Bad Boys - Bad Choice - Justin Bieber Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Scarlett lever efter sin egen mening, det perfekte liv. Skønne venner, skøn familie og fantastiske fester. Hun og hendes veninder er de typiske bad girls og de er fandme stolte af det. Justin er selvsikker og styrer skolen med hård hånd, sammen med hans venner Ryan, Chad og Chris. De ved, at de kan få alt hvad de vil have, incl alle de piger de lyster. Scarlett har ikke et ry for at være nem, at komme i bukserne på. Hun har sine grænser og selvrespekt. Men hvad sker der når de 2 grupper begynder at hænge ud sammen og Scarlett lettere elegant krydser alle sine grænser? Kønt bliver det sgu ikke.

42Likes
55Kommentarer
37403Visninger
AA

25. Kapitel 24 -En leg/Busted

Scarletts synsvinkel

Vi satte hurtigt i løb hen over pladsen med vagten bandende lige i hælene. Vi spurtede hen over græsset og rundede nogle hjørner, før vi omsider fik rystet vagten af os. Selvom det var tæt på at vi kom i problemer, begyndte jeg alligevel at grine. Kæft det var det fedeste adrenalinkick. Vi hujede  alle sammen og Lucy smed sig udmattet på græsset. Vent, hvor fuck er Justin? Jeg kiggede mig hurtigt omkring, men nope. Ingen Justin at se. Hvis den idiot  blev taget, så slår jeg ham ihjel.

“Justin er væk!” Råbte jeg panisk og satte i løb tilbage til skolen. De andre var ikke langsomme til at følge efter. Faktisk løb Ryan lige bag mig og bandede og svovlede af Justin. Jeg stoppede brat foran skolen, og stirrede målløst. Justin blev  ført ind i en politibil og jeg fik en  kort øjenkontakt med ham. Han virkede fuldkommen rolig og sendte mig endda et frækt blink.

“Justin din spade,” sukkede jeg for mig selv og havde slet ikke bemærket, at de andre også var dukket op.  

“Kom,” sagde Ryan og gjorde mine til at vænne om.

“Vi kan da ikke bare efterlade Justin!” Jeg kiggede olmt på ham.

“Vi kan ikke hjælpe ham lige nu,” sagde  Chris og  greb fat om Zoey for, at få hende med.

“Jamen-” Jeg kiggede fortabt fra dem til politibilen, som stadig holdte stille.

“Vi skal være hjemme, når han ringer og fortæller hvad der skal ske.” Lød det fra Chad. Jeg nikkede stille. Selvom de nok havde ret, kunne jeg alligevel ikke lade være med at føle, at vi havde svigtet Justin. Turen hjem til drengene foregik i en trykket  stemning og den blev ikke bedre, da vi sad i stuen. Vi sad i stilhed og skævede  hvert minut til Ryans mobil. Det gibbede også i os alle,  da den endelig begyndte at brumme.

“Justin?” Udbrød Ryan i mobilen og satte den på medhør.

“Gider i hente mig?” Lød det fra en skrattende stemme i mobilen. Justin.

“Åh gud er du okay?” Udbrød jeg og skældte mentalt på mig selv. Det var fandens åbenlyst, at jeg kunne lide Justin. Hans grin rungede gennem mobil og stemningen lettede en smule.

“Er man lidt bekymret?” Drillede han, men jeg opfangede et snert  at nysgerrighed. Som om han rent faktisk ville vide om jeg var bekymret.

“Bare svar,”  mumlede jeg opgivende og kørte en hånd gennem mit hår.

“Jeg har det fint - jeg slipper med en advarsel.”  Han sukkede tungt.

“Hvad sagde du til dem?” Spurgte Chris og ham og drengene udvekslede ængstelige blikke.

“At jeg var blevet udfordret til, at stjæle en skolecomputer,” svarede Justin og drengene åndede lettet op. “I troede vel ikke, jeg ville afsløre os vel?” Der var en bebrejdende klang i hans stemme.

“Nej selvfølgelig ikke,” Brød Chris hurtigt ind.

“Jeg kommer og henter dig,” mumlede jeg og tog mobil fra Ryan for, at ligge på.

“Skal jeg tage med?” Spurgte Zoey og jeg rystede hurtigt på hovedet.

“Jeg skal snakke med ham alene.” De andre nikkede forstående, bortset  fra selvfølig Chris, som kom med en drillende kommentar om, at det var fordi vi skulle kneppe. Jeg var lidt anspændt for at hente Justin på politistationen, men jeg havde jo forhelvede været dødsyg af bekymring. Han kunne forhelvede havde endt i fængsel.

“Hey, hvor er de  andre?” Spurgte Justin stille, da han satte sig ind i min bil.

“Hjemme” svarede jeg kort og startede bilen. “Du sover hos mig.”

Justin kiggede overrasket på mig og grinede så. Han lagde blidt en hånd på mit lår og jeg kunne se ud af øjenkrogen, at han sad og betragtede mig. Det gjorde mig nervøs at  han gloede på mig og jeg havde nær mistet kontrollen over bilen.

“Hold op med, at kigge på mig!” Vrissede jeg og strammede grebet om rattet.

“Undskyld,” mumlede Justin og kiggede i stedet ud af vinduet. Jeg spurtede nærmest ind i mit hus og fik plasket lidt vand i hovedet. Jeg følte mit ansigt var ved at brænde op. Jeg støttede mig til køkkenbordet og trak vejret tungt.

“Der skete jo ikke noget.” Lød det fra Justin bag mig. Nej det gjorde der ikke. Men det gjorde der på en måde alligevel. Jeg var chokeret. Chokeret over den måde jeg havde reageret på. Jeg havde ærligt været bekymret for Justin. Sådan helt vildt bekymret. Men det kunne jeg jo ikke fortælle ham, så ville han vide at han havde mig i hans hule hånd.

“Det ved jeg godt,” sukkede jeg og kørte en hånd igennem mit hår. Justin greb ud og fik fat i min overarm. Han trak mig ind til sig og  begravede hovedet i mit hår. Mit hjerte sprang et slag over og jeg trak  mig brat fra Justin.

“Undskyld,” mumlede jeg forvirret og rystede på hovedet af mig selv. Kæft min krop reagerede underligt i dag.

“Er der noget galt?” Spurgte Justin bekymret. Eller han var nok pisse ligeglad, men han spillede ret godt. Jeg  rystede på hovedet.

“Jeg var måske bare lidt bekymret for dig.” Jeg kiggede ned i  gulvet og sukkede over mig selv.  Havde jeg ikke lige sagt, at han ikke skulle vide det?

“Sødt,” sagde Justin bare og greb fat om min kæbe, så jeg var tvunget til at møde hans blik. Han placerede et kys på min hals, som sendte et stød gennem min krop.

“Justin jeg gider ikke lege!” Udbrød jeg og skubbede ham væk. Han kiggede undrende på mig.

“Lege?” Han så oprigtigt forvirret ud.

“Ja, for det er hvad, det her er for dig ikke? Det en leg og jeg er præmien!” Vreden boblede pludseligt under min hud og blodet kogede i mine åre. Justin kiggede chokeret på mig. Der lå et glimt af fortrydelse i hans øjne, som bekræftede min teori.

“Bare lad mig være Justin, please.” Min stemme var skrøbelig. Jeg græd ikke. Den tilfredsstillelse skulle han ikke have.

“Scarlett..” Han tog en dyb indånding og greb fat om mine håndled. “Det er ikke en leg.”

*** Uhadada. Hvad tror i der sker nu?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...