Hvor er jeg?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2016
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Færdig
Hvem er hun? og hvorfor er det hun lige præcis er her? Dette er en novelle i min samling som jeg er igang med at lave til min lillesøster på 10. Det er børnehistorier, for hun er jo som sagt kun 10, men jeg håber at I ville læse den og måske komme med noget feedback om hvorvidt den er god eller ej. Håber i kan lide den.

0Likes
0Kommentarer
72Visninger

2. Hvor er jeg?

Hej mit navn er Maria. Eller det tror jeg det er? det håber jeg på det er, fordi ellers har jeg løjet for mig selv hele mit liv, og det er jo ikke særlig sjovt. Hmm… hvis jeg har løjet for mig selv. Hvor lang tid har jeg egentlig så løjet? Hvor gammel er jeg? Det spørgsmål har jeg faktisk aldrig spurgt mig selv om, og det er jo også ret så underligt for jeg har stillet mange, mange spørgsmål til mig selv, så det er da ret sjovt at jeg ligesom har undgået det spørgsmål.

Når, men Maria er i hvert fald det navn jeg har givet mig selv. Så nu er det det jeg hedder.

Jeg bor her i dette lille skab, det er ikke så stort men det er okay, jeg har aldrig rigtig prøvet andet så det går nok, jeg ved der er en dør, jeg kan godt se den. Men den er låst… sååå nu sidder jeg her, og det er også fint nok, jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det.

Du spørger sikkert dig selv. Hvad laver en pige som mig, som kun har siddet inde i et lille kosteskab hele sit liv, ja nu skal jeg fortælle dig det. Ikke noget! Jeg tænker meget for mig selv, om alt muligt. Hvorfor lever jeg, hvad er meningen ved mig, hvorfor kan jeg leve, hvad går det hele ud på? Sådan nogle spørgsmål prøver jeg at besvare, det går ikke så godt men jeg prøver og jeg har jo også massere af tid til at finde ud af det, hvis jeg skal leve resten af mit liv herinde.

Det er faktisk ikke helt rigtigt. Jeg har også en anden ting at lave.

Du har sikkert også undret dig over hvordan jeg kan se inde i det lille kosteskab, når der burde være helt mørkt. Men som sagt er der ikke helt mørkt. I den dør man kan se inde i skabet er der et lille nøglehul der kommer lys ud af, og man kan også se ud igennem hullet, så det bruger jeg også meget tid på. Jeg kan se lige ind i den anden verden.

Uden for mit lille kosteskab ligger der et hus, det gætter jeg i hvert fald på. Mit skab står inde i en gang, hvor man kan se ind i køkkenet, stuen og ud af hoveddøren. Jeg har lagt mærke til at der bor en lille familie. Det gør mig overhovedet ikke ensom og mega jaloux, nej nej.

Det er lige meget. Når men der bor en lille familie på fire. Far, mor, en dreng der ligner en på 15 år og en lille pige på omkring 6 år. Det er en rigtig sød lille familie, de skændes ikke så meget og er rigtig søde over for hinanden, man kan virkelig se at de elsker hinanden. Hvilket gør mig rigtig glad at der er andre folk og at nogle godt kan have det godt, og at de ikke alle er som mig.

 

Jeg ser dem vokse op. Første gang jeg lagde mærke til dem var den lille pige omkring 2 år, hun var så sød og lille. Hun var så glad hele tiden og den nysgerrighed! Jeg var så bange for at det skulle gå galt, men det gjorde det heldigvis ikke, for nu er hun vokset op til en lille pige, jeg allerede nu kan se meget potentiale i. Hun skal nok få et rigtig godt liv, hun skal have det liv jeg ikke kunne få… hvorfor er jeg her egentlig. Det giver jo ingen mening overhovedet at jeg skal sidde inde i et skab og kigge på en anden familie, hvad er meningen med alt det her. Jeg gider ikke kigge på dem mere. Nu ligger jeg mig til at sove, måske græde lidt først… godnat.

 

Og hun sov, og hun sov, og hun sov.

 

Jeg åbner øjnene stille først det ene og så det andet. Av mine øjne! Hvorfor er der så meget lys herinde. Det plejer der da ikke at være? Når men jeg har nok bare fået en rigtig god søvn og jeg har hørt at man lige skal vænne sig til lyset efter man har sovet rigtig dejligt.

Burde man overveje at kigge til den lille søde familie, og se om det stadig har det godt… NEJ det er ikke det jeg skal spilde min tid på! Jeg har andre ting at lave. Men alligevel, jeg ved jo heller ikke hvor længe jeg har sovet, hvad hvis der er sket alt muligt sjovt, og for at være ærlig så har jeg jo heller ikke så meget at lave igen… okay jeg kigger lige ud hurtigt også lader jeg dem være, man kan bare heller ikke vinde over min nysgerrighed.

 

Jeg kigger ud af det lille nøglehul, men det ser jo helt underligt ud. Det er ikke den søde lille familie der var der da jeg faldt i søvn. Hvad er der sket og hvem er det. En gammel sur mand og en lille trist pige. Hvorfor gør han ikke noget, ej hvor er det synd. Bare jeg kunne komme der ud så skulle jeg nok passe på hende, men det er ikke muligt…

 

BANG! Hvad skete der, hvorfor sidder pigen ved hoveddøren, og hvor er den sure mand henne. Nej! Er han gået. Det kan han da ikke bare! Hvad er der sket! Alting er helt forkert! Jeg bliver nødt til at komme derud. Okay, okay hvordan skal jeg gøre det her. Jeg kunne kravl… nej det kan ikke lade sig gøre. Hvad er der ellers. Jo jeg kunne… nej… Jeg kan ikke gøre noget. Det er bare løgn! Jeg sætter mig ned foran døren og begynder stille at slå hovedet ind i døren, sådan som man gøre hvis man tænker, for det er det jeg gør. Jeg bliver nødt til at finde ud af noget jeg kan gøre for den lille pige.

 

Den lille pige kan åbenbart høre Marias banken, og hun forstår ikke hvad der sker, tør hun? Hun går stille over mød skabet, hvad kan det mon være? Hun åbner døren stille og derinde ligger en sød, rødhåret dukke med lilla kjole på og smiler sødt op til pigen.

Den dukke reddet pigens dag, måske endda liv, hvem ved. Men man ved i hvert fald så meget at de aldrig var adskilt fra den dag af.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...