Min mor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 30 maj 2016
  • Status: Færdig
"Du vidste, at solen og månen og hele jordens samlede sum af eksistens i en alt for nær fremtid ville gøre krav på dit legeme og din sjæl, og at det betød at din fremtidige færden i livet skulle blive et andet sted, omgivet af nogle andre end os" ll Du får kun ét liv. Det er din pligt at leve det fuldt ud.

8Likes
5Kommentarer
447Visninger

3. ✿


Den dag der blev hendes sidste på vores fælles jord, var ikke smuk eller heroisk. Den var sort og grådkvalt og noget jeg allerhelst kun vil huske i brudstykker. Vi sad alle sammen ved hendes seng, da hendes vejrtrækning blev uregelmæssig, og hendes hjerte bankede så sagte og forkert bag det bryst, der stadig var min mors. Min far knugede hendes hånd så stramt for ikke at græde. Hendes øjne var endnu åbne, og det var stadig hendes øjne, da hun for sidste gang sagde et stemmeløst farvel til livet og til verden og til hendes kærlighed, og til os.
Vi blev der, ved siden af hendes krop, der langsomt gav slip på sjælen, og for op til månen og solen og jordens samlede sum af eksistens, og lod os tilbage med et hav af dominobrikker og et hul bag brystet der aldrig mere ville kunne fyldes ud. Og da hun for alvor var væk, lå hendes legeme, der ikke længere var hende, tilbage med noget jeg syntes mindede om et smil på læberne. Ikke fordi vi havde været der til at se hende dø, men fordi hun havde været der til at se os leve.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...