Hævnen er sød

Jeg var egentlig bare ude for at stresse lidt af, men da jeg så min kone sammen med min bror blev hævnen sød!

0Likes
0Kommentarer
161Visninger
AA

2. Kapitel 2

Længere henne af vejen kunne jeg se en person komme gående. Mon det var Maria der var gået ud for at kigge efter mig? Hun havde sikkert slet ikke lagt mærke til at vi havde været væk i over en time. Det var Line, min svigerinde. Så hun glad ud? Hun var svær at fornemme. "Hvad laver du her, Line?" Spurgte jeg hende. Hun svarede at hun syntes jeg havde været ude i lang tid, så hun ville lige tjekke om jeg var okay, hun havde dog haft svært ved at finde mig. Maria havde ikke virket urolig og ville ikke kigge efter mig. Jeg sagde til Line at hun sikkert bare havde fået for meget vin, så hun ikke kunne fornemme tiden.

 

Vi stod lidt og kiggede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige men fik spurgt om hun havde hygget sig i dag. "Ja, tak for rigtig lækker mad! Jeg ser frem til at være her de næste par dage, det er så skønt med stranden og naturen" hun var sød og havde de flotteste bambi øjne. Det var dejligt at min bror endelig havde fundet en dame som kunne få ham til at falde lidt til ro.

 

"Du fryser, her tag min jakke - så går vi tilbage" jeg gav hende min jakke, jeg kunne se at hun havde gåsehud, den lille sorte stropløse kjole varmede hende ikke meget. Den var stram, så hendes figur kom rigtigt til syne i kjole, hun havde en pæn figur og nogle flotte bryster, jeg kunne ikke lade være med at kigge på dem. Det var nærmest som om de kaldte på mig. Stop! Du kan ikke være jaloux på din kone også stå med disse tanker i hovedet. Da jeg hjalp med at give hende jakken på, som den gentleman jeg nu var, kom jeg til at strejfe hendes bryst. Hun smilede lidt genert til mig og det virkede ikke som om at det gjorde hende noget hvis jeg gjorde det igen.

 

Vi gik tilbage mod sommerhuset, hun gik og kiggede ned i jorden og så faktisk lidt trist ud. "Hvad går du og tænker over?" Spurgte jeg. Hun havde ikke lyst til at sige det og slog det væk med at det skulle jeg ikke bekymre mig om. Jeg forsøgte igen, da jeg ikke syntes det klædte en smuk pige at være trist. Hun fik formuleret lidt genert og langsomt at hun syntes Maria var meget frembrusende og hun syntes det var underligt at hun skulle sidde på skødet at min bror, men det var jo hendes svoger så hun skulle nok bare lige vende sig til at de var tætte, de havde trods alt kende hinanden i 14 år. Jeg forsøgte ikke at blive påvirket og vise min vrede til Line, selvfølgelig var dette ikke i orden, jeg fik lyst til at vende om og gå endnu en tur, men der var ingen grund til at gøre Line bekymret. De havde jo sikkert en forklaring på hvorfor de havde siddet ovenpå hinanden. Jeg gav Line’s skulder et klem og sagde at det skulle hun ikke bekymre sig om.

 

Da vi endelig nåede hen til sommerhuset slap jeg hunden fri i haven, på trods af den lange gåtur virkede det ikke som om den havde tid til at komme med ind. Line var gået i forvejen rundt om huset. Da jeg kom rundt om hjørnet stod Line helt stille og kiggede. ”Hvad så Line? Skal vi gå ind?” Spurgte jeg hende. Hun svarede ikke og stod stadig bare og kiggede ind af vinduet, jeg kiggede ind og forstod nu hvorfor hun ikke var gået ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...