If You Can't Be Mine... // Dansk Daniel Howell Fanfiktion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 25 feb. 2017
  • Status: Igang
Det er den danske youtuber Louise første gang på VidCon. Hun skal tilbringe en hel uge i Anaheim med sin bedsteveninde og hun ved, at det er hendes store chance, da hun er blevet godtaget til at tale på "Less Than Famous"-panelet. Trods hendes mange planer og drømme er der dog en ting, hun ikke regner med. At blive totalt og fuldstændig håbløst forelsket. Men man kan ikke kontrollerer kærlighed. Især ikke, når den kommer i form af en hvis, Daniel Howell.


God fornøjelse!

10Likes
33Kommentarer
1677Visninger
AA

2. Ankomsten

Kapitel 2

Solen brænder ned på det californiske landskab. Ikke at der er så forfærdelig meget landskab at kigge på. Arkitektur, ville nok være et mere passende ord. Ihvertfald af det, jeg kan se ud igennem lufthavnens store glasruder. Med min lille rygsæk på ryggen, trækker jeg min kuffert igennem hallen. Nu gælder det bare om at komme igennem mængden af mennesker, hen til taxipladsen. Jeg kommer ufrivilligt til at fnise, da det går op for mig hvordan stort set hele menneske mængden er smukt, solbrændt, mens jeg mest ligner et omvandrende lig. Det er ikke fordi, at der ikke er sol i Danmark. Jeg foretrækker bare skyggen frem for den brændende sol. Og forresten, så kan man jo heller ikke se noget på sin overophedede IPhone-skærm, når man er ude i solen. Som internettet ved, så er jeg altså fulstændig afhængig af 24-timers adgang til Tumblr. 

 

På taxipladsen, finder jeg hurtigt en fri taxi. Chaufføren er en lille, skaldet, solbrændt mand. Han har et venligt skinnende smil. Og når jeg siger skinnende, så mener jeg skinnende. Jeg hørte engang at amerikanere har utroligt hvide tænder, og det har de virkelig. Eller ham her har ihvertfald. Jeg fisker min mobil op af lommen. Bridget sendte mig sin adresse for nogle uger siden, da jeg fandt ud af at jeg skulle optræde på “Less Than Famous”-panelet. Oprindeligt havde jeg kun tænkt mig, at være der 3 dage, og besøge hende én af dagene, men jeg tænkte, at nu hvor jeg også skulle optræde, kunne jeg lige så godt få hele oplevelsen med mig. 

 

Taxien baner sig vej ud i L.A.’s tunge trafik. Jeg suger alle detaljerne til mig. Solbrændte smilende mennesker, palmer og de store reklameskilte der flankere vejene. Jeg har drømt om at rejse til USA i mange år og det er fuldstændigt, som jeg forstillede mig. 

 

Selvom at bilen er al for varm og lugter lidt underligt, flyver tiden forbi. Inden længe stopper taxien foran et californisk hus. Det er stort og sandfarvet, flankeret af en garage med en stor hvid port. Villavejen, huset ligger på, er fyldt med huse, der alle ligner hinanden. Med lynets hastighed, har jeg betalt chaufføren, er ude af taxien og har fået fat i min kuffert. Den bumler over fliserne, der leder op til en stor hvid dør. En ensom palme er plantet i forhaven, og kaster en skygge over græsset, som er overraskende grønt, når man tænker på den brændende sol. Før jeg overhovedet kan nå at banke på døren, dukker et solbrændt hoved op i dørens rude. Et par velkendte grønne øjne møder mine. Bridget. Hun river døren op og kaster sig ind i armene på mig, så hårdt at jeg næsten falder bagover.

“Argh!” Udbryder jeg, da jeg vakler. “Du vælter mig!” 

Bridget tager et skridt bagud.

“Whoops” Siger hun uskyldigt, men med et drillende glimt i øjet.

“Det er bare så fedt endeligt at møde dig!” Siger hun grinende, med en tyk californisk accent.

“Jeg er trods alt, “Louise-trash, number 1”.” 

Vi bryder begge ud i latter over reference til en af vores fælles ynglings youtubere.

 

Det er en lettelse at komme ind i det kølige hus. En god ting ved den californiske varme er, at alle huse i det mindste har air-condition. Selvom at selv den, ikke kan gøre noget ved mit, lige lovlig varme rejsetøj. Bridgets forældre er Florida, så vi har huset for os selv. Eller ikke helt for os selv. Bridgets bror, Caleb er her også. Trods mine mange skype-møder har jeg aldrig set Caleb, men ifølge Bridget vil jeg kunne lide ham. Forhåbentligt. 

Mens jeg får pakket ud, laver Bridget oreo-milkshakes til os. Faktisk efter en opskrift af min egen kreation. På min youtubekanal laver jeg i starten kun satire, men efterhånden blandede mine andre interesse og hobbyer sig ind i min kanal. Blandt andet madlavning. Jeg mener, come on, hvem elsker ikke oreo-milkshakes! 

