Alone once again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2016
  • Opdateret: 26 jan. 2017
  • Status: Igang
Første gang jeg så ham, var på den hvide hospitalsgang.
Hans hår var langt, krøllet og brunt, ikke som i en kedelig brun, men en brun der fik mig til at ville vide hvem han var.
Men hvad skulle han ville med mig? Mig med mine tynde arme og min hud, som lå som et stykke tyndt plastik henover min hud, samt mit kedelige ikke blonde, men heller ikke brune hår.
Men før jeg vidste af det, havde han vendt op og ned på mit liv.

Dette er historien om Emma Valentine, én 16-årig kræftpatient i London, England, hvor hun møder en hvis Harry Styles, som før hun ved af det har vendt op og ned på hendes liv, men tør hun elske ham? Eller vil sygdommen overvinde hendes hjerte?
Find ud af det i: Alone once again

9Likes
6Kommentarer
1130Visninger
AA

5. Kapitel 5.

Kapitel 5

2 måneder og 20 dage før

 

Harry holdte min hånd, han sad i vindueskammen imens jeg var ved at få kemo igennem slangerne, som var sluttet til mine blodårer. 

Det var ligesom den dag jeg havde mødt Harry, på nær nu sad han og holdte min hånd. 

Han vidste præcis hvornår han skulle give mig en spand, fordi jeg skulle kaste op og han vidste præcis hvornår han skulle sige trøstende ord, fordi jeg begyndte at græde over smerten der skød op i mig indvendigt. 

,,Du er næsten færdig Em'' Harry kyssede forsigtigt min venstre håndryg og jeg kunne mærke hans læber var meget varme, mod min iskolde hånd.

,,Harry... Du behøver altså ikke at være her'' Mine øjne var tunge og mit hoved hvilede, mod hovedlænet i den mærkelig behagelige og samtidige ubehagelige stol. 

,,Emma, hvor mange gange har vi diskuteret det her? Jeg skrider altså ikke fra dig, særligt nu hvor du har allermest brug for mig''

Jeg havde lyst til at sige til ham at jeg havde klaret det udemærket, uden ham de sidste 2 år. Alligevel ville det være ualmindeligt ondt at sige til ham og vi befandt os begge i en mærkelig situation efter vi havde kysset. 

Han havde ikke spurgt om vi skulle være kærester og jeg havde slet ikke modet til at bringe det op.

Særligt fordi jeg havde mega skyldfølelse over at jeg lod mig selv blive forelsket i ham og muligvis lod ham blive forelsket i mig.

Men jeg vidste jo ikke noget om hvad han følte for mig.

Jeg vidste bare, at han havde ikke skubbet mig væk da vi kyssede.

Han havde også kysset mig efterfølgende på munden, men det var som om vi ikke rigtig turde snakke om hvad det betød.

,,Du er alt for god mod mig'' Jeg vendte stille hovedet væk fra ham og lukkede mine øjne, så der blev helt sort omkring mig.

Ud af det blå, mærkede jeg hans læber presses imod mine og jeg gengældte hans forsigtige kys og han spredte stille sine læber fra hinanden og han lod vores tunger 'danse' med hinanden.

Harry træk så stille sit hoved væk og jeg åbnede mine øjne.

Han prøvede ikke at grine da han udbrød:

,,Jeg kunne smage din kemo... Det smager altså ikke særligt godt''

Også begyndte vi begge at grine.

***

,,Alt ser godt ud Emma, dit Cancer-tal er magen til sidste måneds, så jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle lade dig tage afsted om 2 uger til USA Emma, så længe at du har ilt tanken med og Hr. Styles holder godt øje med vores lille hospitals prinsesse'' Doktor Wang smilte stort til mig og jeg kunne mærke, hvordan jeg rødmede da han kaldte mig hospitals prinsesse. 

,,Skal nok holde øje med Emma'' Harry lagde sin hån på min skulder og jeg kunne ikke et holde et smil tilbage.

,,Undskyld jeg spørg - Men øhm... Hvad kalder de unge det... Dater I?'' Doktor Wang kiggede op fra sin papirer og kiggede smilende skiftevis mellem Harry og mig.

