De Sidste af Os

Kaspar, en erfaren smugler har fået den vigtigste opgave i sit liv. Ham og hans langtidspartner, Tess, skal smugle en usædvanligt vigtig vare. Når de endestationen i den overbegroede, inficerede, post-apokalyptiske verden de befinder sig i? Denne novelle er kraftigt baseret på Naughty Dogs' spiltitel The Last of Us, 2013. Målet er at oversætte og pakke historien ned så godt så muligt.

0Likes
1Kommentarer
134Visninger
AA

2. Vores næste opgave

"Du kan ikke hænge fast i fortiden, Kaspar." Siger Tess.

"Nej men jeg savner hende... Jeg fik ikke engang lov til at se hende blive til en ung kvinde." Idet jeg siger det, bliver der lagt en tung stilhed i hele rummet.

 

‘’Kom. Vi skal afsted hvis vi skal nå vores næste opgave.’’ Jeg skynder på Tess med tonefald og ord. Hun rejser sig for at tage sin riffel og taske.

‘’Jamen så lad os da komme ud af byen. Men vi er jo nødt til at komme forbi vagterne ved en af udgangs posterne?’’ Siger hun spørgende.

‘’Nej jeg havde tænkt mig at vi skulle tage den sydlige kloakåbning.’’ 

 

Tess kigger på mig som om jeg er skør. Jeg tager mine ting og går med Tess ud af det efterladte hotel vi havde overnattet i.

 

‘’Du ved godt at der lige har været udbrud i den sydlige kloakåbning,’’ siger Tess irriteret, ‘’ikke også?’’

‘’Jo, der siges at den er fyldt med sporer. Det er ved at være et stykke tid siden, så svampen burde ha’ vokset sig stor nok til at inficere flere.’’ Tess stopper for at kigge i sin taske.

 

‘’Har du masker med?’’ Siger hun frustreret.

‘’Ja, det har jeg. Jeg synes du skal slappe af, jeg har tænkt det her igennem.’’ Hendes frustration smitter af.

‘’Hvordan skal jeg slappe når jeg ved at hvis vi inhalerer bare en af de sporer..’’ Tess bliver tavs i et øjeblik. ‘’Så bliver vi en af de der livløse skabninger.’’

‘’Det er jeg godt klar over, og jeg er hundrede procent sikker på at disse masker filtrerer luften ordentligt.’’ Jeg prøver at klemme en beroligende tone frem på trods af min frustration.

 

‘’Okay.. Godt. Lad os skynde os hen til Lene.’’ Tess er endelig rolig. Vi bevæger os hen imod den sydlige kloakåbning. Byen er fyldt med kaos og optøjer, som så fører til strenge regler og endnu mere død.

 

Da vi kommer hen til kloakåbningen, åbner vi lugen så vi kan komme ned og ud af byen. Vi sniger os afsted, da vi godt ved at der lige har været udbrud.

‘’Husk at tage maske på.’’ Hvisker Tess. Jeg finder maskerne frem og giver den ene til hende. Helt nede i enden, ved åbningen står der to inficerede.

 

‘’Jeg tager den ene, Tess, så skyder du den anden.’’ Hun nikker i forståelse. Der ligger en flaske på jorden, så jeg tager den, og smadre den på jorden. Jeg løber op til den ene og slår den skarpe ende af flasken igennem hovedet på den. Før jeg ved det, overfalder den anden mig. Dens ansigt er groet helt til, af svamp. Den bider ud efter min forarm, og i det den gør det, falder den til jorden, fordi Tess skød den.

 

‘’Ja det var satme på tide, Tess!’’ Råber jeg efter hende.

‘’Jeg skulle jo være sikker på at jeg ikke spredte hele din hjerne ud over denne flotte, flotte kloakåbning.’’ Jeg fornemmer sarkasmen.

‘’Lad os bare komme videre.’’ Vi bevæger os ud af kloakåbningen og ud på landet.

 

‘’Det er lige her!’’ Udbryder Tess. Vi bevæger os indenfor Lenes område. Der er fyldt med våben og en hel masse mennesker med forskellige slags skader og sår.

