Maybe today

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2016
  • Opdateret: 8 jun. 2016
  • Status: Igang
Maybe today er første bind i serien Maybe dead Christian nyder livet i Stockholm, sammen med sine forældre. Christian skal begynde på en ny skole. Han blev slået på den sidste skole, han havde heller ikke nogle venner der kun pigen Mia. På vej ned til mormor som ligger på sygehus og skal snart dø, køre de galt. De rammer en lastbil der køre den forkerte vej. Hvad sker der med Christian og hans forældre? Overlever mormor? Og hvem er Mia?

1Likes
0Kommentarer
37Visninger

2. Mia

Mia’s hår glimter i solens stråler, et lille pust af frisk luft ramte hende, håret blafrede. Hun dufter af roser, vinden føre hendes duft over mod mig. Læreren står og snakker om et eller andet om døden, jeg kan ik rigtig fokusere, fordi Mia kigger på mig. Hendes mund er trukket op i et lille sødt smil. Jeg kan mærke jeg rødmer, mine kinder bliver varme og røde som tomater. Hun rødmer også, et stille grin bobler over hendes læber. Læren afbryder med en irriterende stemme “Christian hvad var det Esther lige sagde om guds rige?” Mia kiggede sødt til mig. “Øøhhhh det hørte jeg ik Sir” svarede jeg lavmælt. “Simon, kan du sige mig det?” spurgte læren. “Ja Sir, når man dør kommer man op til guds rige i himlen, men hvis man har været ond bliver man sendt væk fx. Til helvede” sagde Simon med blær i stemmen. “Mange tak!” roste læren Simon. “HØR EFTER NÆSTE GANG! Fordi du ikke hørte, skal du op til rektor og have en straf” råbte læreren. Jeg rejste mig stille op. Stolen skramlede mod det fugtige gulv. Da jeg gik forbi Simons bor udbrød han et grin, han kunne ikke stoppe igen. Læreren sagde ikke noget til Simon, fordi Simon er en kæledægge, lærerens yndlings. Jeg lukkede døren bag mig, den gik i med et smæld. Gangen var øde, der var så stille man kun kunne høre mine fodtrin mod gulvet. Jeg nåede til rektors kontor for enden af gangen. Gustav sad og græd . Hans ånde havde dugget det vindue han sad op af.  Jeg satte mig på en lille stol og lænede mig op af vinduet. Mine tanker fløj over på Mia igen. Ud af øjenkrogen skimtede jeg Gustav og rektor gå ind på rektors kontor. Lidt efter hørte jeg slag og gråd. Jeg gættede mig til at Gustav fik slag. Nu er det min tur. Døren gik op, Gustav kom grædende ud, han havde ikke trøje på, den havde han i sin venstre hånd. Han gik ned af gangen, ryggen var fuld af mærker og det blødte få steder. Rektors stemme brød stilheden “Christian din tur. Hvad har du lavet” Døren blev lukket bag mig. “Jeg glemte at høre efter” næsten hviskede jeg. “TRØJEN AF!” kommanderede rektor.Jeg tog trøjen op over hovedet. “Spanskrør eller pisk?” spurgte rektor.  Jeg trak trøjen over hovedet. “Spanskrør eller pisk” spurgte rektor. “Pisk” pep jeg rystende. “Godt så får du 7 slag med spanskrør!” Fnøs rektor. Det første slag var så smertefuldt, jeg prøvede at tænke på Mia, det plejer at hjælpe. Ved 5 slag brød jeg sammen, jeg grad.

Noget varmt løb ned af min ryg. “Ud! Inden du drypper på mit gulv” råbte rektor. Jeg gik ud og lukkede døren. Jeg skyndte at pakke min taske og løbe ud i skolegården. Klokken ringede, nu havde vi fri. Jeg gik målrettet hen mod cykelstativet. En stemme afbrød “Nå Christian, fik du smæk?” råbte simon bag mig. Jeg valgte ikke at svare, bare gå. “Skal du være fræk ikke at svare?!” fortsatte Simon. Tunge skridt kunne høres, Simon og hans slæng forfulgte mig. Simon indhentede mig, da jeg nåede cykelstativet. Han sparkede ud efter mine ben, han rammer mig i knæhaserne. Mine knæ bukker sammen, jeg falder med et bump. Mine arme prøver at tage fra, men de fejler. Ansigtet rammer hårdt jorden. “STOP!” råber Mias stemme i det fjerne. “Mia skat du skal ikke blande dig! Jeg giver bare Christian hvad han fortjener” svarede Simon. “ JEG ER IKKE DIN SKAT!” råbte Mia fornærmet. “Slap af. Du er skolens lækreste pige. Du er min skat” drillende Simon. Mia kom nærmere mig, jeg kunne mærke hendes hænder mod mine kinder. “Christian? Er du okay?” spurgte hun forsigtigt. “Ja du er her” mumlede jeg, med munden fuld af blod. Faldet var hårdere end man troede. “Kom” sagde hun mens hun prøvede at få mig op og side. “ Uh Christian er forelsket i Mia” grinte alle de andre. “Hold op! Det er sødt” sagde hun med et lille smil på læben. Simon opgav og gik med sit slæng i hælene. Mia hjælp mig ind til søster. Søster rensede mine sår på ryggen og på knæene.

 

“Jeg skal nok følge dig hjem” sagde Mia stille. “okay” svarede jeg. Vi nåede lidt efter til mit hus. Mia standsede op og spurgte “er det sandt du kan lide mig?” Jeg rødmede og svarede genert “ja” Hun kyssede mig blidt på kinden og sagde farvel. så vendte hun om og gik hjem. Jeg var den lykkeligste dreng i verden. “Hun kan lide mig” hviskede jeg til mig selv. Det tog mig en krig at komme fra vejen og ind i køkkenet. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig, og de handlede kun om Mia.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...