,,Lad os se tiden an'' Harry svarede lidt tøvende, idet han gav min skulder et klem. 

Hvad skulle det lige betyde?

Avs... 

,,Når men I kan gå'' Doktor Wang smilte til mig, imens han begyndte at tage slangerne ud af min arm, men der var ingen der sagde et ord. 

Jeg rejste mig op fra stolen så hurtigt jeg kunne, uden at tænke over om Harry var med eller ej.

Jeg havde brug for at komme væk fra kemo-rummet og væk fra alle bare generelt.

Mit navn blev råbt flere gange, men jeg vendte mig ikke om.

Jeg drejede ned af gange, indtil jeg kom til et dametoilet hvor jeg søgte flugt, hvor jeg lukkede mig inde i en toiletbås. 

Jeg lod mig dumpe ned på gulvet og nu opdagede jeg hvor ked af det jeg faktisk var. 

Tårer begyndte at trille ned af mine kinder og jeg vidste ikke engang, hvorfor jeg var så inderligt ked af det.

,,Emma? Er du herinde?'' Det var Harry det spurgte og jeg kunne høre hans sko mod gulvet. 

,,Gå din vej!'' Jeg næsten skreg det, imens jeg slog mine arme om mine ben, imens jeg bankede mit baghoved ind i toiletbåsens væg, bare en enkel gang.

,,Hvad er der galt Emma? Har du ondt? Er du kommet til skade?'' Jeg kunne se under døren, at Harry stoppede ude foran den toilet bås jeg sad inde i.

Han lagde hånden på døren, det gav kun et meget svagt bump. 

Jeg kunne ikke få noget over mine læber.

,,Emma luk nu op! Jeg begynder altså at blive nervøs nu!'' Harry flåede i håndtaget, jeg kunne bare ikke få noget over mine læber udover et hulk.

Harry stoppede, det gik sikkert op for ham at jeg græd.

,,Emma engel, hvad er der galt? Har jeg gjort noget forkert?'' Hans stemme lød trist, jeg havde såret ham.

Og det her problem, kunne jeg endda gøre noget ved. 

,,Du skal ikke kalde mig engel! Du vil jo ikke engang date mig! Det sagde du selv og jeg forstår dig godt... Jeg er bare grim og dum og....'' Jeg kunne ikke finde på mere at sige, jeg var bare ked af det.

,,Vent, er det hvad det her handler om?'' Han lød overrasket, men samtidig lettet.

Jeg begyndte at græde mere, hvorfor tog han så let på det?

,,Emma luk så op! Ellers henter jeg en sygeplejeske'' Det var noget af en trussel.

En sygeplejerske, kunne finde på mange ting. 

Jeg lod stille min hånd røre låsen, så den låste op, hvorefter jeg satte mig tilbage i den samme stilling som før, imens tårer begyndte at dryppe videre fra min hage og ned på min skjorte. 

Harry åbnede døren, hvorefter han kiggede ned på mig. 

Han trådte henover mig, så han også var inde i båsen hvorefter han låste døren og meget besværet fik sat sig ned på gulvet i det lille toilet. 

,,Emma for helvede... Jeg sagde jo til doktor Wang vi skulle se tiden an, fordi jeg ville da ikke sige vi var kærester, hvis du ikke ville være min kæreste... Jeg har jo ikke spurgt dig i nu, det rigtige tidspunkt har ikke fundet sted i nu'' Jeg løftede mit blik og så på ham.

Hans øjne var blanke.

Jeg havde virkelig såret ham, dybt. 

,,Vil du være min kæreste Harry?'' Det var bare en hvisken, men han kunne høre det alligevel. 

,,Selvfølgelig, vil jeg være din kæreste Emma... Kom her engel'' Han rakte ud efter mig og jeg kravlede over til ham, hvor vores læber mødtes i et kys.

Jeg havde påstået at jeg ville skubbe ham væk fra mig.

Han måtte ikke komme tæt på mig.

Men nu tror jeg at jeg forstod noget;

Jeg ville ikke kun leve uden ham.

I hvert fald ikke efter alt dette. 

***

2 måneder og 14 dage før

 

Jeg kunne ikke sige noget, for Harry ville ikke stoppe med at kysse mig.

