Bad Boys - Bad Choice - Justin Bieber Fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2016
  • Opdateret: 16 aug. 2016
  • Status: Færdig
Scarlett lever efter sin egen mening, det perfekte liv. Skønne venner, skøn familie og fantastiske fester. Hun og hendes veninder er de typiske bad girls og de er fandme stolte af det. Justin er selvsikker og styrer skolen med hård hånd, sammen med hans venner Ryan, Chad og Chris. De ved, at de kan få alt hvad de vil have, incl alle de piger de lyster. Scarlett har ikke et ry for at være nem, at komme i bukserne på. Hun har sine grænser og selvrespekt. Men hvad sker der når de 2 grupper begynder at hænge ud sammen og Scarlett lettere elegant krydser alle sine grænser? Kønt bliver det sgu ikke.

42Likes
55Kommentarer
37375Visninger
AA

23. Kapitel 22 - Datenight

Scarletts synsvinkel

 

Jeg greb træt ud efter min mobil, som lå og brummede på mit natbord. Jeg var fandens træt.

Jeg mærkede hvordan det rykkede i min mundvige, da jeg så at beskeden var fra Justin.

 

Fra Justin

Dig, mig, date i aften. Henter dig klokken 19

 

Jeg grinede lidt over beskeden og tjekkede så klokken. Jeg havde været på druk aftenen før, så jeg havde nok sovet det meste af dagen væk. Shit. Den var 16. Så havde jeg kun 3 timer til ,at gøre mig klar! Det kriblede i maven ved tanken om, at skulle  på date med Justin. Jeg skubbede dog hurtigt tanken væk og valgte at fokusere på det vigtige. Hvad skulle jeg have på. Jeg vidste jo ikke hvor vi skulle hen. Jeg endte dog med at smide et par jeans og en sort trøje på min seng. Det kunne vel gå helt galt. Jeg tog også nogle guldsmykker og en par sorte hæle frem. Det tog også kun 1 time at finde frem. Normalt plejer jeg da ikke, at være så langsom. Det er jo bare tøj. Men det var noget anderledes denne gang. Justin havde inviteret mig på en date! Ret uvirkeligt. Han virkede ikke ligefrem, som ‘date’ typen. Jeg  hoppede hurtigt ind under bruseren og fik vasket hår og krop. Jeg fandt da også lige barberskraberen frem, da man aldrig kunne vide hvad der ville ske i aften. Mit hår lod jeg bare hænge glat ned over mine skuldre og makeuppen lod jeg også være ret naturlig. Eller det jeg ville kalde naturlig. Folk var for det meste ikke enig med mig. Men de kunne rende mig for, at sige det mildt. Det bankede på min dør og min bror stak hovedet ind.

“Justin holder og venter udenfor,” sagde han og jeg kiggede chokeret over på klokken. Var den allerede så mange?

“Du, Scar?” Mumlede han og satte sig på min seng.

“mhmhm?” mumlede jeg bare og rettede lidt på mit hår.

“Pas på dig selv.” Jeg vendte mig om og kiggede forvirret på ham. Hvad mente han med  det?

“Altså, Justin er en player..” Jake så skyldig ud over, at sige det til mig.”Jeg vil nødig se dig blive såret.”

Jeg nikkede og smilede beroligende til ham.” Det okay Jake, jeg ved hvad jeg laver.”

Jeg gav ham et hurtigt kram og satte så i løb, ned til Justin.

“Hey,” smilede han, da jeg satte mig ind i hans bil.

“Hvor skal vi hen?” Spurgte jeg ivrigt og spændte min sele, eller hvad man nu skulle kalde det. Justin grinede og kiggede over på mig.

“Det finder du ud af.” Jeg sukkede og  lagde armene over kors. Justin kørte op ad en krusvej, som førte op til et   af de der byggerier. Det var en ret højt hus - ikke et højhus, som sådan. Der stod kraner og diverse maskiner, men ellers var det øde.

“Hvad  skal vi her?” Spurgte jeg.

“Kom,” svarede Justin  bare  og ignorerede mit spørgsmål. Jeg fulgte tavst efter ham, mens jeg kiggede mig omkring. Jeg stoppede dog brat  op, da Justin var på vej ind i bygningen.

“Kom nu,” skyndte han på mig og jeg skævede til et skilt hvor der stod. Forbudt område.

“Jeg passer på dig.” Lød det roligt fra Justin, som havde set, hvor mit blik var smuttet hen. Jeg mærkede varmen brede sig ved hans ord og besluttede mig for, at gå med ham. Vi gik op ad nogen betontrapper og endte foran en dør, som førte ud på taget. Jeg stivnede ret meget da han åbnede døren. Justin trak mig med derud og jeg mærkede hvordan kulden krøb ind under min jakke. Der lå tæpper i en stor  bunke og der stod 2 små lamper, som var det eneste der lyste taget op. Heldigvis var det sommer, så det  var ikke vildt mørkt. Faktisk var det stadig lyst, men jeg havde på fornemmelsen, at lamperne var til når det blev mørkt.  Jeg satte mig stille på tæppet ved siden af Justin og han trak hurtigt et tæppe omkring os.

“Hvidvin eller Rødvin?” Spurgte han og først  nu gik det op for mig, at der var en kurv fyldt med vin og frugter.

“Hvidvin,” svarede jeg og kiggede igen ud over taget. Det var en ret fed udsigt ud over byen.

“Hvor det skønt Justin,” hviskede jeg og lagde hovedet på hans skulder.

“Jeg glad for du kan lide det,” svarede han bare og gav mig mit glas. Vi snakkede. Vi snakkede i flere timer. Og som natten faldt på gik det op for mig, hvor tilpas jeg var i Justins selskab. Jeg kastede endnu et jordbær, som ramte Justin lige i panden i stedet for i munden. Jeg fniste og undskyldte. Justin lagde sig ned på ryggen og stirrede op i himlen. Jeg rynkede lidt i panden, men lagde mig lidt efter ved hans side. Jeg følte mig lidt lille, som jeg  lå der og gloede op  i himlen. Stjernerne glimtede i det fjerne og der lagde sig en behagelig stilhed over os. Totalt poetisk.

“Jeg plejede at komme op her.” Lød det fra Justin efter lidt tid. “Dengang jeg boede på børnehjem.” Jeg rynkede i panden, men forholdte mig stille. Det var nok det mest personlige Justin nogensinde havde fortalt mig.

“Jeg fandt det beroligende, at ligge og  kigge op i himlen..” Justin tav og kiggede hen på mig. Jeg begyndte at ryste lidt, da Justin brune øjne mødte mine.

“Jeg kan godt lide det heroppe,” sagde jeg stille og greb ud efter hans hånd. Jeg vendte atter blikket mod himlen.

“Se der er karlsvognen,” sagde Justin og pegede. Jeg fulgte hans arm og rigtig nok, der var karlsvognen. Jeg tog min chance og krøb ind til Justin. Han grinede svagt og lagde armene om mig. Sådan lå vi i flere timer. Eller det føles, som kun få minutter. Lige i det øjeblik følte jeg, at jeg kunne blive i Justin arme for altid uden at blive træt.

 

****

Awww, er de søde eller er de søde?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...