Elsker dig for evigt

Vi følger Serenas op og nedture med hendes ven og kollega Joshua, de bliver smidt ind i en lejelighed og Serena skal skrive en artikel om deres forløb til hendes arbejde på et dameblad.

0Likes
0Kommentarer
99Visninger

1. Prolog

Jeg stod og trippede uden foran den gamle idrætshal, der var gammel elev fest for min årgang og det var flere år siden mange af os havde set hinanden. Jeg hørte en masse snak og folk der grinede, jeg tog en dyb indånding og gik ind i salen. Alle mine gamle klassekammerater var der, Nicola kom løbende imod mig og svingede arme om mig.

”Serena! Hvor har du været, vi har alle savnet dig. Kom med ned til vores bord” råbte hun og trak mig ned mod det store bord alle de andre fra vores klasse sad.

Jeg kiggede rundt og kunne ikke se Alexia nogen steder, ”Nicki, hvor er Allie?” spurgte jeg da vi satte os ved bordet.

”Hmm jeg ved det ikke, men tror hun er på vej. Det er jo en lang tur hun skal ud på” mumlede Nicola og skiftede hurtigt emne. Alexia er min bedste veninde og hun flyttede til USA for nogle år siden, hun er fotograf og rejser rundt i hele landet for at tage sine billeder. Vi snakkede alle sammen om gamle dage og fik spist noget mad.

Pludselig hørte jeg en velkendt stemme ovre ved døren, jeg vendte mig rundt med et ryk og så Joshua kom imod os. Da vi gik i skole var jeg lidt små forelsket i ham og havde fortalt ham det sidste skole dag. Vi havde ikke snakket sammen siden og det var en underlig følelse at se ham igen, han satte sig ved siden af mig, men gav mig ingen opmærksomhed så jeg vente mig mod Nicola igen og snakkede videre.

En halv time senere blev en arm pludseligt lagt om mine skuldre og jeg vente mig rundt, det var Joshua der havde lagt den om mig.

”Hva' så Serena, hvordan går det?” spurgte han og smilede det skæve smil jeg elskede.

”Det går fint nok, hvad med dig?” svarede jeg og prøvede at lade vær med at snuse til hans trøje.

”Fin fin” han havde en behagelig duft, han lod sin arm blive rundt om mig og det var rart, jeg følte mig tryk ved siden af ham. Vi faldt i snak og et par timer efter kom Alexia ind af hoveddøren, jeg sprang væk fra Joshua, løb hen til Alexia og kastede armene om hendes hals.

”Åh det føltes som var det i går du krammede mig sådan” sagde hun og grinede højt, vi satte os hen til bordet igen. Der var runde kram, men vi var i et dilemma, der var ikke flere stole og Alexia ville absolut sidde ved siden af mig.

”Hmm” mumlede Alexia og kiggede rundt, ”Josh! Kan Rena ikke sidde hos dig?” fortsatte hun pludseligt.

”Jo selvfølgelig kan hun det” svarede han glad, jeg bakkede lidt væk men Joshua trak mig ned på sit skød og lagde armene omkring mig. Mine kinder blev arme og jeg sparkede surt Alexia over skinnebenet.

”Av, hva' skulle det til for?!” råbte hun, jeg kiggede surt på hende, men hun grinede bare af mig og fortsatte sin samtale med Joshua.

 

Mine øjne var tunge og det var svært at åbne dem, jeg hørte en let snorken og endelig fik jeg åbnet dem. Joshua sad lænet ind over mine ben, jeg havde et drop i armen og et eller andet sad fast i min næse. Jeg havde forfærdelig ondt i hovedet. Jeg kiggede rundt, jeg var i et rum der lignede et hospitalsværelse. Jeg prøvede at sætte mig op, en stærk smerte skød gennem min højre fod. Lidt efter kom en læge ind i værelset og stillede sig ved siden af sengen jeg lå i.

”Hvad er der sket?” spurgte jeg forvirret ”hvor længe har jeg været her?” fortsatte jeg og prøvede igen at sætte mig op.

”Ikke så længe igen, det er kun et par timer siden din kæreste kom ind med dig” svarede han og læste nogle papirer igennem.

”Han er ikke min kæreste, han er bare en ven” sagde jeg lidt for højt, Joshua løftede hovedet og fik øje på lægen.

”Hej doktor, hvad har i fundet ud af?” spurgte han og kiggede blidt på mig, jeg stirrede forvirret på ham, han havde aldrig set sådan på mig før.

”Det er ikke så slemt som vi troede, hun har forstuvet højre ankel og har fået en lille hjernerystelse” svarede lægen, han smilede til os og forsvandt ud af værelset igen. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, Joshua sad for fodenden af sengen og smilede sit skæve smil.

”Hvordan har hovedet det?” spurgte han og klukkede.

”Det gør lidt ondt, men hvad er der sket?” jeg kløede mig forvirret i nakken.

”Først og fremmest blev vi rigtig fulde, så blev du sur over et eller andet og sparkede til en stor sten” fortalte han.

”Og?! Av av av” råbte jeg og tog mig til hovedet.

”Så på vejen hen til hospitalet faldt du og slog hovedet, du gik ud som et lys så jeg ringede efter en ambulance” fortsatte han, jeg kunne ikke huske noget af det han fortalte mig, men det gav mening.

”Ej var jeg virkelig så fuld?” jeg ømmede mig igen.

”Jep det var du” grinede Joshua og jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt af det, mit hoved værkede når jeg grinede så jeg ømmede mig stille igen.

”Du skal nok få lidt mere søvn” sagde Joshua, han gav mit hånd et hurtigt klem og gik ud af lokalet, jeg trak dynen op og prøvede at falde i søvn.

Døren sprang op ”åhh Rena er du okay? Jeg hørte at du slog din fod og at Josh hjalp dig på hospitalet” fløj det ud af hende, hun kastede armene omkring mig. Hele hendes krop rystede ”åh jeg var så bange for der var sket noget alvorligt, Josh ringede og sagde at du havde slået hovedet og skulle blive natten over” fortsatte hun og satte sig på sengen ved siden af mig. Hun smilede kærligt til mig, ”skat, du ligner udskidt æblegrød.”

”Ih tak” mumlede jeg og sukkede, ”Allie kan du ikke få historien af Joshua, jeg ved ikke hvad der skete og jeg har mega ondt i hovedet” fortsatte jeg og trak dynen op over hovedet.

”Jo selvfølgelig skat, jeg kommer ind senere” sagde hun, gav mig et hurtigt kys på panden og forsvandt ud af værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...