Ikke fordi jeg skulle brokke mig eller noget, men jeg mener vitterligt at han ikke vil stoppe.

Jeg skubbede mig forsigtigt væk fra ham.

Vi sad ude i hans gamle skrammel bil og vi holdte i indkørslen til Harrys families hus. 

,,Jeg tror vi skal til at gå ind, før din lillesøster kommer ud og henter os'' Harry begyndte at grine, hvorefter han trommede lidt på rettet.

,,Okay... Men lige et sidste kys!'' Jeg kunne ikke holde et grin tilbage, hvorefter jeg lod ham plante et kys på min læber, som jeg kun kort gengældte.

,,Okay husk vores aftale Emma, hvis du får det dårligt... Så skal du sige det, jeg gentager skal!'' Harry kiggede strengt på mig og jeg kunne ikke holde et øjen rul tilbage.

,,Jaja, mor'' Harry grinte, hvorefter han steg ud af bilen og jeg fulgte efter ham.

Mit hjerte hamrede hårdt i mit bryst.

Man kunne roligt sige jeg var nervøs.

Jeg havde taget et par cowboy bukser på, med sorte Doctor Martens støvler, samt en hvid skjorte, med en lyserød sweater uden over også for at skjule mit hoved lidt, have jeg taget en sort hipster hue på.

,,Harry, hvad nu hvis dine forældre ikke kan lide mig?'' Jeg råbte det lidt efter ham, imens jeg gik rundt om bilen for at komme hen til ham.

,,Slap af, de vil elske di...'' Han blev afbrudt af en pige på omkring de 14 år som kom ud af frontdøren. 

Hun havde knaldsort hår, samt sorte læderbukser og en stram sort trøje og nogle sorte All Stars. 

Hun var tydeligvis i en goth periode og hun kom direkte hen imod os.

Hun stoppede op lige foran os og jeg smilte til hende, hun var omkring min højde.

,,Så du må være Gemma!'' Jeg smilte til hende, men hendes blik hvilede bare på mig, som om jeg var en ubetydelig ting.

,,Ja og hvem er du? Er du ugens sex-offer?'' Jeg kunne mærke hvordan mine øjne blev store, Harry lagde stille en hånd på min læn og svarede vredt Gemma:

,,Gemma gider du lige! Har du ikke nogle lektier at lave eller noget?'' Harry sendte Gemma et vredt blik, hvorefter hun rakte tunge af os hvorefter hun stormede ind mod døren.

,,Hold da op... Hun var da øhm...'' Jeg vidste ikke hvad det rigtige ord var.

Ubehøvlet?

Uopdragen?

Skarn?

,,I know... Hun er meget rebelsk for tiden, tror også hun har en kæreste, men han er tydeligvis ikke godt selskab for hende, han er helt sikkert også ældre en hende!'' Harry begyndte at gå imod døren, imens vi flettede fingre.

,,Harry skat... Du er ældre end mig'' Jeg hævede mine øjenbryn og han begyndte at grine.

,,Ja men der er forskel på at være 16 og 18 også at være 14 og 18!'' Han var helt seriøs da han sagde det.

Der havde han nok lige en pointe. 

Nu hvor jeg tænker over det, er det faktisk ulovligt!

,,Okay helt sidste kys Emma'' Han hviskede det ind i mit øre, vi var lige kommet ind i entréen og jeg gav efter og kyssede ham stille på munden. 

Harry lagde en hånd på det nederste af min læn, men i samme øjeblik som vi kyssede, blev vi afbrudt af en lille drenge stemme.

,,Mor! Far! Harry og en pige står og kysser!'' Harry og jeg skubbede os hurtigt væk fra hinanden og jeg så på den lille dreng, der ikke kunne være ældre end 5 år.

Han lignede Harry med krøllet brunt hår, men han rynkede på næsen, sikkert fordi han syntes det var klamt når folk kyssede.

I det samme kom Harrys forældre ud i entréen og jeg kunne mærke hvordan jeg blev helt rød i hovedet, særligt fordi Harry stadig stod med sine hænder på mine hofter og mine hænder hvilede på hans brystkasse.

Det var første gang, jeg mødte svigerforældrene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...