CH

Den handler om ham

0Likes
0Kommentarer
31Visninger

1. Ch

Jeg vidste aldrig, at jeg ville falde så hårdt for dig. Jeg vidste ikke at der ville komme en dag, hvor jeg ville blive forelsket.

Ikke forelsket i hvem som helst, men i dig

Der gik nogle uger, hvor vi lærte hinanden at kende. Vi gav hinanden tid, til at fremvise os selv. Men tror mig, der var noget ved dig fra starten af. Du fangede mig for begyndelsen.

Du fik mig til at grine. Du rettede dine øjne mod mig. Du smilede til mig. Det var ikke kun et smil, men det var som om verden lyste med. Vore kroppe rørte hinanden blidt.

Begyndelsen med dig, var den dag jeg gik smilende hjem. Vi havde hyggede os med nogle venner, hvor vi så blev lidt fjollet og lavede sjov med hinanden og slå hinanden bildt på armen, hver gang vi drillede. Da jeg skulle hjem den aften, fortalt jeg dig, at vi kunne først være sammen igen om to uger.

Du sagde " det er træls for mig"

 

***

Jeg er meget lav i forhold til dig. Jeg når dig til skulderne. Jeg har min lange kjole på, og du har din sorte trøje og bukser på. Vi grinte og smilte til hinanden. Det var rart at stå ved siden af dig. Det var rart at kunne mærke dig.. Os to. Kun os. I løbet af dagen tog du altid mine ideer til dig og valgt mig til at hjælpe dig.

***

Du fik mig til at føle, at jeg var noget. At folk godt kunne lide mig, at folk tænkte mere end bare venner.. Vi tog det næste step, nogle uger efter. Denne her gang kunne jeg ikke misforstå dine signaler. Du fremhævede mig blandt de andre. Jeg kunne gøre hvad der passede mig, uden du ville blive sur.

Du fik mine veninder og jeg til at lave nogle øvelser. Jeg magtede ikke at lave øvelserne, men du sagde; kom Josefin du skal gøre sådan her... Bla bla.. Men du sagde det ikke kun. Du rakte din hånd ud, for at jeg skulle stå op.  Jeg tog fat i din hånd. Vi lavede ikke øvelserne. Vi snakkede og stod tæt. Imens mine veninder og jeg talte, om en dreng jeg skriver med. Kommer du altid og afbrudt eller får os til at stoppe samtalen.

Mine veninder jeg sad på en bænk, hvor du så fik mine veninder overtalt til at lave øvelserne. Men det anderledes, du rakte ikke hånden ud. Du stod ikke tæt på dem, men langt faktisk langt fra. De skulle gøre det, men ikke jeg. De skulle endda gentage øvelserne.  Du sad ved siden af mig ved bænken, hvorfor lige side ved siden af mig. Vores knæ ramte hinanden næsten.

Imens du kiggede væk. Kiggede jeg på dig. Jeg elsker dine lysegrønne øjne. Jeg elsker at hører dig grine. Dit smil. Det glemmer jeg aldrig. Elsker at stå tæt ved dig, at vores kroppe rører hinanden.

Nogle dage efter vidste det sig, at du har en kæreste. Kunne virkelig ikke holde mig selv ud, hvor var jeg dog barnlig, at tro at der foregik noget imellem os. Jeg troede at der var en fremtid for os. Efter de dage dukkede alle dine fejl og vores modsætninger op..

 

Vi skulle mødes igen sammen med nogle venner og hygge. Det var den værste dag for os begge. Vi talte ikke med hinanden eller kiggede. Det var som om vi prøvede at undgå hinanden eller var det "farvel" vi prøvede at undgå.

Jeg skulle hente en boldt, hvor jeg så talte med en ven, imens jeg gik baglands. DU gik ind i mig. Hvordan kunne du det, da du så at jeg gik baglands? Du gik ind i mig? Ikke omvendt. Jeg tog fat i din arm stille, for at sige undskyld. Vi kiggede på hinanden. Du sagde ikke noget. Heller ikke et farvel, da jeg skulle gå..

 

 Du er altid i mine tanke. Du hjemsøger mig i mine drømme. Jeg skriver med drenge, for at prøve at, glemme dig.

Jeg nåede på et tidspunkt at fuldstændigt at glemme dig og fjern dig fra min hukommelse. Men du gjord det igen.  Du stod lige foran mig, da jeg var på vej ind i byen. Du talte med dine venner og veninder. Jeg Kunne ikke lade være med at kigge på dig og alle følelserne kom tilbage. Du er tilbage i mit liv igen...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...