Hviner hun, og snupper hendes skuldertaske fra bordet.

“Alrighty then!” Svarer Phil med en amerikansk accent, som ærlig talt er hæslig.

Dan er stadig stille, og selvom jeg ikke kender ham særlig godt uden for hans videoer, virker han ikke som typen der er så stille. 

Bridget og Phil er smuttet i forvejen. Phil med sin kuffert rullende efter sig.

Jeg skal til at gå efter dem, da Dan griber mig om albuen. Allerede før han siger ordene kan jeg mærker fordømmelsen. Alle de fandens tomme ord, som jeg har hørt igen og igen. I det øjeblik, hader jeg mig selv, for det jeg gjorde. 

“Louise.” Lyder hans stemme stille.

Jeg vender mig mod ham. Han står overraskende tæt på mig. Oh my… Han lugter virkelig godt! For fanden da Louise, bander jeg af mig selv. Jeg synker en klump og skubber tanken ud af hovedet.

“Jeg forstår godt hvis du ikke vil tale om det, men hvis du vil…” Hans fingre glider langs min arm, ned til min hånd.

“Bare fordi man stopper, betyder det ikke at smerten går væk.”

Ordene overrasker mig. Jeg har før forsøgt at tale med folk om… det. Men der er ingen der har forstår det. Selvom de har prøver deres bedste. Eller få af dem har prøvet at forstå, mange andre spørger om, jeg gjorde det fordi, at jeg ikke fik nok opmærksomhed. 

Han giver min hånd et klem og løsner langsomt sit greb, før han giver slip og går efter de andre.

Og efterlader mig forbløffet. 

Midt i en fandens Starbucks.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...