Alle rummene i huset er store og luftige, og Jeg skal dele værelse med Bridget. Familien havde tidligere en udvekslingsstudent boende her, så jeg skal heldigvis ikke sove på en madras. Bridgets værelse ligger på 1. etage. Det er stort og har en dobbel-dør der leder ud til en altan med udsigt over baghaven. Jeg skifter ud af mit rejse-tøj og tager en kort buksedragt på. Den er violet og dækket af blonder og er ærlig talt en af mine ynglingsting i min garderobe. Den er både blød, luftig og så sidder den utroligt godt. Jeg smører en rødlig læbepomade på mine læber og blinker tilfreds til mit spejlbillede. Solen har næsten gjort mit hår blond, nu hvor det er sommer, men man kan stadig godt se de lyse striber jeg fik lavet i foråret. Håret går mig til skuldrene og omkranser mine brune øjne. De er ledsaget af en lille næse og en mund, med bløde, store læber. Jeg er alt i alt, ret tilfreds med mit udseende. Sådan har det dog ikke altid været. For bare 2 år siden vejede jeg næsten 100 kg, og havde det rigtigt dårligt. "Dårligt" er måske det forkerte ord. Jeg kigger på mine bare arme. Selvom at sårene er blevet ar, kan jeg stadigvæk se dem. De er meget tydeligere på den venstre arm end den højre. Minder om dengang kommer skyldende tilbage. Jeg ryster på hovedet. Jeg er kommet en lang vej siden da. Med et dybt suk, visker jeg minderne væk, og henter smilet tilbage til mine læber. 

 

“Ah! Perfekt timing!” Lyder Bridgets stemme, da jeg løber ned af trapperne. Jeg ser hende stikke 2 farverige sugerør ned i milkshakesne. Køkkenet er åbent og er i samme rum som stuen. Der er en køkkenø midt i det hele. Den er flankeret med høje sorte stole. Jeg sætter mig på en af stolene og placere hovedet i hænderne og albuerne på bordet.

“Uuh..” Udbryder jeg og stirrer intenst på milkshakesne med et sultent blik. 

Bridget bryder ud i latter og skubber den ene over til mig.

“Så hvad har du lyst til at lave?” Spørger hun, da jeg tager milkshakesugerøret i munden og tager fylder munden med den himmelske kolde drik. 

“Vi kunne gå ud og hoppe i poolen. Eller vi kunne spille et spil.” Hun begynder at remse flere muligheder op. 

“…mariokart eller bandicoot på Ps2’eren..” 

Jeg stopper hende med et håndtegn, stadig med munden fuld af milkshake. Jeg sunker og spærrer øjnene op.

“Du har bandicoot og mariokart!?” Spørger jeg vantro. 

“Ja da! Mine barndomsminder er fyldt med bandicoot!”

“Også mine! Og så lige Rachet & Clank.”

 

Selvom poolens kølige vand er tiltrækkende, ender vi alligevel med at bruge de næste 2 timer på mariokart. Hvor jeg, mildest talt, totalt tilintetgøre Bridget.

“… men 150cc er alt for hurtigt!” Klager hun.

“Ja, skyd skylden på farten!” Svarer jeg hende og laver en grimasse.

Vi griner begge. I samme øjeblik går hoveddøren op.

En ung mand kommer ind. Hans krop er solbrændt og muskuløs. De grønne øjne, gør det er klart, at det er Bridgets bror, Caleb. 

Han er ikke helt min type, men selv en blind pige ville ikke kunne sige, at han ikke er lækker. Ufrivilligt mærker jeg min mund åbne en smule. Jeg sidder bogstavligtalt og taber kæben over en lækker fyr! Hvis det da ikke var fordi at jeg vidste, at han er homoseksuel, ville jeg sikkert have sukket langt efter ham. På hans skinnende hud og det rodede hår er det tydeligt at se, at han har trænet.

Da han får øje på mig, dukker et begejstret smil op på hans læber. Jeg hopper op fra sofaen og rækker min hånd frem. 

“Du må være Louise!” Siger han, da han undviger min hånd og giver mig et stort bjørnekram. Hans store smil smitter og jeg kan ikke lade være med at grine.

“Ja, det er mig!” Siger jeg og blinker. 

I et par nogen tid står vi bare og kigger på hinanden og rummet er helt stille, indtil vi alle tre, samtidig bryder ud i latter. 

Bridget rynker pludselig på panden og tjekker tiden på hendes mobil.

“Caleb, jeg troede at du skulle ud med Nathaniel?”

Caleb nikker.

“Jeg skal ud med Nate" Nikker han bekræftende. "Jeg tænkte bare, at et bad og noget ikke sved-lugtende tøj var en god idé.” Siger han sarkastisk.

“Smartass.” Bridget puffer til ham og han smutter op af trappen..

“Og jeg som troede at amerikanere ikke forstod sig på sarkasme.” Siger jeg. 

“Åh, de fleste gør ærlig talt ikke, min bror har bare en irriterende stor forkærlighed for det.” Siger hun, og forsætter med en højlydt hvisken. 

“Jeg tror, at han drømmer om at være europæisk.”

Hun rejser sig og går hen til køkkenet.

“Det kan jeg godt forstå.” Jeg følger hende hen til en af de sorte stole. 

“Det er bare ærgerligt, at i amerikanere, kun kan drømme om at være lige så sofistikerede og smukke som os europæere.” 

“Ja, hvilken en byrde at leve med.” Svarer hun. Sætningen dryppende af sarkasme.

“Du er da ikke helt dårlig selv.” 

 

Da klokken er 18.00 indhenter tidsforskellens træthed mig endelig. Vi snupper en hurtig sandwich før jeg smutter i seng. Da jeg skifter til mit nattøj, går det op for mig, at det er første gang i mange år, at jeg har været så glad, som jeg er nu. Jeg falder i søvn, næsten før at mit hoved rammer puden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...