‘’Der har vi jer jo! I er sent på den.’’ Lene lyder glad som sædvanligt.

‘’Ja, vi havde nogle komplikationer på vejen..’’ Jeg kigger ned i gulvet. ‘’Er vores opgave klar?’’

‘’Det er den, men den er speciel. Jeg ved i er vant til at smugle medicin og våben, men denne gang skal i smugle en meget mere værdifuld vare.’’ Hun lyder spændt i sit toneleje.

 

‘’Kom!’’ Råber Lene og vifter os hen til hendes kontor. I hendes kontor sidder der en pige. Jeg skyder på at hun er tretten, måske fjorten år.

 

‘’Er det dem der skal eskortere mig?’’ Kommer det fra pigen.

‘’Nej nej,’’ skynder jeg mig at afbryde, ‘’Jeg smugler varer, ikke mennesker.’’

‘’I får så mange rations kuponer som i nogensinde kunne ønske jer, og våben.’’ Hun lyder som om hun prøver at sælge noget.

 

‘’Okay, vi tager opgaven.’’ siger Tess. ‘’Vi kan helt klart bruge maden. Og våbne skader jo heller ikke.. I hvert fald ikke os.’’ Hun smiler lidt.

 

Jeg sukker, men nikker. ‘’Okay, hvor skal hun hen?’’

‘’19 kilometer herfra. Der ligger et hospital hvor Næsehornene holder til. De betaler godt for at hun kommer sikkert derhen.’’ Siger Lene bestemt.

‘’Jeg ser ikke nogen grund til at vente.’’ Pigen kigger på mig forventningsfuldt.

‘’Næh… Så lad os da komme afsted. Hvad er så dit navn?’’

‘’Mit navn er Stjerne. Glæder mig at møde dig.’’ Hun smiler idet hun siger det.

 

‘’Tag disse våben med jer, i tilfælde af at i får brug for dem.’’ Lene nikker mod døren. ‘’Skynd jer, vi mødes derhenne, jeg skal bare tage mig af nogle ting før jeg kan tage afsted.’’

 

Vi forlader Lenes sygehus. Ca. 5 kilometer henne på turen har vi ikke så meget mad tilbage. Heldigvis kommer vi forbi en forladt gård, det er fludstændig groet til, men vi leder efter noget alligevel. Jeg hører nogen rusle inde fra laden, så jeg sparker porten op. Der står en inficeret der når at vende hovedet, og løbe hen mod mig. Jeg trækker min pistol og skyder den to gange i brystet.

 

‘’Fri bane.’’ Råber jeg. ‘’Og der er rationer til os alle sammen.’’ Der ligger lige præcis tre dåser mad. Så jeg starter et bål, og varmer dem.

 

‘’Hjælp!’’ Stjerne skriger, og jeg ser at den inficerede har overfaldet hende.

‘’Du rører hende ikke!’’ Jeg sprinter hen og sparker den af hende, derefter skyder jeg den to gange i hovedet.

‘’Kom du noget til?’’ Spørger jeg, og hun ryster på hovedet. Jeg ser et mærke på hendes håndled. ‘’Blev du bidt?!’’ Jeg river hende op fra jorden.

 

‘’Nej nej! Det er et gammelt bid!’’ Skriger hun.

‘’Hold nu kæft.’’ Siger Tess.

‘’Jeg mener det! jeg bliver ikke inficeret, ligesom jer andre!’’ Hun falder til ro.

‘’Jeg tror på hende, Tess. Såret ville være rødt og så ville det væske.’’ Jeg bliver igen nødt til at berolige Tess.

 

‘’Det er derfor at jeg er en speciel vare..’’ Det triste toneleje smitter.

 

Aftenen går stille og roligt. Vi får alle sovet godt igennem til dagen imorgen.

 

Jeg vågner ved kvidren fra fuglene udenfor. Stjerne ligger lige så stille og sover. ‘’Det er forfærdeligt så meget hun ligner Sahra.’’ Hvisker jeg til mig selv.

‘’Godmorgen, til hele bondegården!’’ Jeg vækker de andre så vi kan komme afsted. ‘’Idag skal vi nå resten af vejen.’’

