Gone

Mystik og spænding er noget af det, som Samantha Pape holder allermest af. Men da hendes bedste veninde Willow en dag forsvinder, får ordene en helt ny betydning. Hvad der i starten bare virker som en sporløs forsvinding, bringer mystiske spor og mørke hemmeligheder med sig frem i overfladen. Flere og flere tegn peger på, at overnaturlige kræfter har fingre med i spillet. Hun må overveje, hvem der er hendes venner og fjender, når hun i sin søgen efter Willow opdager dystre sandheder. Aftenen inden Willow fordufter, vender Diablo Wales tilbage fra ungdomsfængslet. Har han en sammenhæng med alle de mystiske ting, der sker? Og hvordan opklarer man sådan en sag, når man er så indblandet, at man er tvunget til at lyve overfor sine forældre og politiet? Det eneste Samantha kan være sikker på er, at hun bliver nødt til at finde Willow - før det er for sent...

4Likes
5Kommentarer
364Visninger
AA

2. Prolog

Mørke.

Mørket hang omkring mig som en tæt dyne. Der blev næsten lysere, hvis jeg lukkede mine øjne. Jeg stod helt stille i et par minutter, stod bare og fornemmede det hele. Jeg følte smerten helt ude i mine fingerspidser og i den dybeste krog i mit hoved. Mine øjne tilpassede sig langsomt mørket, og mine ører begyndte også at virke. Hviskende stemmer og skrig lød omkring mig. Men jeg var ikke bange.

 

Jeg kunne ane et stort træ halvtreds meter væk.

Vinden ruskede i de store, krogede grene, og hviskede mystiske ord, som hvirvlede omkring mig. Det var som om, de lange, oldgamle grene pegede mig hen til dem. Som om, de ville fortælle mig noget. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle hen til det træ. Jeg talte mine skridt, hver eneste af dem føltes uendelige og pinefulde. 53, 54, 55…

Jeg stod foran træet og betragtede den tykke, knudrede stamme som slog rødder på størrelse med elefanter i den kulsorte jord. Et symbol var ridset ind i stammen - en cirkel med en stor, syvarmet stjerne.

Jeg rakte undersøgende hænderne frem og borede fingerspidserne ind i de dybe ridser. I ridsernes bund kunne jeg mærke en slimet væske. Jeg betragtede mine hænder, som var blevet kulsorte.

Et pludseligt vindstød greb fat i mig. Det tvang mig ned på jorden, så jeg slog hovedet ned i det kolde, sorte jord. En ny smerte strømmede gennem kroppen på mig. Jeg kiggede op.

En stor, sort skikkelse hang over hovedet på mig. Et forskrækket gisp prøvede at klemme sig ud mellem mine læber, men jeg var helt tør i halsen og ude af stand til at tale.

“Velkommen,” rungede det i mit hoved, og fremkaldte en ny, voldsom hovedpine. Den mørke skikkelse flagrede i vinden og dansede let op og ned.

“Jeg har længe set frem til at møde dig,” brummede den. Jeg kunne ikke se, om den havde øjne, men jeg følte, at den gennemborede mig med sit blik. Hvad mente den?

“Jeg har nemlig en meget speciel opgave til dig,” forklarede den dybe, legesyge stemme. Først da den havde sagt de ord, begyndte jeg at undre mig over, hvor jeg var. Hvordan var jeg havnet her? Var det en drøm?

 

“Ser du, alle der giver, vil have noget tilbage.”

Det var sikkert bare et mareridt. Jeg nev mig selv i armen. Vinden var pludselig forsvundet, og træet stod tavs og stille og kiggede på.

“Så hvis du vil leve, må en anden lade livet,” grinede den. Var jeg død?

“Din opgave er, at dræbe. Jeg vil vejlede dig gennem opgaven, og hvis du følger mine instruktioner, vil alt snart være som du plejer.”

Jeg nikkede. Jeg ville gøre alt, for at komme ud af smerten og væk fra dette sted.

Alt.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...