De Sidste af Os

Kaspar, en erfaren smugler har fået den vigtigste opgave i sit liv. Ham og hans langtidspartner, Tess, skal smugle en usædvanligt vigtig vare. Når de endestationen i den overbegroede, inficerede, post-apokalyptiske verden de befinder sig i? Denne novelle er kraftigt baseret på Naughty Dogs' spiltitel The Last of Us, 2013. Målet er at oversætte og pakke historien ned så godt så muligt.

0Likes
1Kommentarer
132Visninger
AA

1. Prolog

De sidste af os

 

Jeg vågner ved at min datter taler i telefon med min bror. Det er midt om natten, så jeg går ned i stuen for at finde ud af hvad der sker. "Hej far." Siger Sahra i en dæmpet tone.

 

Min datter ser virkelig chokeret ud. "Du kigger på mig, som om jeg lige er faldet ned fra månen. Hvad er der sket?" Hun nikker, og lægger telefonen fra sig. "Vi skal tage noget tøj på, Mark kommer om lidt." Siger hun mens hun løber ud for at tage sin jakke på. "Skynd dig nu!"

 

"Jaja okay, jeg skynder mig. Jeg går ud fra det er vigtigt!" Råber jeg efter hende. Jeg skynder mig op og finder nogle bukser. Jeg når dårligt nok at få dem på, før jeg kan høre min brors bil køre ind i garagen. Han dytter lige med det samme. Jeg skynder mig ned ad trappen i bare fødder. Da jeg når ned i køkkenet, kigger jeg ud af vinduet og ser Sandra sidde ude i bilen med Mark. Vores nabo kommer vaklende men han ser langt fra normal ud. Hans ansigt er blegt og hans kæbe er gået af led. Det ligner at der vokser noget ud fra halsen af ham..?

 

Jeg skynder mig ind i bilen. "Hvad fanden foregår der?" Spørger jeg.

"Jeg ved det virkelig ikke, Kaspar.. Men det er ikke positivt."

 

Han begyndte at køre ned ad mod byen, hvor der tilsyneladende er sket et uheld.

"Hvor skal vi hen?" Spørger jeg. Der er lidt tavshed. "Vi kører ind til byen." Siger Mark.

 

Vi bliver stoppet af nogle tungt bevæbnede gutter. "Stig ud af køretøjet med det samme!" Da vi kommer ud, bliver vi fortsat råbt af, og skubbet rundt. En af soldaterne skubber så hårdt til Sarah at hun vrider om på sin fod. "Hvad fanden laver du?!" Flyver det ud af mig. Jeg skynder mig at samle Sarah op fra jorden.

 

"Du har ret til at forblive stille!" De rejser deres geværer. "Nej nej! Vi har gjort nog-'' Et højt skud afbryder mig. Jeg kigger ned og ser min datter stirre op på mig. Hun har tårer i øjnene, og hun ryster.

 

"Far?" Dampen fra hendes ånde varmer mit ansigt idet hun siger det.

"Ja min pige?" Alt virker så fredeligt.

"Jeg fryser, virkelig meget." Hendes stemme fyldes med gråd midt i sætningen, og jeg kigger ned ad hende og ser at hendes ben er flosset i stykker, af det shotgun-skud der ramte hende i benet.

 

"Nej.." Jeg tror ikke mine egne øjne.

"Hænderne op i luften! Og jeg mener det!" Blev der råbt fra en af de bevæbnede mænd. Mine knæ blev svage, og jeg kunne ikke holde mig oppe længere. Det stak som nåle over det hele. Jeg følte et lille ryk, i Sarah. Da jeg kiggede på hende var det som om, at den damp der forlod hende, var det sidste liv hun havde i sig.

 

"Jeg fandt mig selv på knæ, overfor de mænd der tog min datters liv. Aldrig har jeg følt mig så magtesløs."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...