 

Vi får pakket vores ting, og efterlader det udbrændte bål sammen med laden. Vi når hen til hospitalet. Der står nogle mænd ved indgangen med bandana for munden.

 

‘’Vi kommer med Stjerne.’’ Siger jeg til mændene.

‘’Kom indenfor.’’ Hoster den ene.

 

Vi kommer indenfor hospitalet, og de skal til at føre Stjerne væk. ‘’Hey vent!’ Når jeg lige at udbryde. Stjerne kigger tilbage, og jeg går hen til hende.

‘’Pas nu på dig selv, Stjerne. Du skal ikke finde dig i noget.’’

‘’Det lover jeg.’’ Hun smiler og kigger op på mig.

 

Timerne går, og Lene ankommer. Hun vinker, men skynder sig ind til lægerne. Ca. en halv time senere kommer hun ud fra akutafdelingen. Med et trist ansigtsudtryk. Hun går hen mod en elevator hvor der står ‘’Til Parkeringsplads’’

‘’Hey, vent!’’ Hun vender sig om. ‘’Hvad er der sket?’’

 

‘’Stjernes stamceller skal bruges til at lave kuren mod infektionen. Hendes stamceller er de eneste der kan stoppe parasitten i at udvikle sig. ’’ Hun sukker. ‘’Men.. De sidder i hjernen. Og de bliver nød til at tage dem ud fra hjernen.. Du kan vel gætte dig til resten.’’ Jeg er mundlam. ‘’Vi ses nok, Kaspar.’’ Hun tager elevatoren.

 

Jeg står i et stykke tid. Og så går det op for mig. Jeg render ind til lægerne, slår sikkerhedsvagterne ud, og der ligger hun. Helt fredfyldt. ‘’I har ikke gjort det!’’ Råber jeg.

‘’Nej, du må ikke forhindre dette!’’ Jeg kan se at lægen ryster af skræk. Jeg løber hen og holder mine fingre foran næsen på hende. Hun trækker vejret.

‘’Er hun bedøvet?’’ Spørger jeg truende.

‘’Ja.’’ Da jeg skal til at samle hende op, slår den ene læge ud efter mig. Jeg tager min pistol og sigter på dem begge. De skynder sig ned på gulvet. Jeg tager Stjerne og løber med hende. To sikkerhedsvagter løber efter mig.

 

Jeg løber ned til elevatoren, og skynder mig at trykke på ned knappen. Jeg har omkring 6 sekunder til at beundre hvor fredelig Stjerne ser ud. Dørene åbner. Jeg løber hen til en bil, smadrer vinduet.

 

‘’Stop Kaspar.’’ Lene står bag mig. ‘’Tænk over hvad du gør.’’ Jeg vender mig om. Tess står der også. ‘’Læg hende ned.’’ Siger Lene. Jeg kigger tilbage mod den sorte firehjulstrækker. Tess lader sin pistol og sigter den mod mig. ‘’Ned på knæ, Kaspar.’’

Jeg sætter mig på knæ.

 

Lige et øjeblik ligner det at Stjerne var Sahra. Jeg føler en tåre falde. ‘’Ikke igen, Kaspar.’’ Hvisker jeg til mig selv. Jeg ligger Stjerne ned. Tess bevæger sig hen mod mig. Hurtigt trækker jeg min pistol og skyder Tess i skulderen, og derefter Lene i begge knæ. Jeg skynder mig at samle Stjerne op, og ligge hende ind i bilen. Det næste jeg ved, er at jeg sidder i en bil, på vej væk.

 

Et par timers kørsel senere, vågner Stjerne. Hun strækker sig. ‘’Er vi færdige?’’

‘’Ja. Vi fandt ud af at der var mange som dig. Og vi har fundet kuren.’’ Siger jeg.

‘’Mange som mig?’’ Spørger Stjerne.

‘’Det er rigtigt nok. Alt skal nok blive godt, så snart kuren er færdig.’’

‘’Kaspar?’’  Jeg stopper bilen for at kigge på hende.

‘’Hvad er der?’’ Spørger jeg.

‘’Lov mig, at du fortæller sandheden, og at der ikke skete noget ved det hospital.’’

‘’Det lover jeg..’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...